Lækkert feriehus med udsigt til fjord og tæt på havet

4.5
icon
icon
icon
icon
icon

Kirkevej 3D, Hvide Sande

- Sommerhusnr.: F4657
6 pers.
Antal personer
400 m.
Nærmeste strand
150 m.
Nærmeste indkøb
Max 2
Hund tilladt
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Internet
Gratis internet
Ikke-ryger hus
Rabat i lavsæsonen
Book to uger i lavsæsonen og spar 25%.
Ladning
Ingen mulighed for opladning af elbil
Gæsterne siger: icon icon

Feriehuset på Kirkevej 3D midt i Hvide Sande by ligger fantastisk – med udsigt til fjorden og den gamle havn, Mamrelund. Feriehuset er opført i 2020 og er lækkert og moderne indrettet med loft til kip og med store vinduespartier mod nordvest. Her kommer I ikke kun til at bo i hjertet af Hvide Sande, men også blot 400 meter fra Vesterhavet.

Lys og flot indretning med panoramaudsigt

Nyd ferien i de lyse og lækre omgivelser i hjertet af Hvide Sande. Centrum i feriehuset er opholdsrummet, hvor I finder en veludrustet køkkenafdeling med alt, hvad I skal bruge, når der skal laves god mad – bl.a. opvaskemaskine og mikroovn.

De store panoramavinduer mod fjorden giver et fantastisk lys i hele rummet og ikke mindst en formidabel udsigt fra både spisepladsen og det hyggelige sofahjørne.

Der er gulvvarme overalt, 2 fine badeværelser og vaskemaskine samt tørretumbler. Ideelt for den store familie eller for to familier, som ønsker at holde ferie sammen. Her er familiens firbenede ven også velkommen.

Vågn op til solopgangen over fjorden

Stå op og nyd morgenkaffen og på den skønne terrasse, imens solen står op over fjorden.

Den lukkede terrasse mod syd indbyder måske til en dejlig eftermiddag i solen. Slut dagen af med en veltilberedt grillmiddag – måske friskfanget fisk – mens I ser solen farve himlen purpurrød og gå ned bag klitterne.

Ønsker I at se solnedgangen fra stranden, ligger denne kun ca. 10 minutters gang fra feriehuset – perfekt til en lille aftentur langs vandkanten. Gå en tur ud på molen eller tag plads på en bænk på klittoppen med et glas rosé og se solen forsvinde ned i havet. Dét er balsam for krop og sjæl.

Hvide Sande – mellem hav og fjord

I den gamle fiskeriby Hvide Sande er der noget for enhver smag. Både for de mindre børn, som måske foretrækker at bygge sandslotte og for de lidt større børn, hvor bylivet med dets butikker og caféliv måske lokker mere.

Vandsportsaktiviteter finder I ved surfskolen i Årgab, lige syd for byen. Her kan I prøve kræfter med f.eks. surfing og stand-up paddle.

 

Det siger vores gæster om sommerhuset F4657

D.
sagde , Danmark

Sikket skønt hus at tilbringe en uge i. Alt fungerede perfekt. Vi har nydt det – inde som ude – i det skønne forårsvejr.
Vi har tidligere været i sommerhus i Årgab få km syd for Hvide Sande, men at bo så centralt ift. havnen, havet og stranden samt restauranter og butikker er at foretrække, synes vi. Dejlig udsigt fra stuen og den ene terrasse ned mod den lille havn og kig mod Ringkøbing Fjord. Vi vender gerne tilbage til lige netop dette hus…

D.
sagde , Kolding

Huset er i meget meget fin stand. Det indbyder til hygge. Der er en dejlig udsigt til havnen. Vi kunne sagtens se os selv i huset igen.

D.
sagde , Assens

Meget hyggeligt lyst feriehus,, og her i den lidt mørke tid er det superhyggeligt at man kan se lyset ned over havnen. Rigtig god indretning.

Se flere anmeldelser


Soverum:3
Bolig-/Grundareal:120 / 300
Byggeår:2020

Køkken:

Køleskab, fryser (90 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), radio.

Bad:

2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge

Øvrige:

Gratis trådløs internet, Vaskemaskine, Tørretumbler, trælaminat med gulvarme i stue, trælaminat med gulvarme i soveværelse, afskærmet terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Grill, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Hvide Sande

Når du holder ferie i et Sommerhus i Hvide Sande, bor du i en aktiv og levende handelsby med den skønne vestjyske natur helt tæt på. Byen byder blandt andet på en af Danmarks bedste strande, Hvide Sande Sydstrand.  Der er flere særdeles gode spisesteder i byen, som især er kendt for deres fiskeretter. Her kan du være helt sikker på, at fisken er frisk, for den er typisk fanget af lokale fiskere i Nordsøen og handlet på den lokale  Fiskeauktion, ofte samme dag som den serveres.

Beliggenhed og landskab: Hvide Sandes er en hyggelig fiskeriby, som ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen er særligt kendt for sine forskelligartede havnemiljøer, fordi der både drives fiskeri på havsiden og på fjordsiden.

Indkøb og shopping: Hvide Sande byder på masser af butikker, som i sommerhalvåret holder åbent alle ugens dage. Her finder du alt fra store supermarkeder med et væld af dagligvarer til små charmerende  specialbutikker samt fiskebutikker med et stort udvalg af alt godt fra havet. Du kan også overveje at tage en tur til den hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra Hvide Sande.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, sildefiskeri, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab (ca. 25 kilometer), øst for Ringkøbing (ca. 25 kilometer) og i Husby (ca. 30 kilometer).

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...