Dejligt sommerhus med sauna kun 230 meter fra stranden
Strandparken 32, Blåvand - Sommerhusnr.: 60394
Om huset
På Strandparken 32 i Blåvand står dette dejlige sommerhus klar til op til 8 personer, der vil nyde en afslappende ferie tæt på stranden og Vesterhavet. I sommerhuset er der en sauna, hvor I kan nyde masser af afslapning på ferien, og så er der fra dette sommerhus en afstand på blot 230 meter til stranden og det smukke Vesterhav. I feriehuset er 1 hund også velkommen!
Hyggelig indretning med sauna
I sommerhuset på Strandparken 32 i Blåvand danner den hyggelige indretning rammen om jeres kommende ferie. I det 105 kvadratmeter store sommerhus venter jer 4 soveværelser. 2 af soveværelserne er indrettet med en dobbeltseng hver, 1 soveværelse er indrettet med 2 enkeltsenge, mens det fjerde soveværelse er indrettet med 1 etageseng.
Derudover byder sommerhuset på 1 badeværelse, der er udstyret med gulvvarme, så I ikke skal fryser jeres tæer fra morgenstunden. Fra badeværelset har I også adgang til den skønne sauna, hvor I kan nyde masser af afslapning og varme. Har I været ved stranden eller ude på en lang gåtur, er det også skønt med en tur i saunaen for at få varmen igen.
I sommerhusets opholdsrum kan I samles til hyggelige feriestunder. Her kan I blandt andet sætte jer til rette i sofaerne og se en god film på tv’et. Brændeovnen sørger for, at I har god varme i rummet, og samtidig er den med til at fuldende den hyggelige feriestemning. Udover brændeovnen er der også en varmepumpe i sommerhuset, der sørger for et godt indeklima.
Skøn terrasse – kun 230 meter til stranden
Udendørs har sommerhuset en skøn terrasse, som er det oplagte sted at være på de solrige feriedage. På terrassen kan I finde jer til rette i havemøbler og liggestole og slappe af i den friske luft med lyden af brændingen i baggrunden.
Fra sommerhuset har I kun 230 meter til stranden og det dejlige Vesterhav, og I vil derfor hurtigt kunne gå dertil, når I trænger til en frisk dukkert i havet eller en lang gåtur langs de smukke sandstrande.
Ferie for hele familien i Blåvand
I Blåvand er der mange dejlige ferieoplevelser for hele familien. Her kan I blandt andet besøge Blåvandshuk Fyr, der er det vestligste punkt i Danmark. Fra toppen af fyret kan I opleve en fantastisk udsigt over området.
Når I skal handle ind på ferien, er der forskellige supermarkeder og butikker i byen, I kan slå et smut forbi – jeres nærmeste indkøbsmulighed ligger kun 900 meter fra sommerhuset på Strandparken 32. I Blåvand er der også mange hyggelige caféer og restauranter, I kan besøge på jeres ferie.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel (type 2).
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:105 / 1776 m²
- Renoveret / Byggeår:2006 / 1986
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Vi ville sætte pris på fluenet! Bruseforhænget klæber til kroppen, når man bader - og det er meget mørkt i brusebadet.
Linnea Mirjam ViethDeutschlandAI Oversat
3.5 ud af 5
3.5 ud af 5
3.5 out of 5
3.5 ud af 5
3.5 ud af 5
3.5 out of 5
Godt indrettet sommerhus med tilstrækkelig udstyr. Bemærkelsesværdigt er at dørene (undtagen badeværelset) ikke kan låses og heller ikke er lydtætte. Haven er indhegnet og dermed er huset absolut hundevenligt. Ladepunktet lige ved huset (halvt overdækket) fungerer meget godt. Der er også desuden rigeligt med parkeringspladser tilgængelige. Havet er få skridt væk og nemt tilgængeligt. Byen og indkøbsmulighederne er også tilgængelige inden for 20-30 minutters gang.
GastNederlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Meget flot hus, til 4-6 personer
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
4.338
4.398
4.398
Oplistet i: OmråderBlåvandStrandparken 32, 6857 Blåvand






































