Sejlads langs Vestkysten

Sejlads er en populær vandsportsgren ved kysten, og at sejle langs Jyllands vestkyst kan give dig et helt nyt perspektiv på det danske land og den smukke natur. Livet til søs har i mange århundreder spillet en rolle i Danmarkshistorien, især blandt kystens beboere – og det gør det stadig den dag i dag.

Sejlads langs den jyske vestkyst med skibet Maja fra Hvide Sande

Danmark har en mere end 7000 kilometer lang kystlinje, og en stor del af den ligger naturligvis op ad vores skønne sommerhusområder på den jyske vestkyst.

Derfor finder du i vores ferieområder på Vestkysten næsten alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til sejladsoplevelser; lige fra skibsrundfarter og sightseeing til sejlture, hvor du kan prøve kræfter med lystfiskeri. Læs mere om alle mulighederne her.

Tag på skibsrundfart på den jyske vestkyst

I Danmark er skibsrundfarter og sejlture ikke kun et oplagt valg til en aktiv fritidshobby, men også en populær ferieaktivitet blandt vores gæster, som har booket et sommerhus ved Vesterhavet. En skibsrundfart er desuden også et hit blandt børnene og egner sig dermed godt til en udflugt med hele familien. Her er både store og små garanteret én på opleveren!

Skibsrundfarter i Danmark er populære blandt feriegæster

Når du sejler med et skib i vores område, kan du opleve de stemningsfyldte havne, den storslåede natur og den helt særlige ro, der hersker på Jyllands vestkyst. En mere rå, men stadigvæk fantastisk oplevelse, er det, når vinden suser, og duften af saltvand spreder sig i luften. Det er bølgegangen, der sætter skub i Vesterhavet, og for de fleste er den blide vuggende bevægelse overkommelig.

Der er bare et eller andet ved sejlads. Og i vores område er der heldigvis masser af muligheder for at vække sin indre sejler og gå på opdagelse i sejladsens verden. Tag for eksempel på togt med den historiske kutter “Claus Sørensen” fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, eller nyd en sejltur på Ringkøbing Fjord med skibene fra JyllandsAkvariet. Alternativt kan man vælge M/S Chimera og M/S Juventus, der har base i den populære ferieby Hvide Sande.

Det bedste tidspunkt til sejlads i Danmark

Hvilke sæsontider er så de bedste til sejlads i Danmark? Hovedsæsonen for sejlads i Danmark ligger mellem maj og september. I netop den periode er vindforholdene forholdsvis jævne, og temperaturerne er behagelige og sommerlige. Et andet stort plus ved perioden er de mange åbne ankerpladser og havne i Danmark, som de følgende to eksempler også viser.

Sejladsmuligheder på Vestkysten

Der findes en række forskellige muligheder for at dyrke sejlads, når du befinder dig på den jyske vestkyst. Vi har listet dem her – og uddybet nogle af dem længere nede:

  • Kuttertur i Hvide SandeI I Hvide Sande ligger M/S Chimera og M/S Juventus ved kajen, og tilbyder fisketure til søs, hvor du kan kombinere en sejltur på havet med lystfiskeri.

  • Vikingesejlads ved Bork HavnI Bork Vikingehavn kan du rejse tilbage i tiden og opleve, hvordan vikingerne levede i Danmark for flere tusinde år siden. Her kan du blandt andet komme ud og sejle i et vikingeskib.

  • Jollesejlads i Esbjerg HavnEr du begejstret for jollesejlads, er Ho Bugt Sejklub i nærheden af Esbjerg Havn et oplagt udflugtsmål.

  • Yachtcharter i DanmarkPå den jyske vestkyst er der os bekendt desværre ingen, der tilbyder yachtcharterture. I Østersøen er der sejladsområder, hvor det er muligt at sejle med yacht.

Sejl som vikingerne i Bork Havn

Vikingeskibenes storhedstid er længst forbi, men når man befinder sig i den lille fiskerlandsby Bork Havn i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, føler man sig taget med på en rejse mere end 1000 år tilbage i Danmarkshistorien.

