ESMARK-we-love-rapport-2023-header-03

Ansvarlighed er at sætte handling bag ordene

Store udfordringer kræver vilje og ansvar for den fælles opgave.

Hos Esmark har vi et bæredygtigheds­ambassadør­korps med repræsentanter fra hver afdeling, der gør en stor indsats for at holde fokus på alle vores bæredygtige tiltag. Gruppen mødes fem gange i løbet af året og følger op på tiltag, der skal implementeres i organisationen og på lokalkontorerne, så vi sikrer, at der kommer handling bag ordene. Desuden har gruppen haft løbende sparring på tværs mellem møderne og sikret, at der har været dialoger på de enkelte kontorer om vigtigheden af Esmarks indsats for bæredygtig udvikling.

På de følgende sider fortæller vi, hvordan vi i Esmark har arbejdet inden for hvert af de seks verdensmål i 2023, og hvilke resultater vi har opnået.

ESMARK-we-love-rapport-2023-ambassadoerer

Esmarks bæredygtighedsambassadørkorps. Fra venstre: Camille, Mogens, Gert, Simon, René, Jens, Chalotte, Thomas.

WLP2023-VM7-header

Esmarks eget energiforbrug stammer hovedsageligt fra opvarmning og elektricitet i vores ni Esmark-kontorer samt kørsel i forbindelse med rengøring og løsning af andre serviceopgaver for husejere og gæster.

MÅLSÆTNING

• At Esmarks forbrug af energi kommer fra vedvarende energikilder• At reducere Esmarks miljøpåvirkning som virksomhed• At udbrede ladeinfrastruktur til elbiler i vores område

WLP-2023-VM7-forbrugstal

* 2023 Tankkort, service og ejerrådgivere** 2023 Primært rengøringNote: CO2-aftryk i forbindelse med kørsel er både en del af Scope 1 (direkte udledning)og Scope 3 for vores rengøringsmedarbejdere (indirekte udledninger via leverandører).For kørselsgodtgørelse er beregningen lavet på et landsgennemsnit af fordelingen af biler i Danmark på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

ESMARK-we-love-rapport-vm7-cykel

Handlinger og resultater

I 2023 steg de samlede CO2-udledninger forbundet med Esmarks aktiviteter med 5,6 % sammenlignet med 2022. Dog steg vores virksomheds aktivitetsniveau i samme periode, hvilket resulterede i en stigning på 11,9 % i antallet af udlejningshuse sammenlignet med 2022. Vi har derfor igen formået at opnå vækst uden en tilsvarende stigning i vores CO2-udledninger.

Væksten i vores CO2-udledninger har primært været drevet af øget forbrug af fjernvarme, vand og ikke mindst kørsel. Vi har i 2023 fortsat vores fokus på energiledelse på vores kontorer og har fra centralt hold udarbejdet en række nøgletal, som vi nøje følger fra slutningen af 2023. Dette giver os en bedre indsigt i, hvor vi kan optimere vores energiforbrug på tværs af vores kontorer og identificere effektive tiltag til at nedbringe vores samlede CO2-udledninger på tværs af virksomheden.

Stigningen i fjernvarmeforbruget skyldes den fulde ibrugtagning af vores nye kontor i Hvide Sande, hvor fjernvarme er den primære varmekilde. I 2022 var dette byggeri kun delvist i brug i en begrænset del af året, mens det fra 2023 har været i drift hele året.

I forbindelse med det nye byggeri i Hvide Sande har vi installeret solceller på taget. I løbet af 2023 producerede disse solceller i alt 30.109 kWh, hvoraf vi selv forbrugte 24.675 kWh. De resterende kWh blev produceret uden for vores åbningstid og blev derfor sendt ud i energinetværket, hvor den grønne energi kunne gavne andre forbrugere.

WLP2023-VM7-co2

Esmarks CO2-udledning pr. hus med udlejning

Note: CO2-udledningerne er beregnet ud fra gældende emissionsfaktorer for Klimakompasset, der er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen.

ESMARK-we-love-rapport-vm7-el-bil

Kørsel påvirker mest

Kørsel udgør stadig størstedelen af vores CO2-udledning. Når vi fx skal servicere gæster i feriehusene eller gøre husene rene efter et ophold, er kørsel uundgåelig. Med et stigende antal feriehuse til udlejning vil det samlede antal kørte kilometer naturligt stige, hvilket også påvirker vores CO2-aftryk.

I løbet af 2023 har vi foretaget en nøje analyse af vores kørselsmønstre for at identificere muligheder for at reducere vores CO2-aftryk. Dette har ført til en øget forståelse af, hvilke former for kørsel vi udfører, og i den forbindelse har vi iværksat initiativer, der sigter mod at reducere unødvendig kørsel, som potentielt kunne være undgået gennem ændret adfærd eller bedre planlægning.

