Skønt sommerhus med panoramaudsigt, kun 400 meter til havet
Stjennel 5, Bjerregård - Sommerhusnr.: BB1125
Om huset
På Stjennel 5 i Bjerregård finder du på en fredet klit dette charmerende sommerhus, som er for jer, der ønsker at kombinere komfort med naturskøn beliggenhed. Feriehuset er i foråret 2026 blevet gennemgribende renoveret, så det i dag er et moderne sommerhus med perfekt balance mellem ro og nærhed med blot 400 meter til havet og 3.000 meter til indkøbsmuligheder. Her kan I slappe af og nyde lyden af bølgerne og vinden i de smukke omgivelser i huset, på terrassen eller i udespaen.
Plads til hele familien på Stjennel 5
Med plads til 6 personer er sommerhuset perfekt til både familier og vennegrupper. Det byder på 3 hyggelige soverum samt et ekstra værelse, der er indrettet som hyggerum med bl.a. Playstation og brætspil. Feriehuset er lyst og lækkert med smukke vinduer og store terrassedøre, der lukker udsigten og lyset ind. Fra det meste af sommerhuset kan I nyde en panoramaudsigt ud over det smukke klitlandskab.
Køkken/alrummet er indrettet i romantisk stil med rustikke terracotta klinker med gulvvarme og store terrassedøre, der giver adgang til den store træterrasse.
Fra køkken/alrum kan I se op i kip i stuen på 1. sal, som der er adgang til fra den fritstående trappe. Heroppe er der tværgående bjælker i en højde på ca. 185 cm, som tilføjer karakter og hyggelige detaljer uden at begrænse pladsen. Fra 1. salens vinduer er der skøn udsigt over klitlandskabet mod vest og nord og til Ringkøbing Fjord mod øst.
I stueplan giver fordelingsgangen adgang til et lækkert badeværelse samt til soveværelserne med tykke fyrretræsplankegulve, der bidrager til en varm og indbydende atmosfære.
Efter en dag fyldt med oplevelser kan I samles i stuen foran én af feriehusets 2 brændeovne. Den tilknyttede luft-til-luft varmepumpe sikrer også en behagelig temperatur året rundt.
Udeområde med udestue, spa og udebruser
Sommerhuset har flere afskærmede terrasser, der giver jer mulighed for at nyde den omkringliggende natur. Terrasserne er det perfekte sted til morgenkaffen eller en afslappet middag i aftensolen. Det er også herude, at I finder udespaen, som med et enkelt tryk året rundt kan give jer en wellness oplevelse under stjernerne. For dem, der ønsker en forfriskende oplevelse, er der også en udebruser til rådighed (fra april til november).
I den tilhørende udestue kan I nyde det dejlige lys og de smukke omgivelser, mens I samles til hyggelige stunder. Her er terrassevarmer, så I kan sidde ude og nyde solnedgangen og et glas vin uden at fryse.
Natur og ro i charmerende Bjerregård
Sommerhuset er omgivet af en dejlig naturgrund kun 400 meter fra det brusende Vesterhav. Huset ligger hævet på en klit, som giver både udsigt og privatliv. Bjerregård er kendt for sine imponerende klitlandskaber og hyggelige lokalområder.
I de nærliggende byer, såsom Hvide Sande eller Nørre Nebel finder I både små butikker, caféer og restauranter, og området byder på aktiviteter for både store og små – fra bade- og strandture til cykel- og vandreture ligesom både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord har gode muligheder for fiskeri og windsurfing.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:110 / 2461 m²
- Renoveret / Byggeår:2026 / 1966
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Bjerregård er et af de mest populære ferieområder ved Vesterhavet, idyllisk placeret på den smalle landtange Holmsland Klit mellem det brusende hav og den rolige Ringkøbing Fjord. Området byder på store, fredede hede- og klitarealer, hvor sommerhusene ligger spredt i det kuperede klitlandskab, ofte kun et stenkast fra vandet.
Indkøb og shopping
"Min Købmand" i Bjerregård har åbent året rundt og tilbyder alt fra dagligvarer til friskbagt morgenbrød. For shopping findes et spændende udvalg af specialbutikker i Hvide Sande (ca. 15 km), mens den historiske købstad Ringkøbing (ca. 30 km) byder på en af Danmarks smukkeste gågader.
Restauranter og caféer
Lige ved købmanden finder du "Nordsø Fisk" (sæsonåbent), som har et fantastisk udvalg af både friskfanget fisk og lækre røgede specialiteter samt takeaway. Vi anbefaler også en middag på den historiske Nymindegab Kro (ca. 7 km) eller et besøg i Hvide Sande (ca. 15 km), som bugner af hyggelige caféer og gode fiskerestauranter på havnen.
Aktiv ferie og fritid
Området er et mekka for bevægelse. Nyd en dukkert i Vesterhavets bølger eller det børnevenlige, lave vand ved fjorden (f.eks. Bork Havn). Naturen indbyder til vandreture, ravjagt og cykelture ad naturstien gennem klitterne. Fjorden er desuden verdenskendt for windsurfing og SUP, mens Nymindegab tilbyder skinnecykler.
Seværdigheder
Oplev fuglereservatet Tipperne (ca. 12 km), besøg den historiske strandfogedgård Abelines Gaard (8 km), eller nyd panoramaudsigten fra toppen af Lyngvig Fyr (ca. 21 km). I Hvide Sande giver Fiskeriets Hus et spændende indblik i lokalhistorien, mens JyllandsAkvariet Hvide Sande bringer jer helt tæt på livet under havoverfladen.
Ferie med hund
Vesterhavets strande er et sandt paradis for hunde. Til leg uden snor kan I besøge den indhegnede hundeskov i Nymindegab (8 km), hvor jeres firbenede ven kan løbe frit og trygt.
Sjov for hele familien
Børnene vil elske den centrale legeplads i Bjerregård. Til de vandglade er det store Lalandia i Søndervig (ca. 28 km) et sikkert hit, mens LEGOLAND® (ca. 65 km) og WOW PARK i Skjern (ca. 30 km) byder på vilde oplevelser i topklasse. En tur til Bork Vikingehavn (ca. 15 km) er også en spændende tidsrejse for små krigere.
4.738
4.738
4.738
Oplistet i: OmråderBjerregårdStjennel 5, 6960 Hvide Sande




























