Lodbjerg Hede
Lodbjerg Hede ligger øst for Houvig og er et smukt hede- og plantageområde med store, hyggelige sommerhusgrunde, der er naturligt omkranset af fyrtræer og kuperede, lyngbeklædte areaer. Her kan du nyde en dejlig ferie i fred og ro – og finde læ for den til tider kraftige vestenvind. Fra Lodbjerg Hede er der kun ca. 1 km til Houvig Strand – og ganske få kilometer til den livlige badeby Søndervig.
Aktiv ferie på Lodbjerg Hede
Er du til golf, er et sommerhus på Lodbjerg Hede det helt rigtige valg. Du har Holmsland Klit Golf store 27 hullers bane næsten lige uden for døren. Banen egner sig til både øvede og nybegyndere og råder desuden over en Par 3-bane. Læs mere om golfferie i sommerhus her.
På Lodbjerg Hede finder du desuden en 15.000 m² stor Put & Take-sø. Så elsker du at lystfiske, er dette stedet. Flere af vores feriehuse har stor fryserkapacitet – og dermed rigelig plads til den store fangst.
Alt inden for rækkevidde
Lodbjerg Hede ligger kun ganske få kilomenter fra badebyen, Søndervig. I Søndervig er der masser af gode shoppingmuligheder, hyggelige restauranter og iscaféer. Og her finder du også en række spændende aktivitetsmuligheder. I kan f.eks. bowle, dyrke fitness og yoga, køre på segways, spille mini- og adventuregolf og meget mere. Søndervig’s lange hvide sandstrand er bestemt også et besøg værd. Her er der i sommersæsonen bemandede livreddertårne og masser af liv. Læs mere om Søndervig her.
I Søndervig finder I desuden et Esmark kontor, hvor I altid kan kommer forbi og få gode ferietips, eller låne grill og andet udstyr, hvis det skulle mangle i feriehuset. Se vores åbningstider her.
Den gamle, smukke købstad Ringkøbing er også inden for rækkevidde, når du holder ferie i sommerhus på Lodbjerg Hede. I Ringkøbing finder du en lang række skønne butikker, gallerier og gode indkøbsmuligheder. Her er desuden et stort udvalg af restauranter i de hyggelige brostensbelagte gader. Ringkøbing er absolut et besøg værd, når du holder ferie på Lodbjerg Hede.
Mere for pengene på Lodbjerg Hede
På Lodbjerg Hede er feriehusene som regel lidt billigere end i f.eks. Søndervig. Husene på Lodbjerg Hede er af samme gode kvalitet og høje standard som i de øvrige områder, men pga. afstanden til Vesterhavet (maks. 1,7 km) er de en anelse billigere.
Ergo på Lodbjerg Hede får du mere for pengene, hvis du er frisk på en lidt længere gåtur for at komme til stranden.
Find sommerhus