Et af vores tiltag inkluderer en øget digital tilgængelighed af information om feriehusene gennem vores gæstelogin. Her kan gæsterne selv finde information om, hvordan de fx kan tænde og tømme en spa, tilkoble internettet og aflæse forbrug. Vi har bemærket, at disse opgaver ofte kræver vores assistance, men at gæsterne kunne undgå at blive forstyrret, hvis vi gjorde information og instruktioner mere tilgængelige på en klar og omfattende måde. Med dette initiativ har vi ikke alene kunne forbedre gæsteoplevelsen, men også minimeret en række unødvendige kørsler. Vi vil fortsætte vores arbejde med at finde muligheder til at optimere vores kørseli løbet af 2024.

Vi har løbende fokus på at øge antallet af elbiler i vores bilflåde, og i løbet af 2023 udgjorde elbiler samlet set 35 % af vores bilflåde hos Esmark. Hvis vi medtager hybridbiler, stiger dette tal til 41 % af den samlede flåde, der kører på el. Dette repræsenterer mere end en fordobling siden 2022, hvor elbiler udgjorde 19 % af vores flåde. Vi har i 2023 opsat 10 ladestandere ved vores kontorer og flere er på vej, ligesom vi har opsat 11 ladestandere privat ved medarbejdere, der har brug for at kunne køre ud på arbejdsopgaver direkte fra hjemmet.

Vi ser også en positiv udvikling med udbredelsen af ladestandere i vores område. I dag er der installeret ladestandere i 896 ud af vores 3.962 feriehuse til udlejning. Simple stikprøver blandt vores gæster viser, at cirka 10 % af dem ankommer i elbiler. Med det stigende antal solgte elbiler i Europa er vi sikre på, at både antallet af lade- standere og andelen af gæster, der ankommer i elbiler, vil stige i de kommende år.

WLP2023-VM7-el-koeretoejer
WLP2023-VM8-header
Esmark_CSR_2022-10
Feriehus-G5479-184589.jpg

Verdensmål nummer 12:

Ansvarligt forbrug og produktion

Målsætning

  • At reducere Esmarks energiforbrug i egne bygninger

  • At reducere Esmarks CO2 udledning

  • At reducere Esmarks miljøpåvirkning

  • At reducere energiforbruget i sommerhusene

  • At reducere CO2 udledningen i sommerhusene F.eks. korrekt brug af brændeovn og pejs

Handlinger og resultater

Vi begyndte i 2022 at samle data på vores energiforbrug på de enkelte kontorer, og vi kan derfor fra 2023 løbende følge op og sætte ind, hvor vi kan se, der er mulighed for reduktion af forbruget. Data og beregning af CO2-udledninger fra andre dele af vores miljøpåvirkning er ligeledes sat i værk, herunder spiller flere elementer ind, f.eks. har affaldssortering (knyttet til ”Livet på land”) stor indflydelse på vores CO2-udledninger.

Arbejdet med at reducere vores miljøpåvirkning fortsatte i 2022, bl.a. gennem:

  • Indkøb af IT-udstyr i videst mulige omfang fra Refurb, som forhandler brugt IT-udstyr. I 2022 købte vi 26 computere fra Refurb.

  • Kludene vaskes og tørres på egne vaskerier med vores leverandør af rengørings- og hygiejneprodukter, Diverseys, svanemærkede vaskemiddel.

  • Skift til bionedbrydelige CE-certificerede handsker fra Prosenso, som producerer og sælger engangshandsker, til brug i rengøringen. Vi indkøbte i 2022 189.000 handsker.

  • Aftale med webhostingvirksomheden TeamBlue om at vores websites er certificeret CO2-neutrale.

  • Påbegyndt løbende udskiftning af legetøj i vores kontorers ”skattekister”, hvor børn, der besøger os, kan vælge et stykke legetøj. I 2022 kom der svanemærket legetøj i bio-plast leveret af legetøjsproducenten Dantoy i kisterne. Flere produkter vil blive udskiftet i 2023.

Vi arbejder på at skære ned på mængden af tryksager, vi producerer, ved at overgå til mere digital kommunikation. Således lancerede vi i 2022 en app, hvor vores husejere kan logge ind og finde alle oplysninger om deres hus, ligesom vi har lanceret gæstelogin, så al relevant information om et lejet hus kan findes via vores hjemmeside. Det er f.eks. brugsvejledninger, vejledning i affaldssortering, inspiration til bæredygtige oplevelser i nærområdet etc. Siden 2021 har vi fx. reduceret vores produktion af vores infoguide til vores gæster med mere end 8% og det til trods for, at vi har oplevet stor fremgang i antallet af gæster. Før vi begynder at udfase vores tryksager vil vi dog gerne sikre os, at både gæster og husejere får mulighed for at vænne sig til at navigere i vores digitale univers.

