Lækkert sommerhus med vildmarksbad og udebruser
Hvidbjerg Strandvej 46A, Blåvand - Sommerhusnr.: 60445
Om huset
I dette lækre sommerhus på Hvidbjerg Strandvej 46A i Blåvand med plads til 5 personer, kan du og din familie eller vennegruppe se frem til at holde en fantastisk ferie! Det nybyggede (2022) sommerhus byder på et lækkert vildmarksbad og en udebruser, og så kan I samtidig bo kun 500 meter fra stranden og det brusende Vesterhav!
Skønt udendørs område med vildmarksbad, terrasse og udebruser
Sommerhuset på Hvidbjerg Strandvej 46A i Blåvand byder på et skønt udendørs område, hvor der er tænkt på både store og små, og derfor kan du og hele din ferieflok tilbringe de solrige og varme feriedage på udeområdet.
På udeområdet venter jer et lækkert vildmarksbad, hvor I rigtig kan sætte jer til rette i det varme vand, mens I nyder masser af afslapning under den åbne himmel. I kan også sætte jer en tur i vildmarksbadet om aftenen, når stjernerne kommer frem på himlen – det er helt fantastisk!
Udover vildmarksbadet venter jer også en udebruser på sommerhusets udeområde. Hvis I har været en tur ved stranden, der ligger kun 500 meter væk, kan I skylle sandet af fødderne under udebruseren, når I kommer tilbage til sommerhuset. Udebruseren kan benyttes fra 1. april til 31. oktober.
Sommerhusets udeområde byder også på en delvist overdækket terrasse, hvor I har havemøbler, liggestole og en gasgrill til rådighed, så I kan tilbringe de varme feriedage udendørs hele dagen lang.
Lys indretning, brændeovn og Chromecast
Indendørs i sommerhuset, der er bygget i 2022, venter jer en lys indretning, som I straks kommer til at føle jer hjemme i. Sommerhuset er udstyret med opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler samt en energivenlig varmepumpe, der sørger for et godt indeklima til jer.
Alrummet er hjertet i sommerhuset, og her vil mange timer af jeres ferie helt sikkert komme til at foregå. Her kan I blandt andet samles foran tv’et, hvor I kan streame jeres yndlingsfilm og -serier via Chromecasten, mens brændeovnen knitrer i baggrunden og fuldender den hyggelige stemning.
I sommerhuset, der er 102 kvadratmeter stort, har I desuden 3 gode soveværelser, som I så småt kan bevæge jer mod, når I efterhånden trænger til at samle ny energi. I de 3 soveværelser venter jer i alt 2 dobbeltsenge, 2 enkeltsenge og 1 etageseng, som I kan få jeres skønhedssøvn i.
I slipper helt for at stå i kø, når I står op om morgenen, da sommerhuset er indrettet med hele 2 badeværelser. På begge badeværelser er der desuden gulvvarme, så I også slipper for at starte jeres feriemorgener med at fryse fødderne.
Dejlig beliggenhed kun 500 meter fra stranden
Sommerhuset ligger på en dejlig beliggenhed i Blåvand, og I har altså kun 500 meter til stranden og det smukke, brusende Vesterhav herfra. På få minutter kan I nå frem til stranden, hvor I kan bade, gå ture og bygge flotte sandslotte.
Med ferieadresse på Hvidbjerg Strandvej 46A bor I heller ikke langt fra centrum af Blåvand. Fra sommerhuset har I blot 900 meter til jeres nærmeste indkøbsmulighed, og i Blåvand er der både supermarkeder og specialbutikker, I kan købe ind hos.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel (type 2).
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:102 / 1613 m²
- Byggeår:2022
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Førsteklasses valg. Top sommerhus. Top udstyr. Kun den nærliggende vej til stranden forstyrrer lidt.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Et fantastisk hus, men beliggenheden havde vi forestillet os lidt anderledes, ikke direkte ved vejen. Vi havde besøg af en hjort om aftenen og en ræv om morgenen. Alt i alt en meget skøn ferie.
Inga RedmannDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
En parasol og et vindskærm ville være super. Holderen til parasollen samt en anordning til vindskærmen er godt nok til stede, men vi fandt ikke en parasol, og vi kunne heller ikke fastgøre vindskærmen. Desuden ville en rullegardin til hoveddøren være rart.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Meget dejligt sommerhus i god beliggenhed. Strand og by er godt tilgængeligt til fods.
Sven BiermannDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi var meget tilfredse med det meget rummelige og super velindrettede feriehus. Alt var rent, stilfuldt og moderne indrettet og meget hyggeligt. Vores datter kunne især lide køjesengen. Vejen til stranden og ind til byen er ikke langt. Om morgenen blev vi hilst af forskellige dyr, som for eksempel rådyr, ræve og harer. Vi har kun fundet en stander, men ingen parasol.
Oliver WallbaumDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et meget smukt, moderne og godt udstyret sommerhus. Vi manglede ingenting, nærheden til vejen og campingpladsen er der ganske vist, men det er ikke for højt. Det var dejligt, at et helt skab i køkkenet var tomt til alt det, man medbringer. Det er ikke ofte sådan! Vi var begejstrede for puslebordet med det meget usædvanlige udvalg. Alle burde prøve det, vi købte straks et andet til hjemmet. Vi testede også badetønden udenfor og nød natten med besøg af dådyrene. Gerne igen!
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Et meget smukt, velholdt hus med høj kvalitetsindretning nær strand. Roligt beliggende og en fantastisk solterrasse.
Kai TatenhorstDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi følte os meget godt tilpas i dette moderne hus. På trods af nærheden til campingpladsen var der dejligt stille, og haven er godt afskærmet fra alle sider. Vi havde besøg af rådyr med deres unger flere gange i ugen. Det var en dejlig oplevelse.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
10.988
10.988
10.988



















