Havneområdet består af en lystbådehavn, en fiskerhavn og en havn med husbåde. Derudover ligger det berømte Bork Havn Vikingemuseum i nærheden, hvor du kan beundre tro kopier af vikingernes enestående sejlskibe. Det er desværre ikke muligt at komme på sejltur, men bare synet af de mægtige vikingeskibe vil helt sikkert være nok til at få dig til at føle dig som en viking, der er klar til den næste tur på søen.

vikingeskib Bork Havn

Bådture i Hvide Sande

Hvis du holder ferie i havnebyen Hvide Sande eller bor i et sommerhus i området omkring Hvide Sande ved Ringkøbing Fjord, vil du helt sikkert hurtigt forelske dig i den maritime atmosfære – og måske får du sågar lyst til at tage på bådtur?

I så fald har du gode muligheder for at udleve dine feriedrømme, uanset hvornår på året du holder ferie. I Hvide Sande er der nemlig mulighed for at udforske de nærliggende havne på en bådtur. Du kan også komme på en spændende tur til Offshore Windpark Horns Rev 3 i Vesterhavet.

M/S Chimera og M/S Juventus tilbyder rundfarter og lystfiskerture i Nordsøen hele året rundt. Den autentiske trækutter ligger til ved kajen i Hvide Sande. På havnen er der også mulighed for at komme på en spændende bådudflugt på Ringkøbing Fjord.

Den populære fiskekutter M/S Solea fra Hvide Sande er i øjeblikket ikke er sejlklar. Skibet skal gennemgå omfattende reparationer efter en uheldig brand i 2023, som har sat sine spor.

Fiskekutteren M/S Solea

En sælsafari er garanti for enestående feriebilleder og -oplevelser

Mange rederier og arrangører i vores ferieområder på den idylliske danske vestkyst tilbyder også sælsafarier nær sandbankerne i Nordsøen. Her får du chancen for at overvære sælhundene, når de soler sig i vandkanten. Nogle gange svømmer sælerne sågar helt tæt på skibet.

Uanset hvad, er en sælsafari den sikre vej til en enestående naturoplevelse og fænomenale feriebilleder! Skibenes besætninger fortæller desuden livligt om omgivelserne og sørger for, at du får en helt uforglemmelig skibsrundfart.

saelsafari-esbjerg-fanoe-vesterhavet

Skibsture i vores ferieområder:

MS Solea Hvide Sande

M/S Chimera og M/S Juventus fra Hvide Sande

Alle mand om bord! Kutterne M/S Juventus og M/S Chimera med hjemhavn i Hvide Sande tilbyder lystfiskerture, havnerundfarter og endda vindmøllesafarier fra Hvide Sande Havn. En fantastisk oplevelse på havet for hele familien.

Til flåden hører også M/S Solea, som i øjeblikket ikke er sejlklar. Skibet skal gennemgå omfattende reparationer efter en uheldig brand i 2023, som har sat sine spor.

Adresse
Nørregade 2a
6960 Hvide Sande

Seaside Safari

Skibsrundfart på fjorden, fra Hvide Sande

På en skibsrundfart på Ringkøbing Fjord kan man mærke den friske vind i ansigtet.

Bådturen begynder i havnen i Hvide Sande, og du kommer desuden til at blive klogere på havnens spændende historie, som har sin oprindelse tilbage i 1931, da den karakteristiske sluse blev bygget.

Det er JyllandsAkvariet med hovedadresse i Thyborøn, der arrangerer rundfarten. På akvariets hjemmeside kan du se alle ledige tider.

Billede er på vej

Kuttertur på ”Claus Sørensen”, fra Esbjerg

Tag med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg på en havnerundfart på den historiske kutter E1 ”Claus Sørensen”, hvor du kommer helt tæt på Esbjergs store industrihavn og offshoreanlæg.

Er du heldig, ligger en af de imponerende offshore- eller boreplatforme i havnen, som du kan få lov til at se på tæt hold.

Fiskeri- og Søfartsmuseet arrangerer regelmæssige kutterture inden for sæsonen. Du finder mere information og en tidsplan på museets hjemmeside.

Adresse
Tarphagevej 2
6710 Esbjerg

Hjemmeside:
fimus.dk

Billede er på vej

Udflugtsbåd ”Martha”, fra Fanø

Sammen med udflugtsbåden ”Martha” kan du betragte sælerne i Vadehavet, besøge resterne af de gamle bunkere og lære Vesterhavets mangfoldige fugleliv at kende.

Skibsfarten varer to timer og fører dig blandt andet gennem sælbanken på stranden ved Langli, hvor der nærmest er garanti for at spotte en sæl eller to.

