Hundevenligt feriehus med udestue og en naturgrund med havudsigt

3
2798
Fasanvej 15, Henne Strand - Søg på husnr. 40815
Gæsterne siger:

Det ældre hvide træsommerhus stråler i solens skær og byder jer velkommen til en afslappende sommerhusferie i Henne Strands smukke omgivelser. På Fasanvej 15 bor I kun 150 meter fra den skønne strand, og de sidste familiemedlemmer, hundene, er også hjerteligt velkomne her.

Hjemligt og personligt med hyggelig udestue

Fasanvej 15 er et ældre feriehus med en hjemlige og personlige indretning, som fungerer som rød tråd fra ende til anden. Det 80 m² store hus er godt opdelt med 3 soveværelser i den ene ende og et stort opholdsrum med stue, spiseafdeling og køkken i den anden. I den hyggelige sofaafdeling kan hele familien samles til et spil kort eller en god film, mens brændeovnen sørger for varme og masser af feriestemning.

Fra opholdsrummet kommer I ud i udestuen. Her kan I drikke en kop varm kakao på en kølig feriedag, og mens regnen trommer på ruden, kan I snakke alle de nye ferieminder igennem.

Privatliv på terrassen, havudsigt fra grunden og kort vej til strand og centrum

Terrassen går næsten hele vejen rundt om huset, og her har I masser af privatliv til at nyde solen i ro og fred. Der er også sørget for en grill, så de varme sommerdage kan rundes af på bedste vis med en god grillmiddag.

Beliggenheden er helt exceptionel, og her kommer I med garanti aldrig til at kede jer. Kun 150 meter væk ligger det brusende Vesterhav, et paradis for både store, små og firbenede feriegæster. Sæt jer til rette på grundens klittop og nyd udsigten til den smukke solnedgang over Vesterhavet!

Har I lyst til lidt shopping, er der også kun få minutters gang til Henne Strands hyggelige bymidte – spækket med fine forretninger, gode spisesteder og isbarer, så I kan få den obligatoriske softice.

Det siger vores gæster om sommerhuset 40815

D.
sagde , Danmark

Hyggeligt lille sommerhus af ældre dato. Virkelig godt til prisen. Super dejlig udestue.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:80 / 1.600
Renoveret / Byggeår:2001 / 1970

Køkken:

Fryser (30 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, dvd, radio m/cd-afspiller.

Bad:

1 badeværelse (Gulvvarme).

Sovepladser:

1 Dobbeltseng, 2 Etagesenge

Øvrige:

Vaskemaskine, tørretumbler, barneseng, tæppe i stue, tæppe i soveværelse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill, carport.

Henter data...

Se priser Sitemap
Søger...