Familievenligt sommerhus med spa og sauna i Bork Havn

3.5
icon
icon
icon
icon

Svanevænget 6, Bork Havn

- Sommerhusnr.: 10708

På Svanevænget 6 i Bork Havn ligger et feriehus, som er perfekt til familien på op til 5 personer. På sommerhusets delvist overdækkede terrasse kan I nyde de varme feriedage, og når I trænger til ekstra afslapning og forkælelse, kan I få det i sommerhusets spaafdeling, hvor der både er en lækker spa og en skøn sauna.

Hyggeligt sommerhus med spabad og sauna

I feriehuset på Svanevænget 6 er der lagt op til en skøn ferie for hele familien. Sommerhuset blev delvist renoveret i 2020. Det har en hyggelig indretning med komfortable møbler, hvor I kan læne jer tilbage og nyde feriefreden. Desuden er sommerhuset udstyret med både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, så I kan bruge ferietiden sammen i stedet for at lave en masse husarbejde. 

Sommerhusets opholdsrum, hvorfra der er åbent til køkkenet, er perfekt til enhver hyggelig feriestund sammen. Her kan I samle jer omkring spisebordet til skønne måltider og efterfølgende til hyggelige kortspil eller sjove brætspil.

I kan også hoppe over i sofaerne og lænestolen, hvor I kan sætte jer til rette og streame jeres yndlingsfilm på tv’et via chromecasten. Skal der skrues ekstra op for hyggen, kan I tænde op i brændeovnen.

Foruden det store opholdsrum er der i sommerhuset 3 soveværelser og 1 badeværelse. På badeværelset finder I også sommerhusets spaafdeling med et lækkert spabad og sauna, hvor I kan få lige den afslapning, I har brug for.

Delvis overdækket terrasse og stor have med sandkasse og gynge

Den nybyggede, delvist overdækkede terrasse er det perfekte sted at være på de varme feriedage. Her har I liggestole og havemøbler til rådighed, som I kan sætte jer til rette i og nyde varmen og ferien. Skulle I få brug for mere skygge på terrassen, kan I slå solsejlet op.

Slut dagene af på ægte ferievis og smid lækker mad på grillen, som I kan samles om på terrassen om aftenen, mens solen så småt begynder at gå ned bag træerne.

Den store have vil helt sikkert være et stort hit hos børnene, hvor de har masser af plads at løbe rundt og lege på. Desuden er der også både sandkasse og gynge til børnene, hvor de kan lege i timevis, mens forældrene slapper af og holder øje fra terrassen.

Oplevelser for hele familien i Bork Havn

Bork Havn er en skøn ferieby, der byder på mange skønne oplevelser for hele familien. Her er der blandt andet et attraktivt surfområde og for dem, der skulle have lyst, er der mulighed for at lære at surfe eller stå på SUP.

I kan også tage familien med på en tur til det udendørs oplevelsescenter i Bork Vikingehavn, hvor I kan opleve, hvordan hverdagen var i vikingetiden, og se et ægte vikingeskib.

Stranden, der ligger kun 900 meter fra sommerhuset, er med sit lave og rolige vand en skøn og børnevenlig strand. Og Vesterhavet i sig selv er også en oplevelse for hele familien, både for dem, der vil en tur i de blå bølger, og for dem, der vil nyde en lang gåtur langs stranden.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:77 / 928
Renoveret / Byggeår:2020 / 1973

Køkken:

Køleskab, fryser (40 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), DVD.

Bad:

Tømmespa, 1 Badeværelse (Gulvvarme).

Sovepladser:

1 Dobbeltseng, 3 Enkeltsenge

Øvrige:

Sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Tæppe i stue, Tæppe i soveværelse, Varmepumpe, Overdækket terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Bork Havn

Bork Havn er et populært ferieområde, som ligger ved Ringkøbing Fjord i den vestlige del af Danmark. Her bor du i en hyggelig og levende by med sin egen fjordhavn. Der er mulighed for at bade i fjorden fra stranden både nord og syd for havnen. Et Sommerhus i Bork Havn er samtidig et ideelt sted at holde ferie i, hvis du er til vandsport som fx vindsurfing, og er du til lystfiskeri, bor du mindre end en halv times kørsel fra naturskønne Skjern Å, hvor der er gode chancer for at fange en laks eller en ørred.

Beliggenhed og landskab: Når du holder ferie i Bork Havn, bor du i hyggelige omgivelser i et område, der er præget af sin beliggenhed ved Ringkøbing Fjord. Du bor samtidig tæt på fuglereservatet Tipperne og på Skjern Å, ligesom du kan komme til Vesterhavet på cirka 20 minutter i bil.

Indkøb og shopping: Der ligger en købmandsbutik i Bork Havn, som har et stort udvalg af dagligvarer, og hvad du ellers har brug for på din ferie. Der er også flere gode spisesteder og enkelte specialbutikker i byen. De nærmeste større byer er Nymindegab og Nr. Nebel.

Oplevelse og udflugtsmål:

Bork Vikingehavn
Fuglereservatet Tipperne (ca. 10 kilometer)
• Blåbjerg Klitplantage (ca. 15 kilometer)
• Skaven Havn (ca. 15 kilometer)
• Skjern Å (ca. 20 kilometer)
Lyngvig Fyr (ca. 35 kilometer)

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport og lystfiskeri.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab. Det tager cirka ti minutter i bil at komme til hundeskoven fra Bork Havn. Der ligger også en hundeskov i Tarm og en ved Skjern Å, begge cirka 25 minutters kørsel fra Bork Havn.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...