Lyst sommerhus med pool, spabad og sauna i Vejers Strand

3.5
icon
icon
icon
icon

Engesøvej 38, Vejers Strand

- Sommerhusnr.: 50105
10 pers.
Antal personer
750 m.
Nærmeste strand
500 m.
Nærmeste indkøb
Max 2
Hund tilladt
ca. 21
Swimmingpool
5 pers.
Standvandspa
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus

Med plads til 10 personer er dette sommerhus på Engesøvej 38 i Vejers Strand det oplagte valg for familien, der vil holde ferie ved Vesterhavet. Her er der lagt op til en ferie fuld af underholdning i swimmingpoolen og afslapning i spabadet og saunaen. I det lyse sommerhus er op til 2 hunde også hjerteligt velkomne.

Poolrum med pool og spabad – sauna på badeværelse

Det helt store højdepunkt i sommerhuset på Engesøvej 38 er poolrummet, som feriens vandhunde helt sikkert vil elske. Her kan de hoppe i den 16 kvadratmeter store pool og være underholdt med at svømme og lege i vandet i timevis. En luft til vand varmepumpe sørger for, at holde omkostningerne til strømforbruget nede.

Til jer, der er mere til afslapning, er der også mulighed for det i poolrummet. I kan sætte jer i det dejlige spabad, hvor I kan nyde en afslappende stund i det boblende vand. Alt imens kan I holde øje med vandhundene i swimmingpoolen.

Der er også mulighed for masser af afslapning på det ene af sommerhusets 2 badeværelser (der begge har gulvvarme). Her er der nemlig en skøn sauna, som I kan sætte jer ind i og slappe fuldstændig af. Det er også dejligt med en tur i sauna efter mange timer i swimmingpoolen eller efter en tur ved Vesterhavet.

Lys indretning med brændeovn og hems

I sommerhuset på Engesøvej 38 vil I møde en lys indretning med komfortable møbler. Det store samlingspunkt og hjertet i feriehuset er alrummet, hvor køkken, stue og spiseafdeling ligger i åben forbindelse. Her er rammerne skabt for mange dejlige feriestunder for hele familien.

I køkkenet kan feriens kok lave mange gode måltider, som I kan samles om ved spisebordet. Mens opvaskemaskinen klarer opvasken, kan I rykke over i den store sofa og se en god film, som I kan streame via Chromecasten.

I alrummet sørger brændeovnen for at fuldende den hyggelige sommerhusstemning og give lidt ekstra varme. Fra alrummet er det også muligt at gå op på en hems – et sikkert hit blandt børnene.

Udeområde til hele familien

På sommerhusets udeområde er der noget for både store og små. Til de voksne er der liggestole og havemøbler på terrassen, hvor I kan slappe af og læse en god bog eller nyde udsigten til den omkringliggende natur. Til børnene er der en sandkasse og et gyngestativ, hvor de kan lege og hygge sig i løbet af dagen. Til de lidt mere livlige gæster, byder det udendørs bordtennisbord og trampolinen på timevis af underholdning.

De lune sommeraftener skal I selvfølgelig tilbringe udendørs, og her er sommerhusets afskærmede terrasse et oplagt sted at samles. Tænd op i grillen og nyd en lækker middag i godt selskab som en skøn afslutning på feriedagen.

God beliggenhed kun 750 meter fra stranden

På jeres ferie i sommerhuset på Engesøvej 38 bor I ikke langt fra Vesterhavet. Med kun 750 meter kan I hurtigt nå til de smukke sandstrande, der fortsætter så langt øjet rækker, og de blå bølger, der inviterer til en frisk dukkert om sommeren.

I Vejers Strand kan I klare jeres ferieindkøb hos de 2 købmandsbutikker, og I har kun 500 meter til den nærmeste indkøbsmulighed. Derudover byder Vejers Strand også på gode spisesteder og hyggelige butikker, som I kan slå et smut forbi på jeres ferie.



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:190 / 2.150
Byggeår:1992

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, Radio m/cd-afspiller.

Bad:

Standvandsspa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

4 Dobbeltsenge, Soveplads Hems

Øvrige:

Fiberbredbånd, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Bordtennis, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, Varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, Chromecast.

Henter data...

Værd at vide om Vejers Strand

Vejers Strand er et populært ferieområde i Vestjylland. Booker du et af vores sommerhuse i Vejers Strand har du mulighed for at holde en aktiv ferie og for at slappe af i naturskønne omgivelser. Der er masser af vandre- og cykelstier i området, og du bor i køreafstand til en række meget populære attraktioner. Tag fx en tur til oplevelsesmuseet Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig, eller besøg Blåvandshuk Fyr, som byder på en helt fantastisk udsigt, hvis du bestiger de 170 trappetrin til toppen af fyret.

Beliggenhed og landskab: Vejers Strand ligger omkranset af store skov- og hedeområder ved Vesterhavet. Du bor i gåafstand til nogle af de bedste badestrande i Danmark, og du er samtidig tæt på flere naturperler, blandt andet Filsø, som er yngleplads for flere end 70 forskellige fuglearter.

Indkøb og shopping: Der findes to købmandsbutikker i Vejers, alternativt kan du tage til Oksbøl, som ligger cirka 10 kilometer fra Vejers Strand. Her er der flere store dagligvarebutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Oksbøl i Ål Plantage, som er en 19 hektar stor plantage. Hundeskoven er fuldt indhegnet, og der er gode parkeringsmuligheder.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...