En af vores indsatser for 2022 var at overgå til dansk producerede dyner og puder. Vi har testet forskellige produkter, der alle har været certificeret med OEKO-TEX, men har desværre måtte konstatere, at kvaliteten ikke har været tilstrækkelig høj til, at produktet har kunnet holde til gentagen vask. Alle nuværende produkter er fortsat OEKO-TEX certificerede samt GOTS og GRS certificerede.

Vores arbejde med forskellige leverandører i 2022 gjorde os opmærksomme på, at Esmark har en størrelse, som gør os i stand til at påvirke vores leverandører gennem krav og samarbejde. Derfor vil vi i 2023 sætte ekstra fokus på vores indkøbspolitik.

I marts måned 2022 afholdte vi et husejerarrangement i områderne Houstrup og Henne med ca. 130 deltagere. Formålet med arrangementet var at give inspiration til husejerne om, hvordan de kan tænke bæredygtighed ind i deres sommerhus. Ved arrangementet var der således en række udstillere, der på dagen gav gode input og tilbud på blandt andet varmekilder, energioptimering, ladestandere og elbiler.

Feedbacken på arrangementet har givet anledning til, at Esmark også i fremtiden vil facilitere sådanne arrangementer for vores husejere i de andre områder, vi er til stede i.

Overfor vores gæster har vi ønsket at gøre deres forbrug af energi under deres ophold mere transparent. Vi har igangsat arbejdet med at finde løsninger på, hvordan vi kan synliggøre gæstens forventede energiforbrug på hjemmesiden, inden de booker huset. Denne løsning er stadig under udvikling.

Esmark_CSR_2022-18

Vores værksteder er lokal deleøkonomi

Ved hvert af Esmarks kontorer findes et ejerværksted med trailerservice, hvor diverse powertools og maskiner stilles gratis til rådighed for husejerne.

Udover at vi er ved at være i mål med at udskifte alt værktøj fra benzin til el-drevet, så åbnede vi i løbet af 2022 værkstederne – inklusive vores vaskeri-faciliteter for lokalsamfundet på tre af vores lokationer: Rømø, Fanø og Hvide Sande.

Dermed lægger vi op til en rigtig god udnyttelse af de ressourcer, der er til stede i ejerværkstederne og vi reducerer behovet for, at andre i området skal købe værktøj, industrivaskemaskiner eller lignende, som de kun vil bruge få gange om året. For os giver det mening, og vi går gerne forrest i denne måde at tænke deleøkonomi på.

Dette skridt ind i en endnu bredere deleøkonomi har ikke ført til øget svind. Der er små udfordringer med, at noget af vores udstyr bliver lidt længe hos nogle brugere, og vi er ved at teste måder med simpel kommunikation, der kan afhjælpe dette.

Verdensmål nummer 13:

Livet i havet

Målsætning

  • At reducere mængden af plast i havene

Handlinger og resultater

Indsatsen for at reducere mængden af plastik i havene sker gennem tilbud til vores gæster.

Også i 2022 gav vi gennem et sponsorat af den lokale virksomhed OM:HU vores gæster mulighed for at deltage i strandrensningsture i områdets flotte natur. Naturoplevelserne giver gæsterne mulighed for at få større indsigt i, hvilken indflydelse plastaffald i naturen har for livet i havene og samtidig bidrager gæsterne med at indsamle affald til genanvendelse.

I 2022 havde OM:HU 2.130 deltagere på deres strandrensningsture, der sammenlagt indsamlede ca. 7 tons plastikaffald på strandene fra Søndervig til Henne. Det er omkring 400 flere gæster end i 2021.

Efter et længere testforløb i 2022 vil vi i løbet af 2023 være klar til at placere ’strandrensningspose’ i genbrugsplast i alle huse, som gæsterne opfordres til at tage med, når de besøger strandene i området, så de kan indsamle plast og andet affald. På poserne vil der være en QR-kode, som når scannet giver information om, hvor man kan aflevere det indsamlede affald.

Esmark var i 2022 for 3. gang hovedsponsor for vandsport festivalen Waterz i Hvide Sande. Vi synes det er vigtigt, at glæden ved vandet kan opleves på mange måder, og her ser vi Waterz som en fejring af netop det vores område kan – give mennesket en mulighed for at nyde naturens glæder med respekt.

