Charmerende stråtagshus i Blåvand med spa, sauna og stor have

3.5
icon
icon
icon
icon
Hans Thuesensvej 4, Blåvand - Søg på husnr. 60080

På en stor og velholdt grund i Blåvand ligger dette skønne feriehus til 12 personer. Den røde farve og det stråtækte tag i de grønne omgivelser leder straks tankerne hen på den klassiske sommerhusferie, og huset er hyggeligt indrettet med ekstra wellness-highlights. Op til 2 hunde er tilladt!

Klassisk sommerhuscharme med sauna og spabad

Det stråtækte feriehus på Hans Thuesensvej 4 er hyggeligt indrettet med klassiske sommerhustræk. Lyse træfarver, en venlig indretning og fine, små detaljer sætter en hyggelig stemning, og de to etager råder over i alt 200 kvadratmeter.

Nedenunder ligger det veludstyrede køkken og den fine stue i forbindelse med hinanden. Her sørger brændeovnen for at sprede god stemning og varme hele året rundt. Ovenpå finder I endnu en lille stue, der desuden er udstyret med bordfodbold til glæde for alle de konkurrenceglade gæster.

I huset venter jer en ekstra lille wellness-overraskelse. Badeværelset er nemlig udstyret med spabad og sauna, så I kan forkæle jer selv lidt ekstra og få lov til at tanke nye kræfter på luksuriøs vis.

Gode terrasser, stor have med fodboldmål og kort vej til stranden

Det røde stråtagshus har en idyllisk beliggenhed på en stor, grøn plænegrund. Der er både en stor have og flere gode terrasser, hvor I kan sidde i solen og nyde den friske havluft og de naturskønne omgivelser.

Den store græsplæne er et paradis for børnene og hundene, og der kan både leges og spilles bold i timevis med opstillede fodboldmål, petanquebane og legehus – der er ingen tvivl om, der er sørget for underholdning til hele familien.

Beliggenheden er rigtig skøn, og der er kort vej til både den populære badestrand og den nærmeste indkøbsmulighed. Har I lyst til lidt mere shopping, kan I besøge Blåvands hyggelige bymidte, som oser af liv og feriestemning alle årets måneder.



Soverum:5
Bolig-/Grundareal:200 / 3.000
Renoveret / Byggeår:2018 / 1980

Køkken:

Køleskab, fryser (87 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, parabol (tyske kanaler).

Bad:

Standvandsspa, 2 badeværelser, 1 gæstetoilet.

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge, 4 Enkeltsenge, 1 Dobbelt Sovesofa

Øvrige:

Sauna, vaskemaskine, tørretumbler, barneseng, barnestol, klinker i stue, tæppe i soveværelse, varmepumpe, afskærmet terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill, sandkasse, gynge, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks
længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...