Lækkert feriehus i Årgab med badekar – kun 200 meter fra stranden

4
icon
icon
icon
icon

Tingodden 51, Årgab

- Sommerhusnr.: EE1115
6 pers.
Antal personer
200 m.
Nærmeste strand
150 m.
Nærmeste indkøb
Max 1
Hund tilladt
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus

På en fantastisk naturgrund midt i det smukkeste hedelandskab finder I dette skønne feriehus til 6 personer. Feriehuset på Tingodden 51 er med sine 95 kvm. smukt indrettet overalt, og det byder desuden på mange praktiske faciliteter som fx brændeovn, varmepumpe, badekar og udebruser. Med en beliggenhed blot 200 meter fra det brusende Vesterhav, har I de bedste forudsætninger for en perfekt ferie tæt ved vandet med familie og venner. Hund er også velkommen.

Flot indretning med plads til hygge og samvær

Feriehuset er helt ideelt til en ferie, hvor samvær og hygge er i fokus. Det flot indrettede køkkenalrum giver god anledning til, at familien kan samles over madlavningen ved køkkenøen. I stuen kan der hygges med en god film, sjove spil og ild i brændeovnen. Sommerhuset er lyst og venligt med et flot lysindfald fra de store vinduespartier i stuen.

De 6 sovepladser er delt op på 3 værelser, 2 med dobbeltseng og det sidste med køjeseng.

Lækker terrasse med legeplads og udebruser

På den store lukkede terrasse er der god plads til hele familien. Der er anlagt en praktisk legeplads på terrassen mod syd med både sansegynge, rutsjebane og sandkasse. Det giver jer mulighed for at nyde solen i liggestolene med en kold drik eller fremtrylle en skøn middag under halvtaget på grillen, alt imens I trygt kan lade børnene lege lige ved siden af.

Mod vest i læ af små træer og buske er der desuden opstillet en udebruser, som er meget praktisk efter en opfriskende dukkert i Vesterhavet.

Moderne badeværelse med badekar

På Tingodden 51 er der også plads til wellness, i form af et flot og moderne badeværelse med stor bruseniche samt badekar. Her kan I virkelig trække stikket ud og komme væk fra den travle hverdag.

Et perfekt feriehus til familien med børn og hund

Årgab er en skøn feriedestination for familier, som værdsætter ro og ikke mindst en fantastisk natur. Der er anlagt gode trave- og cykelstier, som giver mulighed for skønne vandreture i området, noget som både børn og familiens hund vil nyde. Hvide Sande er kun fem minutter væk i bil, og er man lystfisker, eller ønsker man blot at shoppe eller spise på en af byens restauranter, er mulighederne mange.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:95 / 2.532
Renoveret / Byggeår:2017 / 1971

Køkken:

Køleskab m. frostboks, Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler).

Bad:

1 Badeværelse (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 1 Etageseng

Øvrige:

Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Barneseng, Barnestol, Trægulv i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Gasgrill, sandkasse, gynge.

Henter data...

Værd at vide om Årgab

Årgab ligger syd for Hvide Sande på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Her kan du holde ferie i rolige omgivelser samtidig med, at du er tæt på bylivet med dets mange attraktioner, indkøbsmuligheder og spisesteder i Hvide Sande. Fra Sommerhuse i Årgab er afstanden til Vesterhavet og Ringkøbing Fjord meget kort, og der er mulighed for at bade både i havet og i fjorden. Alternativt kan du tage til Hvide Sande Sydstrand, hvor der er livreddere til stede om sommeren.

Beliggenhed og landskab: Området ved Årgab er præget af den korte afstand mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Uanset, hvor du befinder dig, er du tæt på vand. Klitterne i Årgab er bevoksede med lyng og marehalm. De mest udbredte dyrearter i området er rådyr, harer og ræve.

Indkøb og shopping: I Hvide Sande, som ligger umiddelbart nord for Årgab, finder du flere store supermarkeder, som har et stort udvalg af dagligvarer. Hvide Sande har også et stort udvalg af specialbutikker, hvoraf de fleste ligger i hyggelige omgivelser ved havnen.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er hundeskoven i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, som du bor cirka 20 minutters kørsel fra, når du holder ferie i Årgab.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...