Luksuriøst poolhus med aktivitetsrum, udesauna og udespa
Bjerregårdsvej 189, Bjerregård - Sommerhusnr.: B2666
Om huset
Velkommen til et unikt sommerhus beliggende på Bjerregårdsvej 189 kun 500 meter fra Vesterhavet. Feriehuset er opført i 2025, har plads til 10 personer samt 2 kæledyr og rummer alt, hvad I kunne drømme om – her er både en 16 m2 swimmingpool, aktivitetsrum og lækkert terrasseområde med udespa og sauna.
Ved feriehuset er en ladestander, så el-bilen kan oplades direkte ved feriehuset – husk at medbringe eget ladekabel.
Bjerregårdsvej 189 - Moderne sommerhus med spændende aktiviteter
Sommerhuset på Bjerregårdsvej 189 er bygget i 2025 og har med sine 180 kvadratmeter god plads til 10 personer. Indretningen er moderne og holdt i rolige og lyse nuancer. Her er et stort åbent køkkenalrum med et veludstyret køkken med 2 køleskabe og 2 opvaskemaskiner. Stue og spiseplads i ét – centralt i rummet står den knitrende hyggelige brændeovn. Her er god plads til hyggeligt samvær – uanset om det er afslapning på sofaen, tilberedning af lækre måltider eller hyggelige brætspilsaftner. Med et Chromecast kan I altid streame jeres yndlings-programmer, når det passer jer.
2 højdepunkter må være swimmingpoolen og det skønne aktivitetsrum, hvor I finder bordtennis og billard. I poolen kan børnene lege, svømme mod strømmen fra svømmetræneren, mens I kan dyste om at finde feriens bedste bordtennisspiller. Uanset vejret og årstiden er her lovet timevis af sjov. I aktivitetsrummet finder I desuden hemsen, hvor 2 af sovepladserne er at finde. Resten er på de 4 soveværelser, der alle er udstyret med komfortable dobbeltsenge, 160x200. Praktisk er her 3 badeværelser, og her finder I alle hverdagens hjælpere såsom vaskemaskine og tørretumbler.
Dejligt terrasseområde med overdækket terrasse, wellnessområde og plads til leg
Fra alrummet er der direkte udgang til den store træterrasse, hvor solskinstimerne skal nydes. En del af terrassen er også overdækket, så her kan I sidde i læ eller skygge – perfekt til køligere sommeraftner. Havemøbler, gasgrill og liggestole står klar. Slå benene op, læs en god bog og se børnene, der leger på græsset.
Terrassen har også sit eget wellness-område i form af en vidunderlig udesauna og udespa, hvor I kan få varmen og se stjernerne danse på himlen. Praktisk er her også en udebruser (april til november), hvis I hurtigt skal køles ned eller skylle sandet væk efter en tur på stranden.
Bjerregård – smuk natur, ro og tæt på hyggelige Hvide Sande
Både stranden (500m) og den lokale købmand (900m) ligger en lille gåtur herfra. Her kan I hente frisk bagværk. Feriehuset er beliggende i Bjerregård, et dejligt ferieområde mellem det brusende Vesterhav og Ringkøbing Fjord. Området er kendt for fine vidtstrakte klitlandskaber, rå natur og hvide endeløse sandstrande. For naturelskere, og dem, der ønsker fred og ro, er Bjerregård et oplagt valg. Nyd lange gåture på stranden, cykel gennem det kuperede landskab eller på den asfalterede cykelsti, der strækker sig mellem Nymindegab og Hvide Sande.
Den hyggelige havneby, Hvide Sande, ligger cirka 15 kilometer nord for jeres ferieadresse. Her kan I spise lækker mad på byens restauranter, shoppe i de mange butikker eller gå en tur langs havnen med en lækker is i hånden.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:180 / 1257 m²
- Byggeår:2025
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Bjerregård er et af de mest populære ferieområder ved Vesterhavet, idyllisk placeret på den smalle landtange Holmsland Klit mellem det brusende hav og den rolige Ringkøbing Fjord. Området byder på store, fredede hede- og klitarealer, hvor sommerhusene ligger spredt i det kuperede klitlandskab, ofte kun et stenkast fra vandet.
Indkøb og shopping
"Min Købmand" i Bjerregård har åbent året rundt og tilbyder alt fra dagligvarer til friskbagt morgenbrød. For shopping findes et spændende udvalg af specialbutikker i Hvide Sande (ca. 15 km), mens den historiske købstad Ringkøbing (ca. 30 km) byder på en af Danmarks smukkeste gågader.
Restauranter og caféer
Lige ved købmanden finder du "Nordsø Fisk" (sæsonåbent), som har et fantastisk udvalg af både friskfanget fisk og lækre røgede specialiteter samt takeaway. Vi anbefaler også en middag på den historiske Nymindegab Kro (ca. 7 km) eller et besøg i Hvide Sande (ca. 15 km), som bugner af hyggelige caféer og gode fiskerestauranter på havnen.
Aktiv ferie og fritid
Området er et mekka for bevægelse. Nyd en dukkert i Vesterhavets bølger eller det børnevenlige, lave vand ved fjorden (f.eks. Bork Havn). Naturen indbyder til vandreture, ravjagt og cykelture ad naturstien gennem klitterne. Fjorden er desuden verdenskendt for windsurfing og SUP, mens Nymindegab tilbyder skinnecykler.
Seværdigheder
Oplev fuglereservatet Tipperne (ca. 12 km), besøg den historiske strandfogedgård Abelines Gaard (8 km), eller nyd panoramaudsigten fra toppen af Lyngvig Fyr (ca. 21 km). I Hvide Sande giver Fiskeriets Hus et spændende indblik i lokalhistorien, mens JyllandsAkvariet Hvide Sande bringer jer helt tæt på livet under havoverfladen.
Ferie med hund
Vesterhavets strande er et sandt paradis for hunde. Til leg uden snor kan I besøge den indhegnede hundeskov i Nymindegab (8 km), hvor jeres firbenede ven kan løbe frit og trygt.
Sjov for hele familien
Børnene vil elske den centrale legeplads i Bjerregård. Til de vandglade er det store Lalandia i Søndervig (ca. 28 km) et sikkert hit, mens LEGOLAND® (ca. 65 km) og WOW PARK i Skjern (ca. 30 km) byder på vilde oplevelser i topklasse. En tur til Bork Vikingehavn (ca. 15 km) er også en spændende tidsrejse for små krigere.
13.338
13.338
13.338













