Det samme rederi tilbyder desuden havnerundfarter i Esbjerg Havn. Her bliver du taget rundt i Esbjergs forskellige havnebassiner, og du får mulighed for at betragte de mægtige skibe på tæt hold. Havnerundfarten starter på Fanø Marina og varer cirka 2 timer.

Adresse
Pilevej 10
6720 Fanø

Hjemmeside:
marthasonderho.dk

Billede er på vej

Udflugtsbåd Mandøpigen, fra Mandø og Ribe Sluse

Udflugtsbåden Mandøpigen tilbyder en spændende tre timer lang sælsafari. Her kommer du tættere på de søde sæler, end du nogensinde kunne forestille dig, mens de ganske afslappet ligger på sandbankerne i Vesterhavet.

På tilstrækkelig afstand har du helt optimale muligheder for at beundre, filme eller fotografere sælhundene. Sæler er meget nysgerrige dyr og svømmer derfor ofte helt tæt på båden.

Adresse
Mandø Byvej 7
6760 Ribe

Hjemmeside:
bb-mandoe.dk

Skonnerten Maja i Hvide Sande

Indtil for et par år siden lagde bramsejlskonnerten Maja til i Hvide Sande Havn, og sejlskibet var en populær turistmagnet, som ofte var at finde enten i havnen, på fjorden eller på havet omkring Hvide Sande.

Skonnerten Maja stammer helt tilbage fra Første Verdenskrig og blev opført i Holland af G. Boot Værft. Siden da har Maja haft mange forskellige opgaver. Først blev sejlskibet brugt til at fange sild på Nordsøen. Efterfølgende blev det ombygget til fragtbåd, hvorefter det i mange år sejlede rundt – først i Tyskland og senere i Danmark.

Arrangerede sejlbådsture fra Hvide Sande

Sejlskibet lagde for første gang til ved kajen i Hvide Sande tilbage i 2009 og har siden da haft mange gæster med på sejlture i Nordsøen og på fjorden. Det 43 meter lange sejlskib er derfor også at finde i mange forskellige feriealbum. I dag har skibet dog forladt sin hjemhavn i norden og er nu kun fra tid til anden gæst i Hvide Sande.

Det historiske sejlskib blev bygget i 1900 og er efterfølgende blevet renoveret og ombygget ad flere omgange – men i den seneste tid har man lagt stor vægt på at bevare dets gamle autentiske stil. Måske er du heldig, næste gang du er i Hvide Sande, at Maja også er på besøg!

Tekniske data om Maja

  • Længde: 43 meter

  • Bredde: 6,6 meter

  • Masthøjde: 28 meter

  • Hastighed: Maksimalt 9 knob for motoren og maksimalt 14 knob for sejlet

  • Hovedmotor: 298 kW

  • Generator: 35 kW

  • Sejlareal basis: 285 m2

  • Sejlareal maksimum: 480 m2

  • 2 toiletter med bad

  • Besætning: Skipper, bedstemand og ubefaren skibsassistent

Udforsk andre vandsportsgrene:

FAQ

Hvad er de bedste tidspunkter for sejlads langs den jyske vestkyst?

De bedste tidspunkter for sejlads langs den jyske vestkyst er typisk mellem maj og september. I denne periode er vejret forholdsvis stabilt, med behagelige temperaturer og jævne vindforhold. Dette gør det ideelt for sejladser og udforskning af kysten.

Hvilke muligheder har jeg for at dyrke sejlads på den jyske vestkyst?

Der er flere sejladsmuligheder langs den jyske vestkyst. Du kan tage på skibsrundfart for at opleve de smukke havne, natur og den rolige atmosfære. Der er også muligheder for at tage på vikingesejlads ved Bork Havn, jollesejlads i Esbjerg Havn og endda sælsafarier nær sandbankerne i Nordsøen.

Hvor kan jeg finde flere oplysninger om sejladsmuligheder og booking i området?

For flere oplysninger om sejlads langs den jyske vestkyst, herunder muligheder for booking og arrangementer kan du besøge de lokale rederier og arrangørers hjemmesider. Du kan også kontakte turistkontorerne i området for at få yderligere oplysninger om de tilgængelige sejladsmuligheder.

Find sommerhus

Ankomst
Personer
Hund