Året der gik hos Esmark 2022

2022 blev endnu et begivenhedsrigt år hos Esmark. Vi har samlet nogle af de mange gode nyheder og oplevelser, vi blev beriget med i 2022, til dig her.

Året begyndte med et ø-eventyr på Fanø, hvor vi d. 2. januar åbnede kontor på den skønne Vadehavsø. Vi er blevet taget utroligt hjerteligt imod af både lokale og sommerhusejere, og vi har følt os velkomne fra første minut.

Esmarks første el-transporter

Det blev også på Fanø at serviceteamet i foråret kunne tage Esmarks første el-transporter i brug. Hos Esmark er vi nemlig på en rejse mod en mere grøn fremtid. Har du også elbil? Så finder du alle vores feriehuse med lademulighed til elbil her.

ElTransporter til Esmarks serviceteam

I løbet af året kom der 3 el-transportere mere til, sådan at serviceteamet i Blåvand, Houstrup og Hvide Sande nu også har en el-sercivevogn til rådighed. Også vores 4 fotografer kan nu besøge vores ca. 4.000 feriehuse i en elbil, når der skal tages nye billeder.

Elladcykel hos Esmark Fanø

På Fanø har teamet fået en elladcykel til de opgaver, som kan klares uden bil, ligesom serviceteknikerne på vores øvrige kontorer har fået elcykler til at klare de nemme opgaver i nærheden af lokalkontorerne.

Esmark på Rømø i Nationalpark Vadehavet

I april 2022 kunne vi byde Jimmi Nielsen på Rømø velkommen i Esmark-familien. Siden april har du altså også kunne booke et Esmark-sommerhus på Vadehavsøen, Rømø, i den smukke Nationalpark Vadehavet.

Esmark Rømø

Rømø har alt, hvad vores sommerhusgæster sukker efter; unik natur, fantastiske strande, lækker gourmet, spændende historie, sjove børneaktiviteter og fri adgang til det unikke Vadehav, hvor I blandt andet har mulighed for at tage på en spændende guidet vadehavsvandring.

Feriehus 84021 i Kromose på Rømø

Ligesom på Fanø er der allerede mange feriehusejere på Rømø, der har vist Esmark deres tillid, og til ferien i 2023 kan du derfor allerede nu vælge mellem 64 skønne feriehuse på Rømø.

Mød Mark – Esmarks maskot

I juli måned kunne vi fejre endnu en fantastisk familieforøgelse, da vi kunne præsentere vores lille maskot-bamse. Bamsen blev navngivet ved hjælp af en konkurrence, hvor alle kunne give deres bud på bamsens navn. Vindernavnet blev Mark – og vi er vilde med ham💙

Mark

Rene strande med Omhu

Esmark indgik i 2021 en samarbejdsaftale med Omhu omkring afholdelse af ugentlige strandrensningsture på Blåvand Strand og Hvide Sande Strand. Med initiativet ønsker vi at bidrage til at holde strandene langs Vestkysten rene, så vi minimerer det aftryk, vi mennesker sætter på naturen, og kan være med til at sikre, at også fremtidige generationer kan nyde godt af vores fantastiske natur.

Strandrensning med Esmark og Omhu

I de forgangne 2 år har i alt 675 deltagere på 46 strandrensninger indsamlet 1.040 kg plastikaffald 💪 I år har vi især koncentreret os om små stykker plastik, som virkelig var en øjenåbner for deltagerne på vores ture.

Tusind mange tak til alle deltagere – I har gjort en stor forskel 💚

Fantastiske naturoplevelser

2022 bød nogle helt fantastiske naturoplevelser, og vi har været heldige at indfange nogle af dem, blandt andet fra naturskønne Rømø og Fanø, hvor man foruden nogle vidunderlige solnedgange også har gode chancer for at se sæler på stranden.

Solnedgang på Rømø

Over 90.000 følger Esmark

I oktober rundede vi 90.000 følgere på Esmarks tyske Facebookside. Det synes vi er ret fantastisk, ikke mindst fordi vi ved, at vi både på vores tyske og danske Facebookside har verdens bedste og mest aktive følgere, der elsker Vestkysten og feriehusferien. Dét er vi enormt taknemmelige for 🙏

90.000 følgere på Facebook

De 90.000 tyske følgere på Facebook skulle naturligvis fejres – og til en sådan fejring hører selvfølgelig en lækker kage fra den lokale bager 🥳

Esmark i Hvide Sande

Den sidste store nyhed i 2022 blev det helt nye lokalkontor i hjertet af Hvide Sande, som stod færdigt til indflytning og ibrugtagning i november. Det nye lokalkontor kommer fremadrettet til at servicere Esmarks gæster og feriehusejere med feriehuse i Årgab, Hvide Sande, Lyngvig og Klegod.

Esmark Hvide Sande

Vi er spændte på, hvad 2023 bringer, og om det kan blive ligeså begivenhedsrigt som 2022.

Vi ved i hvert fald allerede nu, at vi får fornøjelsen af at byde masser af gæster velkommen – blandt andet på de to nyeste Esmark-destinationer Fanø og Rømø 🏘️

GODT NYTÅR til jer alle!
De kærligste hilsner fra hele Team Esmark

Godt nytår fra Team Esmark
Kategorier Esmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...