Hyggeligt feriehus med stort spabad og sauna kun 400m fra havet

4
icon
icon
icon
icon

Nordvej 64, Vejers Strand

- Sommerhusnr.: 50018
6 pers.
Antal personer
400 m.
Nærmeste strand
500 m.
Nærmeste indkøb
Max 1
Husdyr tilladt
4 pers.
Standvandspa
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Gæsterne siger: icon icon

På Nordvej 64 i Vejers, kun 400 meter fra det fantastiske Vesterhav, ligger dette hyggelige feriehus og venter på jer. De lyse og venlige omgivelser rummer plads til 6 personer og 1 hund, og indretningen omfatter blandt andet et stort spabad, en sauna og ikke mindst en skøn, stor terrasse.

Indbydende indretning med stort spabad og sauna

Det 110 kvadratmeter store feriehus er indbydende indrettet, og I vil blive budt varmt velkommen i de venlige omgivelser med lyse trævægge og -lofter og højt til loftet. Store vinduespartier giver et godt lysindfald og giver jer mulighed for at nyde den vestjyske natur, selv på regnfulde dage.

Stuen og køkkenet ligger i åben forbindelse og danner sammen husets hjerte. Der er gulvvarme i klinkegulvet, og selvfølgelig den klassiske brændeovn, som sikrer dejlig varme og hyggelig ferieatmosfære alle årets måneder.

På det største af husets 2 badeværelser finder I to af husets absolutte highlights. Her er der lavet en helt privat wellnessoase med et stort 4 personers-spabad samt en sauna, hvor I på bedste vis kan få lov til at slappe af og tanke ny energi.

Stor terrasse og skøn beliggenhed i gåafstand til hav og by

En stor træterrasse omgiver feriehuset, og her kan hele familien nyde solen og den friske havluft. Der er både sørget for havemøbler, liggestole og grill, så intet mangler på de dejlige sommerdage.

Det smukke klitlandskab sætter rammerne for ferien, og beliggenheden er i det hele taget rigtig skøn. Den kilometerlange sandstrand ligger blot 400 meter fra feriehuset, og en gåtur langs vandkanten vil glæde både store og små feriegæster, og ikke mindst hunden.

Også Vejers Strands centrum og den nærmeste indkøbsmulighed ligger få minutters gang væk, og her finder I både spændende forretninger, restauranter og (is)caféer.

Det siger vores gæster om sommerhuset 50018

D.
sagde , Faaborg

Velindrettet, moderne med god plads til 6 personer. Centralt beliggende med kort afstand til strand og indkøb.

D.
sagde , Danmark

Vores varmeste anbefalinger til dette feriehus – kan kun sige … prøv det



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:110 / 1.945
Renoveret / Byggeår:2021 / 1998

Køkken:

Køleskab, køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, DVD, radio.

Bad:

Standvandsspa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, klinker med gulvarme i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, redskabsrum, carport.

Henter data...

Værd at vide om Vejers Strand

Vejers Strand er et populært ferieområde i Vestjylland. Booker du et af vores sommerhuse i Vejers Strand har du mulighed for at holde en aktiv ferie og for at slappe af i naturskønne omgivelser. Der er masser af vandre- og cykelstier i området, og du bor i køreafstand til en række meget populære attraktioner. Tag fx en tur til oplevelsesmuseet Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig, eller besøg Blåvandshuk Fyr, som byder på en helt fantastisk udsigt, hvis du bestiger de 170 trappetrin til toppen af fyret.

Beliggenhed og landskab: Vejers Strand ligger omkranset af store skov- og hedeområder ved Vesterhavet. Du bor i gåafstand til nogle af de bedste badestrande i Danmark, og du er samtidig tæt på flere naturperler, blandt andet Filsø, som er yngleplads for flere end 70 forskellige fuglearter.

Indkøb og shopping: Der findes to købmandsbutikker i Vejers, alternativt kan du tage til Oksbøl, som ligger cirka 10 kilometer fra Vejers Strand. Her er der flere store dagligvarebutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Oksbøl i Ål Plantage, som er en 19 hektar stor plantage. Hundeskoven er fuldt indhegnet, og der er gode parkeringsmuligheder.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...