Stort wellness-sommerhus til 9 personer i hjertet af Blåvand

4
icon
icon
icon
icon

Kollemarken 48, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60181

Denne feriedrøm ligger kun 500 meter fra Blåvands hyggelige bymidte og byder på alt, hvad hjertet begærer. Her kan I tage hele familien og hunden med på en dejlig ferie ved Vesterhavet med underholdning for alle aldre.

Indbydende indretning med brændeovn, spa og sauna

Der er ikke noget at komme efter – i det store fællesrum, hvor stue, spiseafdeling og køkken er slået sammen, finder alle en hyggelig plads. Herfra har I et skønt udsyn til terrassen og den grønne natur gennem de store panoramavinduer. Brændeovnen er placeret centralt og sørger for varme og hyggelig stemning hele året rundt.

I køkkenet er der alt, hvad fritidskokken har brug for. Både godt med service og en opvaskemaskine, som hjælper med oprydningen. Husets 2 badeværelser er udstyret med gulvvarme, og det største badeværelse er tilmed indrettet med en lille wellness-oase med sauna og spabad.

Derudover står en vaskemaskine, en tørretumbler og en hurtig internetforbindelse til rådighed for jer på ferien. Huset har I alt 4 soveværelse med god skabsplads, og et af soveværelserne har direkte udgang til terrassen.

Stor terrasse og kort vej til Blåvands centrum

Udenfor på den store terrasse, der går hele vejen rundt om huset, finder alle mand en plads i solen. Mens børnene leger på græsplænen med hunden, gynger eller bygger sandslotte i sandkassen, kan I slappe af i havemøblerne med en god bog og lidt koldt at drikke. På de lune solskinsaftener er det oplagt at tænde op i grillen og spise en lækker middag sammen under den smukke aftenhimmel.

En kort gåtur bringer jer til Blåvands centrum, der byder på alt lige fra købmand og bagerier til bolsjekogeri, specialforretninger og iscaféer. Den smukke badestrand er et sikkert hit hos både store, små og firbenede feriegæster.



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:140 / 2.001
Byggeår:2000

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, Radio m/cd-afspiller.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge, 1 Enkeltseng, 1 Etageseng

Øvrige:

Sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Barnestol, Varmepumpe, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks
længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...