Esmark_CSR_2022-20-16x10
Feriehus-G5479-184589.jpg

Verdensmål nummer 15:

Livet på land

Målsætning

  • At øge affaldssorteringen på Esmark kontorerne

  • At øge affaldssorteringen i sommerhusene

  • Øge mængden af indsamlet skrald på strande og i naturen

  • Vi vil igangsætte initiativer som mobiliserer både husejere og gæster i beskyttelse og fremme af biodiversitet

Handlinger og resultater

Affald er et af de områder, hvor vi i løbet af 2022 fik langt flere og bedre data. Det er et vigtigt værktøj til at skabe indsigt i vores egen miljøpåvirkning, og disse data kommer til at danne udgangspunkt for løbende opfølgning og nye tiltag i 2023.

Ved at fokusere på sortering af affald på vores kontorer sikrede vi os en genanvendelsesprocent på 75,9% af det affald, vi genererede i 2022. Dette tal vil være vores udgangspunkt, når vi skal følge resultaterne af vores indsats i de næste år. Totalt undgik vi i 2022 udledning af mere end 22,7 tons udledt CO2 gennem genanvendelse af affald.

Esmark tog i 2022 også nye doseringsmekanismer for rengøringsmidler i brug, hvorved vi har reduceret vores forbrug med mere end 66.000 plastikflasker, som vi ellers skulle have brugt. Det betyder, at vi i 2022 og hvert år fremadrettet undgår at sende 2,798 tons plastik til affaldshåndtering og udleder mindst 8,9 tons CO2 mindre, sammenlignet med tidligere, hvor vores rengøringsmidler kom i plastdunke. Med et potentielt stigende aktivitetsniveau vil disse tal stige, og det er derfor et vigtigt fokuspunkt i vores arbejde.

Vi begyndte i 2022 at formidle information til vores husejere om løsninger i forhold til affaldssortering og biodiversitet fra den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture. Her producerer man affaldsskjulere, insekthoteller, plantekasser mm. af dansk Douglasgran savet op af et lille savværk i Ulfborg. Fremover vil vi i endnu højere grad formidle information til vores husejere om produkter og løsninger, der kan støtte op om bæredygtighedstiltag i huse og lokalområder.

Den næste store bæredygtighedsdagsorden – for verden og for Esmark – er biodiversitet. Vi har i 2022 taget de første skridt ind på denne arena ved at forberede lanceringen af poser med vildtfrøsblanding, som vi begynder at dele ud til vores husejere i 2023. Derudover er vi begyndt at planlægge, hvordan vi kan sikre, at vi udnytter pladsen omkring vores kontorer, så vi øger biodiversiteten i området.

VM15-co2-besparelse-outlines-01VM15-co2-besparelse-outlines-02
Esmark_CSR_2022-22
Feriehus-G5479-184589.jpg

Verdensmål nummer 17:

Partnerskaber for handling

Målsætning

  • At Esmark indgår i kommunale og private partnerskaber, hvor vores viden kan gøre en forskel

  • At understøtte den grønne dagsorden ved at sætte fokus på bæredygtighed

  • Dialog og vidensdeling med kommunen

Handlinger og resultater

Esmark deltog i 2022 meget aktivt i et projekt under Feriehusudlejernes Brancheforening, der har til formål, at udvikle en metode til energiklassificering og mærkning af feriehuse. Projektet vil munde ud i udviklingen af en app, som husejerne kan bruge til at vurdere, hvor ‘grønt’ deres sommerhus er. Den data der indrapporteres i appen, tilgår Feriehusudlejernes Brancheforening, der står for vurderingen af, om et feriehus kan opnå mærket Grønt Ferie- hus. Når Feriehusudlejernes Brancheforening har vurderet dette, kan udlejningsbureauerne efterfølgende bruge certifikatet til at synliggøre husets grønne profil på bureauet hjemmeside.Appen forventes fuldt udviklet og implementeret i løbet af 2023.

Vi fortsatte i 2022 den gode dialog og delte vores viden med kommunerne, vi befinder os i, særligt i forbindelse med de nye affaldsordninger, som kommunerne skal udrulle over de kommende år. Vi bidrager særligt med vores viden om, hvordan gæsterne bedst muligt kan hjælpes til at sortere deres affald korrekt. Denne vidensdeling vil fortsætte i 2023.

Vi begyndte i 2022 at overveje fokus i vores sponsorpolitik, og har i 2022 givet 30 procent af vores sponsor- og donationspulje til projekter, der efter vores vurdering havde særligt fokus på den bæredygtige dagsorden. Fremadrettet ønsker vi at finde metoder til at sikre, at de midler vi uddeler i lokalsamfundet, så vidt muligt går til aktiviteter, der har forbindelse til et eller flere af de verdensmål, vi prioriterer i vores arbejde.

Esmark_CSR_2022-24

Find sommerhus

Ankomst