Lækkert luksushus med udespa, swimmingpool og aktivitetsrum

5
icon
icon
icon
icon
icon

Gl Mælkevej 3A, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60105

I Blåvands smukke ferieomgivelser står dette topudstyrede luksussommerhus klar og venter på jer. Med plads til 18 personer er huset perfekt til en stor familietur eller et arrangement, og med både swimmingpool, inde- og udespa, sauna og et stort aktivitetsrum er der alt, hvad feriehjertet begærer, og mere til.

Et rent ferieparadis for alle med swimmingpool, billard og meget mere

På Gl. Mælkevej 3A er der lagt op til en ægte luksusferie uden nogen mangler. Lige meget alder og interesser, er huset et rent ferieparadis, og det perfekte sted til årets familietur eller andre events.

De vandglade feriegæster er der sørget godt for, og her behøver I ikke at tage til stranden for at få en dukkert. Den indendørs badeafdeling byder på masser af lækre faciliteter med plads til både de aktive og de, der gerne bare vil slappe af. Swimmingpoolen er udstyret med både romersk trappe, vandrutsjebane, vandpolonet og modstrømsanlæg, mens der er rig mulighed for afslapning i spabadet og saunaen.

Det store aktivitetsrum bliver også et hit blandt børnene såvel som de barnlige sjæle, og med både billard, bordtennis, bordfodbold, dart og PlayStation 4 er der lagt op til mange spændende og nervepirrende turneringer og konkurrencer. Fra baren kan der serveres kølige drinks til alle spillerne og tilskuerne.

Topudstyret – indvendigt som udvendigt

Huset er topudstyret i alle aspekter, og også i køkkenet bliver madlavningen gjort så ukompliceret som muligt med både 2 opvaskemaskiner, håndvaske, komfurer og ovne. I forbindelse med køkkenet finder I også en lækker spisestue med en hyggelig sofakrog, et stort spisebord og en herlig brændeovn til de kølige feriedage.

7 soveværelser og 4 sovepladser på hemsen bliver rigeligt til at rumme de 18 personer, og med hele 3 badeværelser slipper I også for de lange toiletkøer om morgenen.

Også udenfor er der sørget for masser af underholdning for alle og enhver. Mens haven byder på både petanque, fodboldmål, trampolin og en legeplads med gyngestativ og sandkasse til de små gæster, vil det udendørs spabad stå for ren afslapning under åben himmel.

Her bliver alle feriedrømmene opfyldt i ét hus.



Soverum:7
Bolig-/Grundareal:295 / 1.724
Byggeår:2017

Køkken:

Køleskab, køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, tyske kanaler, DVD, Radio m/cd-afspiller.

Bad:

Tømmespa, 3 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 10 Enkeltsenge, 4 Sovepladser Hems

Øvrige:

Sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Barnestol, Billard, trælaminat med gulvarme i stue, Varmepumpe, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, Udespa.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks
længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...