Luksuriøst feriehus med spabad til 8 personer og hund

5
icon
icon
icon
icon
icon

Bjergbovej 26B, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60098
Gæsterne siger: icon icon

Er I glade for stil og kvalitet, så er dette femstjernede feriehus det perfekte valg til jeres næste ferie. Huset, som blev opført i 2014, råder over 4 soveværelser og 2 store badeværelser, det ene med spabad. Det byder på masser af komfort, og de lyse værelser er nøje indrettet med flotte møbler. Tæt på Blåvand centrum på en stor naturgrund og med plads til 8 personer (og 1 hund)

Lyst og lækkert med luksuriøs indretning

Fra entréen med garderobe kommer I direkte ind til husets hjerte. Store vinduer og lyse vægge og lofter sørger for en behagelig og indbydende atmosfære i det kombinerede spise- og stuerum. I det veludstyrede køkken kan hele familien samles om madlavningen, hvorefter I alle kan tage plads rundt om det store spisebord til et lækkert feriemåltid.

Stuen har flere kroge, hvor I kan sætte jer til rette og slappe af, og herfra har I en fantastisk udsigt til terrassen og haven. Soveværelserne er alle lyse og venligt indrettet med gulvvarme, så I ikke fryser fødderne om morgenen. Der er også en hems i huset – perfekt til børnene.

Et af husets highlights er det ene af de to lækre badeværelser, der både råder over et spabad og en dobbeltbruser. Her kan I nyde godt af lidt ekstra luksus og wellness, måske efter en gåtur i den friske havluft langs strandkanten?

Slap af og nyd havbrisen på den overdækkede terrasse

Fra stuen har I direkte udgang til den overdækkede del af terrassen. Her står havemøblerne klar, og overdækningen gør, at I selv på regnfulde dage kan nyde den friske luft og de flotte omgivelser med et tæppe og en spændende bog i hånden. På varme dage har I god plads til at grille og nyde solen.

Huset ligger ikke langt fra Blåvands sprudlende bymidte. De mange små forretninger og spisesteder er helt sikkert et besøg værd, og så kan I kigge forbi i det berømte bolsjekogeri. Knap 2000 meter skiller jer fra havet, hvor kilometerlange sandstrande og maleriske klitlandskaber venter på at blive udforsket.

Det siger vores gæster om sommerhuset 60098

D.
sagde , Grindsted

Et dejligt og godt indrettet hus med kvalitets møbler og fire værelser opdelt, så der er værelse og toilet/bad til to familier. Fin hems og veludstyret køkken. Lækker terrasse med mulighed for læ hele dagen. Tæt på byen, men alligevel helt stille. Kort sagt dejligt hus og dejligt område.

D.
sagde , Vallensbæk strand

Hus i top. Pæn vedligeholdt og der manglede ikke noget.Super. Skønt beliggenhed. Der var gang i byen og dejligt stille når vi kom tilbage til huset!!

D.
sagde , Danmark

Dejligt hus, god indretning og godt møbleret.
God beligenhed ift by og natur og gå afstand til strand.



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:140 / 2.700
Byggeår:2014

Køkken:

Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, DVD.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser.

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Vaskemaskine, Tørretumbler, Barnestol, klinker med gulvarme i stue, Trægulv i soveværelse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Grill, redskabsrum, carport.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks
længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...