Hyggeligt feriehus med hund tilladt kun 500 meter fra stranden

3.5
icon
icon
icon
icon

Lyngvej 14, Grærup Strand

- Sommerhusnr.: 52036
6 pers.
Antal personer
500 m.
Nærmeste strand
7000 m.
Nærmeste indkøb
Max 1
Hund tilladt
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Rabat i lavsæsonen
Book to uger i lavsæsonen og spar 25%.

Kun 500 meter fra Vesterhavet ligger dette skønne træhus og venter på jer. Huset gemmer på masser af hyggekroge både indvendigt og udvendigt, har flere dejlige terrasser med skøn udsigt, og også hunden er velkommen her.

Hjemligt og lyst med masser af hyggekroge

Indenfor bliver I budt velkommen i lyse og afdæmpede nuancer og en hjemlig indretning, som både har fokus på hyggen og detaljerne. Her er masser af små kroge, hvor I kan trække jer tilbage med en god bog, og på den store hjørnesofa er der plads til hele familien.

Huset er indrettet til 6 personer med sovepladser fordelt på tre fine soveværelser, to med dobbeltsenge og det sidste med enkeltsenge. Helt ideelt til en familieferie – eller måske en romantisk kærestetur langt væk fra hverdagen?

I opholdsstuen, som ligger i åben forbindelse med køkken, står brændeovnen centralt, klar til at fylde hele rummet med varme og god feriestemning under aftensmaden og på de sene filmaftener.

Skønne terrasser og en fantastisk strandnær beliggenhed

Et absolut highlight på Lyngvej 14 er feriehusets dejlige terrasser, som fører næsten hele vejen rundt om huset. Ligesom indenfor er her masser af fine hyggekroge, og et stykke af terrassen er tilmed overdækket, så I kan sidde i skyggen eller nyde udsigten til det flotte hedelandskab selv i dårligt vejr.

Havemøbler såvel som liggestole er der sørget for, og til de mindste feriegæster er der sat både gyngestativ og sandkasse op. Den store græsplæne byder også op til leg, boldspil og måske et slag vikingespil på en varm sommerdag?

Sidst, men ikke mindst, har huset en fantastisk beliggenhed kun 500 meter fra stranden i Grærup. Lad bilen stå derhjemme, og gå en tur til havet – her er der oplevelser for alle, både store, små og firbenede feriegæster.

Lejes ikke ud til ungdomsgrupper.

 



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:110 / 2.206
Renoveret / Byggeår:2005 / 1967

Køkken:

Køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, DVD.

Bad:

1 Badeværelse.

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Barneseng, Barnestol, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Grærup Strand

Grærup Strand er det ideelle sted at holde ferie, hvis du vil have rolige omgivelser tæt på Vesterhavet. Der er ingen forretninger i Gærup Strand, hvilket bidrager til den fredfyldte atmosfære i området. Samtidig ligger Vejers Strand blot nogle få kilometer væk, og her er der masser af muligheder for at tage på shoppetur i områdets mange specialbutikker. Der er også en købmand i Vejers Strand, hvor du kan foretage dine daglige indkøb.

Beliggenhed og landskab: Klitter, strand, skov og hede kendetegner landskabet ved Grærup Strand.

Dit sommerhus i Grærup er også tæt på den naturskønne Filsø og der ligger en stor fiskesø i Grærup, hvor der kan fanges ferskvandsfisk af flere forskellig slags.

Indkøb og shopping: Vejers Strand, hvor du finder både en købmand og specialbutikker af forskellig slags, ligger få minutters kørsel fra Grærup Strand. De nærmeste større supermarkeder ligger i Blåvand og i Oksbøl, begge cirka 20 minutters kørsel fra Grærup Strand.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Vesterhavet
  • Grærup Fiskesø
  • Filsø (ca. 15 kilometer)
  • Tirpitz (ca. 15 kilometer)
  • Blåvand Zoo (ca. 15 kilometer)
  • Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Oksbøl, cirka 20 minutters kørsel fra Gærup Strand.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...