Familievenligt sommerhus i Blåvand med sauna kun 400m fra havet

3.5
icon
icon
icon
icon

Hans Thuesensvej 18, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60237
6 pers.
Antal personer
400 m.
Nærmeste strand
200 m.
Nærmeste indkøb
Hund ikke tilladt
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Internet
Gratis internet
Ikke-ryger hus
Gæsterne siger: icon icon

Dette hyggelige sommerhus i Blåvand er et oplagt valg til en familieferie ved Vesterhavet. Den indbydende indretning byder på plads til 6 personer og indbefatter blandt andet 2 badeværelser – det ene med sauna. I får et fantastisk og familievenligt udeareal med flere legeredskaber. Alt sammen kun 400 meter fra Hvidbjerg Strand!

Familieferie i Blåvand i indbydende omgivelser – brændeovn, 2 badeværelser og sauna

Det charmerende træhus på Hans Thuesensvej 18 er et helt ideelt valg til familien, der leder efter et hyggeligt sommerhus til den næste ferie. Den lyse og venlige indretning med komfortable møbler skaber en indbydende atmosfære, og I vil straks falde til i jeres hjem for ferien.

Et af sommerhusets highlight er helt sikkert stuen, som ligger i åben forbindelse med og i forlængelse af køkken og spiseafdeling. Her er loftet åbent til kip, og store vinduespartier giver jer et skønt lysindfald såvel som et udsyn til den grønne natur. Brændeovnen er prikken over i’et – og altid en garanti for god feriestemning.

De 6 sovepladser fordeler sig på tre gode soverum med masser af opbevaringsplads til jeres ferieklæder og sager. Feriehuset rummer desuden 2 badeværelser, hvoraf der fra det største er indgang til jeres helt egen sauna.

Velholdt plænegrund med god terrasse og mange legeredskaber, 400m til Hvidbjerg Strand

Fra stuen kommer I ud på terrassen, som er forbundet hele vejen rundt om sommerhuset af en flisesti. Terrassen byder på flere hyggelige siddekroge mod både øst og vest – samt en praktisk, overdækket del, så I kan nyde omgivelserne og den friske luft i al slags vejr.

Sommerhuset er beliggende på en mere end 2.000 kvadratmeter stor, velholdt plænegrund, der er godt afskærmet af høje træer og buskads. Her er der især tænkt på børnene, som både kan hoppe på trampolin, klatre og rutsje i legetårnet, gynge, bygge sandslotte i sandkassen og spille bold på fodboldbanen – mens I ser til fra terrassen.

Den strandnære beliggenhed, kun 400 meter fra den skønne Hvidbjerg Strand, inviterer til masser af spadsereture langs vandet, hvor I kan nyde den salte havluft og lede efter muslinger i sandet sammen med børnene. Nærmeste indkøb ligger desuden blot 200 meter væk, så der hurtigt kan handles ind til aftensmaden eller købes lidt snoller til filmaftenen.

Det siger vores gæster om sommerhuset 60237

D.
sagde , Hårlev

Det var helt perfekt indrettet og med små børn var det dejligt at der ikke var trapper. Vi kunne gå lige ud i haven og det var et stort plus med legeredskaber og stor have.Der var rimelig fred og ro og selvom husene ligger som enhver anden villavej blev vi ikke generet af hverken naboer eller alle dem der gik til og fra stranden.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:100 / 2.031
Renoveret / Byggeår:2005 / 1972

Køkken:

Køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler.

Bad:

2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge

Øvrige:

Gratis trådløs internet, sauna, Vaskemaskine, Barneseng, Barnestol, Tæppe i stue, Tæppe i soveværelse, Varmepumpe, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, sandkasse, gynge, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...