Luksusferie tæt på strand og centrum i dette velholdte feriehus

4
icon
icon
icon
icon
Poul Thøstesensvej 4, Blåvand - Søg på husnr. 60004

I Blåvands dejlige ferieområde finder I dette røde murstenshus, der har alt, hvad feriehjertet begærer. Med kort afstand til hjertet af Blåvand og den endeløse sandstrand, og både sauna og spabad til at få varmen igen efter en dag i den friske luft er her perfekte rammer for en luksuriøs og afslappende ferie.

Feriestemning på terrassen eller afslapning foran brændeovnen

I det velholdte 8 personers hus på Poul Thøstensensvej 4 er der sørget for det hele. Huset er enkelt indrettet, men med masser af personlighed, så I vil hurtigt falde til i det midlertidige hjem.

Spring udpakningen over og lad feriestemningen tage over på den dejlige terrasse, hvor I rigtig kan slappe af i liggestolene og nyde vejret. Børnene har rig mulighed for leg og boldspil på græsplænen, mens I læser en god bog og nyder freden og roen, og indenfor står PlayStation’en klar. Der er også TV2 i huset.

Skulle vejret svigte jer, kan I hurtigt søge ly under den overdækkede del af terrassen, og ellers står brændeovnen i stuen klar til at sprede varme og masser af feriestemning, mens regnen trommer på ruden udenfor.

Tag en tur til stranden og få varmen i spaen og saunaen

Huset har en skøn beliggenhed tæt på både centrum og stranden, og et par dagsudflugter i løbet af ferien er helt oplagt. Det mægtige Vesterhav er en oplevelse i alt slags vejr, og på en lille gåtur når I hjertet af Blåvand med masser af hyggelige forretninger og caféer.

Efter en lang gåtur langs strandkanten med røde kinder efter den friske havluft, står saunaen og spabadet klar til at varme jer, inden aftensmaden skal tilberedes, og som den perfekte afrunding på dagen kan I tage den korte tur ind til byen og få en lækker softice på en af de små iscaféer.

Her er der rig mulighed for at holde en skøn ferie – med noget for enhver smag.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:111 / 1.574
Byggeår:1998

Køkken:

Køleskab m. frostboks, microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, parabol (danske og tyske kanaler), dvd, radio m/cd-afspiller.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge

Øvrige:

Sauna, vaskemaskine, tørretumbler, barneseng, barnestol, tæppe i stue, tæppe i soveværelse, varmepumpe, afskærmet terrasse, overdækket terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill, sandkasse, gynge, redskabsrum, carport.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks
længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Blåvand Strand
  • Tirpitz
  • Blåvand Zoo
  • Vadehavet
  • Filsø
  • Gågaden i Esbjerg
  • Ribe

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...