Hyggeligt feriehus med sauna, tæt på hav og fjord, med hund tilladt

3
icon
icon
icon

Tingodden 331, Årgab

- Sommerhusnr.: E4873

På toppen af en klit – midt i det fantastiske klitlandskab, ligger dette hyggelige feriehus på Tingodden 331 i Årgab. Fra stuen har man udsigt over Ringkøbing fjord, og indenfor en radius på 400 meter når man både det brusende Vesterhav og den lidt mere stille fjord. Mulighederne for spadsereture her er mange og Hvide Sande ligger kun 4 km herfra.

Hjemlig hygge med brændeovn og udsigt

Huset er ældre, men delvis renoveret (2016). Den praktisk indrettede køkkenafdeling er bl.a. med mikroovn og opvaskemaskine. Fra køkken-afdelingen er der åbent ind til spiseafdelingen og opholdsstuen, hvor brændeovnen indbyder til indendørs hygge med spil og varm kakao på de lidt køligere dage.

Her på Tingodden 331 er der 2 badeværelser og en sauna, hvor man – efter en lang dag i naturen, rigtig kan blive gennemvarm. Der er plads til 6 feriegæster, fordelt i 3 soverum, hvoraf 2 er med dobbeltsenge og 1 værelse har 2 enkeltsenge.  

Bo på toppen af en klit, nyd udsigten og hør havet brusen

Nyd den fantastiske udsigt udover klitter og fjord fra klittoppen eller hyg jer på terrassen. Her er masser af lækre læ-kroge, hvor I uforstyrret kan nyde solen. Med kun 350 meter til havet er det ingen sag, at smutte ned til stranden og blive afkølet i de grønne vesterhavsbølger.

Om aftenen, når solen farver himlen rød, kan I tænde for grillen og med havets brusen som baggrundsmusik lade dagen klige ud med god mad og et glas vin.

Tingodden 331 ligger i det dejlige område ved Årgab. Her er masser af aktivitetsmuligheder, I bor tæt på surfcenter og surfskole – og der er kun en kort cykeltur på 4 km med cykelstien til havnen i Hvide Sande. Der er altid meget at opleve i Hvide Sande og på havnen i særdeleshed. Især Fiskeauktionen og Fiskeriets hus er et besøg værd og for lystfiskere er Hvide Sande et mekka, hvor der ofte er mulighed for at fange mange fisk.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:85 / 1.544
Renoveret / Byggeår:2019 / 1990

Køkken:

Køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), radio.

Bad:

2 badeværelser.

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Sauna, Barnestol, trælaminat i stue, Trægulv i soveværelse, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill.

Henter data...

Værd at vide om Årgab

Årgab ligger syd for Hvide Sande på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Her kan du holde ferie i rolige omgivelser samtidig med, at du er tæt på bylivet med dets mange attraktioner, indkøbsmuligheder og spisesteder i Hvide Sande. Fra Sommerhuse i Årgab er afstanden til Vesterhavet og Ringkøbing Fjord meget kort, og der er mulighed for at bade både i havet og i fjorden. Alternativt kan du tage til Hvide Sande Sydstrand, hvor der er livreddere til stede om sommeren.

Beliggenhed og landskab: Området ved Årgab er præget af den korte afstand mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Uanset, hvor du befinder dig, er du tæt på vand. Klitterne i Årgab er bevoksede med lyng og marehalm. De mest udbredte dyrearter i området er rådyr, harer og ræve.

Indkøb og shopping: I Hvide Sande, som ligger umiddelbart nord for Årgab, finder du flere store supermarkeder, som har et stort udvalg af dagligvarer. Hvide Sande har også et stort udvalg af specialbutikker, hvoraf de fleste ligger i hyggelige omgivelser ved havnen.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Tyskerhavnen
  • Hvide Sande Sydstrand
  • Fiskeriets Hus
  • Abelines Gård
  • Lyngvig Fyr (ca. 11 kilometer)
  • Sandskulpturfestivalen (ca. 19 kilometer)

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er hundeskoven i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, som du bor cirka 20 minutters kørsel fra, når du holder ferie i Årgab.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...