Femstjernet poolhus i Blåvand med wellness, billard og fitness

5.5
icon
icon
icon
icon
icon
icon
Bergsvej 17, Blåvand - Søg på husnr. 60008
Gæsterne siger: icon icon

Omkranset af høje træer i Blåvands grønne ferieområde ligger denne drøm af et feriehus og venter på jer. Det stilfulde hus byder på underholdning for både store og små med blandt andet egen swimmingpool, stort spabad, sauna, dampbad, fitness og aktivitetsrum! Hunden er også hjertelig velkommen.

Stilfuldt og rummeligt med underholdning for enhver smag

På Bergsvej 17 får I hele 350 fantastisk flotte kvadratmeter at bo på, og med plads til 12 personer og 1 hund, er der ingen familiemedlemmer, der behøver at blive hjemme. Den stilfulde indretning oser af luksus og kvalitet, og der er ingen tvivl om, at poolhuset har fortjent alle sine 5 stjerner.

Der er ikke overladt meget til fantasien i de lækre og lyse omgivelser, og huset indeholder et helt bundt fede highlights. I det store sofahjørne er der lagt op til hygge foran brændeovnen, og i saunaen, dampbadet med stjernehimmel og den store 6 personers spa kan I forkæle jer selv med lidt ekstra wellness. Ligeledes forefindes der en stor vinkøler, så de smagfulde dråber kan afkøles.

De aktive feriegæster skal selvfølgelig ikke snydes, og med både aktivitetsrum med billardbord og PlayStation (spil skal medbringes) og egen fitnessafdeling er der et hav af måder at brænde energi af på – og er det ikke nok, så er swimmingpoolen helt oplagt. Her kan I holde badeferie hele året rundt, også når det regner og sner!

Stor terrasse, fodboldmål og kort vej til centrum og strand

Udenfor fortsætter den gode stil, og på den store åbne terrasse står havemøbler og liggestole af god kvalitet parate. Der er flere små hyggekroge, hvor I kan sætte jer i ro og fred med en god bog, og rundt om det store havebord kan I samles til en lækker grillmiddag på en lun sommeraften.

Der er også tænkt på børnene, som både kan lege på gyngestativet og den store græsplæne, der løber rundt om huset – og måske kan hele familien lokkes med til et spil fodbold på fodboldbanen i det varme solskinsvejr?

Den dejlige beliggenhed byder jer masser af fred og ro, mens I daser på terrassen, og når der skal være mere fart over feltet, kan I besøge Blåvands bymidte eller den lange sandstrand, som begge kun ligger en rask gåtur, en lille cykeltur eller få minutters kørsel væk.

 

Ingen ungdomsgrupper

 

Det siger vores gæster om sommerhuset 60008

D.
sagde , Dragør

Rigtig dejligt hus med meget fin indretning. Vi var 3 familier – forældre med 2 sæt børn og børnebørn. Meget rart at der var 3 separate afdelinger, hvor der var mulighed for privatliv. Alle have også stor fornøjelses af pool afdelingen, hvor faciliteterne blev benyttet flittigt. Et hus der absolut kan anbefales. Kan meget vel tænkes, at vi selv vender tilbage til endnu en god oplevelse.

D.
sagde , Danmark

Super skønt sommerhus, med rigtig god indretning, når man er mange mennesker sammen på ferie. Dejlig have med mulighed for at finde læ og lav forskellige aktiviteter. Fantastisk pool område, hvor man kan bruge meget tid sammen. Kan kun anbefales.

D.
sagde , Danmark

Fantastisk feriehus med super indretning.

Se flere anmeldelser


Soverum:6
Bolig-/Grundareal:350 / 3.300
Byggeår:2015

Køkken:

Køleskab, fryser (100 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, parabol (tyske kanaler), dvd, radio m/cd-afspiller.

Bad:

Standvandsspa, 4 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

6 Dobbeltsenge

Øvrige:

Sauna, vaskemaskine, tørretumbler, Billard, klinker og med gulvarme i stue, klinker og med gulvarme i soveværelse, varmepumpe, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill, gynge, Dampkabine.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks
længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...