Stråtækt feriehus i Blåvand med sauna, spa og 300m til havet

4
icon
icon
icon
icon

Per Knoldsvej 5A, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60125
Gæsterne siger: icon icon

I Blåvands populære ferieområde, kun 300 meter fra den hvide sandstrand, ligger dette stråtækte feriehus med plads til 8 personer. Ud over en lys og venlig indretning er huset udstyret med både sauna, spabad og brændeovn. Hund er også tilladt!

Hyggelig og nem familieferie med wellness

Det røde murstenshus på Per Knoldsvej 5A råder over 118 kvadratmeter med både praktiske faciliteter og wellness – perfekt til en familieferie tæt på havet. Feriehuset blev delvist renoveret i 2018 og har en klassisk, hyggelig sommerhusstemning med lyse trævægge og lofter.

På husets største badeværelse står saunaen og spabadet klar til at forkæle jer efter en dag med udflugter i nærområdet, og hvidevarer som opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler klarer nemt og hurtigt alt det praktiske under ferien.

Afslapning året rundt på terrassen og foran brændeovnen

Den afskærmede terrasse giver rig mulighed for at nyde en lækker grillmiddag i sommersolskinnet i læ for vinden. Fra terrassen kan I gå direkte ind i stuen, hvor der er plads til hele familien i sofaområdet foran brændeovnen. Brændeovnen sørger året rundt for en behagelig varme, og på regnvejrsdage kan I hygge jer med jeres yndlingsmusik via den hurtige og stabile internetforbindelse.

I direkte forbindelse med den højloftede stue ligger køkkenalrummet, der er indrettet med lyse elementer og møbler. Her kan I samles til aftensmad ved det brede spisebord og vende dagens oplevelser.

Legeplads på stor grund tæt på Blåvand og 300 meter fra havet

Sommerhuset på Per Knoldsvej 5A ligger på en 2.800 m2 grund kun 300 meter fra Vesterhavet og den flotte hvide badestrand ved Blåvand. På den store grund kan børnene lege familiens hund eller boltre sig på den lille legeplads med gynger og sandkasse

Blåvand centrum kan I nå til fods, på cykel eller efter få minutters bilkørsel. Her finder I både indkøbsmuligheder, spændende forretninger og lækre spisesteder. Har I børn med, er det berømte bolsjekogeri helt sikkert et besøg værd.

Det siger vores gæster om sommerhuset 60125

D.
sagde , Sønderborg

Et dejligt varmt hus med en god indretningOmgivelserne er fine med de flotte naturgrunde, hvor der var besøg af bl.a. rådyr



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:118 / 2.800
Renoveret / Byggeår:2018 / 1994

Køkken:

Køleskab, fryser (50 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), DVD, Radio m/cd-afspiller.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 4 Enkeltsenge

Øvrige:

Sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barnestol, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, afskærmet terrasse, Havemøbler, Liggestole, sandkasse, gynge.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks
længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...