Klassisk, dansk sommerhus i Søndervig med plads til 3 hunde

3
icon
icon
icon

P Snejkers Vej 61, Søndervig

- Sommerhusnr.: iW1225
6 pers.
Antal personer
1000 m.
Nærmeste strand
2200 m.
Nærmeste indkøb
Max 1
Hund tilladt
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Internet
Gratis internet
Ikke-ryger hus
Ladning
Ingen mulighed for opladning af elbil
Gæsterne siger: icon icon

For enden af P Snejkers Vej i nummer 61 finder I dette hyggelige sommerhus, hvor der er god plads til både familien og dens hunde. I det 6-personers store sommerhus får I hyggelige omgivelser, stor plænegrund, dejlig sauna, lukket terrasse og kort afstand til Vesterhavet. Og så ligger huset tilmed tæt på Søndervigs mange indkøbsmuligheder.

Klassisk sommerhus med sauna og fokus på hygge og afslapning

Hvis I elsker klassisk sommerhusatmosfære, vil I med garanti falde pladask for huset på P Snejkers Vej. Her er nøgleordene hygge, nærvær og afslapning. Alt det bedste, man forbinder med gode sommerferieminder.
 
Huset fremstår lyst og indbydende, og straks I træder indenfor døren, vil I føle jer hjemme i de hyggelige omgivelser. Opholdsrummet er husets naturlige hjerte, da det er her, køkken, stue og spisekrog forenes. I stuen er der gjort klar til at I kan slappe af foran tv’et, mens brændeovnen knitrer lystigt i baggrunden. Stuen er udstyret med gratis internet, parabol, radio og CD. Der er med andre ord ikke risiko for, at I kommer til at kede jer.
 
Fra pladsen i sofaen har I kig til køkkenet, der er veludstyret med blandt andet mikroovn og køleskab med 89 liters frysekapacitet. Herudover råder huset over 3 gode værelser med dobbeltsenge samt et mindre kammer med sovesofa. I det største soveværelse er der endnu et tv med DVD og PlayStation spillekonsol.
 
Trænger I til ekstra afslapning, bør I unde jer selv en tur i husets sauna. Intet er bedre end at kunne læne sig tilbage i den varme damp efter en lang dag ved Vesterhavet. Saunaen ligger ved siden af husets badeværelse, der er udstyret med gulvvarme og bruseniche.

Lukket terrasse på stor plænegrund

På den store plæne er der rig mulighed for både boldspil og leg. Det gør huset til den ideelle ramme for både børnefamilier og hundeejere. Huset råder over flere terrasseområder, der alle er lukkede med hegn, og herfra har I frit udsyn over plænen og børnenes leg. De aflukkede terrasser er også praktiske foranstaltninger for både hunde og mindre børn, da de ikke kan forvilde sig ud på eventyr på egen hånd
 
Terrasserne indbyder naturligvis også til afslapning og grillhygge – præcis de ingredienser, som en sommerferie altid bør bestå af. Og der er mange kroge, I kan slå jer ned i, uanset om I er på jagt efter en solrig plet eller et lille fredfyldt område i skyggen. Det er selvfølgelig både havemøbler og grill til fri afbenyttelse.

Nær hundeskove i Husby og Femhøjsande Plantage

Ferie er for alle familiens medlemmer. Også de firbenede. Fra beliggenheden i Søndervig har I i sandhed mulighed for at forkæle familiens hunde med gåture og oplevelser ud over det sædvanlige. Inden for en radius af cirka 25 kilometer finder I nemlig hundeskove i både Husby og Femhøjsande Plantage.
 
Men med kun 1000 meter til Vesterhavet er vandet også en oplagt destination for jeres daglige gåture. Her kan jeres hund få brugt en masse krudt, mens den søger lystigt med snuden i det kuperede klit- og hedeterræn, der udgør området omkring Søndervig. Det er hundefryd af allerhøjeste kaliber.

Det siger vores gæster om sommerhuset iW1225

D.
sagde , Brædstrup

Dejlig hus med god plads og fine forhold til en teenager

D.
sagde , Danmark

Jeg er rigtig godt tilfreds med huset, rigtigt fint, der er sat varmepumpe op, kunne mærke det på min el regning,
Huset kan bruges til tre Pers. El. Til 6 personer, er ligesom delt op i to, der er mulighed for at lukke for den ene afdeling.
Det er rigtig fint at have hund med, lukket terrasse.
Rigtigt fint med brændeovn og træ (luksus)

D.
sagde , Danmark

Dejligt, hyggeligt hus. Super med lukket hegn omkring huset og at det er muligt at have hund med. God afstand til havet. Et hus vi helt sikkert vil vende tilbage til.

Se flere anmeldelser


Soverum:4
Bolig-/Grundareal:120 / 2.191
Renoveret / Byggeår:2013 / 1984

Køkken:

Køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler), DVD, Radio m/cd-afspiller.

Bad:

1 Badeværelse (Gulvvarme).

Øvrige:

Gratis trådløs internet, sauna, Vaskemaskine, Varmepumpe, lukket terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge.

Henter data...

Værd at vide om Søndervig

Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.

Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.

Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...