Dejligt feriehus med pool, spa og sauna, kun 100 m fra havet

4
icon
icon
icon
icon

Tingodden 299C, Årgab

- Sommerhusnr.: EE1014
8 pers.
Antal personer
100 m.
Nærmeste strand
4000 m.
Nærmeste indkøb
Hund ikke tilladt
ca. 18
Swimmingpool
2 pers.
Tømmespa
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Internet
Gratis internet
Ikke-ryger hus
Gæsterne siger: icon icon

Tæt på Hvide Sande i det populære feriehusområde Årgab og kun 100 meter fra Vesterhavet ligger dette fine og hyggelige feriehus med både indendørs pool, spa og sauna. Poolhuset er til 8 personer – perfekt til storfamilien eller 2 familier, der ønsker at holde ferie sammen.

Lys og hyggelig indretning – solen og naturen inviters indenfor

Centrum i feriehuset er det store og lyse opholdsrum, hvor der er en praktisk og veludrustet køkkenafdeling i den ene ende, bl.a. med 100 l. fryser, mikroovn og opvaskemaskine. Spisepladsen er i midten af rummet, og stueafdelingen er i den anden ende af rummet. Man kan hygge sig med familiespil eller slappe af med en god bog i sofaen foran den knitrende ild i brændeovnen. Her kan man overalt være en del af fællesskabet. 

De store vinduespartier mod syd i opholdsrummet inviterer solen indenfor, og man føler sig tæt på naturen.

Swimmingpool, spabad og sauna – og plads til leg

Fra stueafdelingen er der store glaspartier ind til poolafdelingen, så man på afstand kan holde øje med børnenes leg. Poolen og spaen er perfekt til en lidt køligere dag, eller efter en lang dag i naturen. Her kan der tilbringes mange timer med sjov og leg i vandet.

Saunaen finder I i forbindelse med det store badeværelse. Her kan man rigtig kan lade sig gennemvarme efter en spadseretur langs stranden. Det velindrettede badeværelse indeholder desuden vaskemaskine og tørretumbler, som måske især småbørnsfamilier vil sætte pris på.

I finder også en energibesparende varmepumpe i feriehuset.

Strandnær beliggenhed ved Årgab

Poolhuset på Tingodden 299C i Årgab ligger kun 100 meter fra den hvide sandstrand og de vilde bølger – lige inden for den yderste klitrække. Hyg jer med terrasselivet på den sydvestvendte terrasse, mens I nyder børnenes leg med gynger og sandkasse.

Senere kan I tilberede en lækker grillmiddag og nyde den i aftensolens skær, mens I planlægger morgendagens udflugter. I vil hele tiden have Vesterhavets blide brusen og salte duft i baggrunden – det virker afslappende, og man mærker rigtig naturen.

Solnedgang på stranden eller fra toppen af en klit

Tag aftenskaffen med til stranden og nyd den, mens I ser solen forsvinde i havet, eller sæt jer på toppen af en klit, mens I ser stjernerne komme frem på himlen. Mulighederne for afslapning og velvære er mange her ved Vesterhavet, som er lige uden for døren af jeres feriehus.

Årgab – surfers paradise

I Årgab finder I masser af muligheder for vandsportsaktiviteter. Besøg surfskolen og forsøg jer med surfing eller standup paddle. I kan også prøve kræfter med vandski på kabelbanen. Mulighederne er mange, og læreforholdene gode her ved Ringkøbing Fjord.

Det siger vores gæster om sommerhuset EE1014

D.
sagde , Danmark

Et lækkert hus med masser af luksus i form af pool, sauna og spa bad. Vi var afsted som en familie på 5, og har nydt ferien i fulde med flere badeture i poolen dagligt, og ferien var dermed upåvirket af lidt dårligt vejr. Et hyggeligt hus med en lækker beliggenhed☺️



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:117 / 1.202
Renoveret / Byggeår:2019 / 2007

Køkken:

Køleskab, fryser (100 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), DVD, radio.

Bad:

Tømmespa, 1 Badeværelse (Gulvvarme), 1 gæstetoilet (Gulvvarme).

Sovepladser:

4 Dobbeltsenge

Øvrige:

Gratis trådløs internet, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, klinker med gulvarme i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Årgab

Årgab ligger syd for Hvide Sande på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Her kan du holde ferie i rolige omgivelser samtidig med, at du er tæt på bylivet med dets mange attraktioner, indkøbsmuligheder og spisesteder i Hvide Sande. Fra Sommerhuse i Årgab er afstanden til Vesterhavet og Ringkøbing Fjord meget kort, og der er mulighed for at bade både i havet og i fjorden. Alternativt kan du tage til Hvide Sande Sydstrand, hvor der er livreddere til stede om sommeren.

Beliggenhed og landskab: Området ved Årgab er præget af den korte afstand mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Uanset, hvor du befinder dig, er du tæt på vand. Klitterne i Årgab er bevoksede med lyng og marehalm. De mest udbredte dyrearter i området er rådyr, harer og ræve.

Indkøb og shopping: I Hvide Sande, som ligger umiddelbart nord for Årgab, finder du flere store supermarkeder, som har et stort udvalg af dagligvarer. Hvide Sande har også et stort udvalg af specialbutikker, hvoraf de fleste ligger i hyggelige omgivelser ved havnen.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er hundeskoven i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, som du bor cirka 20 minutters kørsel fra, når du holder ferie i Årgab.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...