Hvor er der hundestrande ved Vesterhavet?
Hvis din ferie til Vesterhavet også inkluderer din hund, kan du ikke blot finde hundevenlige sommerhuse men også en lang række faciliteter og aktiviteter, der er egnet til din hund. Vesterhavet er med sine lange, brede strande generelt en meget hundevenlig destination med rigelig plads til leg på strand og i vand samt aktiv udfoldelse. Vil du sikre dig, at din hund kan slå sig løs uden snor, selv i højsæsonen, kan du her blive klogere på dine muligheder for at besøge hundestrande ved Vesterhavet.
Masser af strand – men ingen officielle hundestrande?
Din hund fortjener naturligvis også en skøn og sjov familie ligesom resten af familien. Derfor er det oplagt at tage ud til stranden ved Vesterhavet, hvor der tit er gode muligheder for at underholde både dig selv og din hund. Men hvor finder du de bedste steder at slippe din hund løs, og hvor er der deciderede hundestrande langs Vesterhavsområderne?
Vesterhavet byder på mange lange og brede strandkyster, der er oplagt for hunde, men rent officielt er det overraskende blottet for regulære hundestrande. Disse finder du mere over på Sjælland i eksempelvis andre sommerhusområder som Gilleleje. Dog er din ferie til Vesterhavet ikke helt forgæves for din hund. Du kan nemlig tage din hund med ud i en af de flere hundeskove i Vestjylland, eksempelvis ved Blåvand.
Besøg hundeskove nær vestkysten
Det er ikke blot på diverse hundestrande, at du har mulighed for at slippe din hund løs på alle tidspunkter af året, og selv få dejlige oplevelser i naturen. Der er nemlig også god mulighed for at besøge en af de flere nærliggende hundeskove omkring vores forskellige sommerhusområder ved Vesterhavet, hvor din hund kan lege frit året rundt.
Du kan for eksempel tage din hund med til den indhegnede hundeskov ved Blåbjerg Plantage nær Nymindegab og Henne Strand, hvor der også er oplagte faciliteter til en lille familieudflugt. Tæt ved Nørre Nebel kan du også finde den lokale hundeskov, der også er indhegnet. Her finder du desuden en lille flot sø, gangstier med rigelig plads og en kravlegård til hvalpe og mindre hunde.
Hvad er reglerne for at medbringe hunde på stranden?
Om sommeren skal din hund som regel være i snor, når i sammen besøger den nærmeste strand, men fra den 1. oktober til og med slut marts kan din hund rende frit på normale strande under forudsætning af, at du altid har kontrol over din hund. Reglerne på hundestrande er dog lidt anderledes, for her må din hund nemlig gå uden snor året rundt. Dog bør du selvfølgelig også tage højde for de andre besøgende hundeejere og hunde, der benytter hundestranden.
Derudover bør du også holde øje med, om der er Blå Flag på stranden. Dette signalerer, at hunde ikke må opholde sig eller bade på strande med det Blå Flag i perioden 1. juni til 15. september. Du må dog gerne passere strækningen med din hund i snor langs den bagerste del af stranden. Derudover må du bade med din hund cirka 200 meter væk fra strækningen med Blå Flag.
Find sommerhus
FAQ
Hvor er der hundestrande ved Vesterhavet?
Vesterhavet byder generelt på mange hundevenlige strande, hvor der er masser af plads til både hunde og mennesker. Dog findes der ikke officielle hundestrande langs den vestligste kyst i Danmark. Til gengæld er der masser af muligheder for at lade din hund gå fri året rundt i de mange hundeskove rundt omkring i Vestjylland såsom Blåvand, Fanø, Nørre Nebel og Henne Strand.
Hvilke regler er der på hundestrande?
På hundestrande kan din hunde gå og løbe uden snor året rundt under forudsætning af, at du har kontrol over den, og den ikke er aggressiv over for andre. På normale strande gælder dette kun i vinterhalvåret fra den 1. oktober til slut marts, hvorefter din hund skal være i snor. Derudover må din hund på særlige strande med Blå Flag ikke bade eller opholde sig fra den 1. juni til den 15. september.