Skønt, stråtækt sommerhus med brændeovn, orangeri, sauna og indespa
Hedetoftvej 138, Blåvand - Sommerhusnr.: 60707
Om huset
Leder I efter et sommerhus til 6 personer, hvor I kan nyde roen, uanset hvornår på året I træder ind over dørtærsklen? Så har I fundet det her på Hedetoftvej 138, hvor I vil kunne hygge jer på et boligareal på 123 m2 beliggende på en naturgrund på 1524 m2. Herfra har I direkte adgang til det smukke landskab på Kallesmærsk Hede, og har I lyst til lidt shopping, er der kun 10 minutters gang til Blåvands centrum.
Hygge-garanti og wellness i sauna og spa
Så snart I træder ind i det store, hyggeligt indrettede køkken/alrum, indfinder feriefølelsen sig i kroppen. I det fine, lyse køkken kan I lave lækker mad til hinanden, som I kan hygge jer over ved spisebordet nær brændeovnen og nyde den velgørende varme og gode stemning, den spreder.
Bagefter kan I slappe af i sofahjørnet, måske over en god film på fladskærmen og over et godt glas vin, og når I trænger til søvn og hvile, kan I trække jer tilbage på 3 smagfuldt indrettede soveværelser med hver en dejligt komfortabel dobbeltseng, som sikrer en god nattesøvn. Når I skal friskes op, har I både et gæstetoilet og et stort badeværelse til jeres rådighed, naturligvis begge med gulvvarme, og på det store badeværelse kan I sågar få lidt wellness ind over og blive godt varmet igennem i såvel spa som sauna. Dejligt efter en god gåtur i den friske, vestjyske vind ved Vesterhavet.
Køkkenet er udstyret med en opvaskemaskine, en separat 70-liters fryser og en mikroovn, og I finder også en vaskemaskine og tørretumbler i huset, så I kan få vasket feriegarderoben, ligesom en varmepumpe sørger for et godt indeklima i huset året rundt.
Skønne ude-arealer med orangeri på Hedetoftvej 138
Udenfor på den store grund venter jer mange gode timers afslapning og hygge på de skønne terrasser, som går hele vejen rundt om huset. Her kan I lave lækker mad på gasgrillen og slappe af i havemøblerne, og på dage med regn kan I rykke indenfor i orangeriet og dermed også forlænge udendørssæsonen – hvad er hyggeligere end at læse en god bog på ferien, mens regnen trommer på taget, og man sidder i læ for vinden, eller bare få gode, dybe samtaler med venner eller familie.
Et stykke af naturgrunden er med klippet græs, så børn og voksne kan få sig et spil fodbold, og jeres bil kan stå trygt og godt ved huset – i ly for vind og vejr i carporten, og fordi indkørslen er videoovervåget. Har I en elbil, kan I oplade den nemt og bekvemt på husets Type 2-ladestik, så den altid er klar til gode ture ud i det blå.
Udforsk Blåvands smukke natur og seværdigheder
Er I heldige, kigger områdets vilde dyr forbi jeres have, og vil I længere ud omkring, er der masser af muligheder for vandreture i Blåvand, og I skal ikke snyde jer selv for gåture på de store strande kun et par kilometer fra huset – få sjælen blæst igennem og vind i håret i den friske, salte vind og glem alt om hverdagens udfordringer.
Skulle I få lyst til at opleve lokale seværdigheder, så besøg også gerne bl.a. bunkermuseet Tirpitz, Blåvand Zoo og det gamle Blåvandshuk Fyr, hvor turen op ad de 170 trin i dén grad lønner sig med udsigten udover det smukke hedelandskab og det imponerende Vesterhav. Også flygtningemuséet ”Flugt” i Oksbøl, Fiskeri- & Søfartsmuseet i Esbjerg og Danmarks ældste by, Ribe, er køreturene værd.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:123 / 1524 m²
- Renoveret / Byggeår:2017 / 1992
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
6.598
6.598
6.598
Oplistet i: OmråderBlåvandHedetoftvej 138, 6857 Blåvand



























































