Ferielejlighed fra 2020 med fjordkig – kun 300m fra stranden

5
icon
icon
icon
icon
icon

Lodbergsvej 38C, Søndervig

- Sommerhusnr.: i6905
4 pers.
Antal personer
300 m.
Nærmeste strand
450 m.
Nærmeste indkøb
Max 1
Hund tilladt
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Gæsterne siger: icon icon

I hjertet af Søndervig venter denne velindrettet 5-stjernede lejlighed. Her er plads til, at I kan holde ferie sammen 4 personer og jeres hund er også velkommen! Ideelt her er, at jeres balkon er overdækket og lukket, og at lejligheden ligger i stueplan. En privat parkeringsplads står også til jeres rådighed.

Den nordiske natur flytter ind – kvalitet og komfort i højsæde

Lejligheden på Lodbergsvej 38 C har et godt og rummeligt opholdsrum, hvor naturen er flyttet ind i indretningen. Mange naturelementer og farver skaber de perfekte rammer for jeres ferie i den vestjyske natur, midt imellem hav og fjord. Det store vinduesparti skaber et naturligt lysindfald, som komplementerer de naturlige farver, som er brugt i indretning. Da balkonen er lukket og afskærmet, går det ikke udover jeres privatsfære og skal I blot nyde solstrålerne der skinner ind.

Køkkenet er veludstyret og har masser af skabsplads. Det er udstyret med både kapsel-kaffemaskine, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og en separat frysedel i køleskabet på 80 l. God plads til, at I i fællesskab kan nyde jeres ferie sammen.
Lejlighedens 2 soveværelser er, ligesom resten af lejligheden, udstyret med gulvvarme og har henholdsvis en dobbeltseng og to enkeltsenge. Naturen spiller også her en stor rolle og giver en særlig ro og charme til værelserne.
Badeværelset har alt, hvad I skal bruge i form af en bruseniche, en stor håndvask med god skabsplads og både en vaskemaskine og tørretumbler.

Balkon mod syd med fjordkig – kun 300m til strand og 450m til indkøb

Jeres private balkon er overdækket og afskærmet, som gør, at den kan nydes på mange af årets dage. En grill er der naturligvis også, så I kan sidde sammen og slutte dagen af på ægte ferie-manér.

Trænger I til lidt ekstra aktivitet? Så er det godt, at Beach Bowl ligger lige ved siden af lejligheden. De råder over alskens forskellige aktiviteter, som fx et fitnesscenter og bowlingbaner. Både minigolf og tennis er der også mulighed for. Måske er I mere til golf? Den storslåede 27-hullers Holmsland Klit golfbane ligger kun små 2 kilometer væk.
For at finde hen til den kilometerlange sandstrand, skal I blot følge stierne mellem sommerhusene eller gå ned ad Badevej, hvor der er en brolagt vej til stranden. En softice kan I hente på vejen, så I kan nyde den på jeres gåtur med tæerne i sandet.

Det siger vores gæster om sommerhuset i6905

D.
sagde , Sønderborg

Hus sandormen 38c er bare kanon nyt og dejligtHuset er bare kanon
Kommer helt sikker igen

D.
sagde , Næstved

Skønt..god indretning…masser af køkken service..

D.
sagde , Næstved

Rigtig dejlig lejlighed..masser af plads.. flot udstyret….
Vi medbragte kørestol..det var fint at komme rundt…



Soverum:2
Bolig-/Grundareal:89 / 3.628
Byggeår:2020

Køkken:

Køleskab, fryser (80 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, DVD, radio.

Bad:

1 Badeværelse (Gulvvarme).

Sovepladser:

1 Dobbeltseng, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Tørretumbler, trælaminat med gulvarme i stue, trælaminat med gulvarme i soveværelse, lukket terrasse, Grill, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Søndervig

Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.

Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.

Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...