Femstjernet feriehus i Klegod med sauna og fantastisk beliggenhed

5
icon
icon
icon
icon
icon

Havklitvej 113, Klegod

- Sommerhusnr.: H5304
6 pers.
Antal personer
100 m.
Nærmeste strand
5000 m.
Nærmeste indkøb
Hund ikke tilladt
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Ladning
Ingen mulighed for opladning af elbil
Gæsterne siger: icon icon

Drømmer I om en luksusferie på vestkysten, hvor I kigger lige ud i marehalmen, mens I hører bølgebrus fra terrassen? Så er dette femstjernede feriehus på Havklitvej 113 bestemt værd at se nærmere på! Dette lækre feriehus fra 2021 byder blandt andet på dejlige terrasser samt en sauna med et stort vinduesparti, hvorfra I kigger direkte ud i klitlandskabet og den vestjyske natur. Beliggenheden er helt i top på en stor naturgrund, kun 400 meter fra Vesterhavet. 

Luksusferie ved vandet med sauna og brændeovn

I vil hurtigt føle jer hjemme i denne lækre feriebolig, som rummer plads til 6 personer og er den helt ideelle feriebolig for familien eller vennerne, der sætter pris på kvalitet og wellness. Fra I går ind i entreen, bliver I mødt af en perfekt kombination af moderne indretning og hyggelig sommerhusstil – og selvfølgelig med brændeovn.

De store ovenlysvinduespartier sørger for, at der kommer rigeligt sollys ind om dagen, og for mulighed for at kigge på en fantastisk stjernehimmel, når mørket er faldet på. Der er også ovenlys i soveværelserne, der har separate udgangsdøre lige ud til naturen. Køkkenet og opholdsrum er integreret og med direkte udgang til en dejlig, ugeneret terrasse, hvor I kan sidde og nyde morgenmaden, mens I planlægger feriens udflugter.   

Et af feriehusets highlights er den skønne sauna, hvor I kigger lige ud i naturen fra et stort vinduesparti. Her kan I rigtigt få slappet af og få ladet batterierne op. På det ene af sommerhusets 2 badeværelser er der indgang til saunaen, hvorfra der er et skønt udsyn til naturen ud ad det store vinduesparti.

Feriehus med fantastisk, ugeneret beliggenhed

I får en helt fantastisk beliggenhed i første klitrække i Klegod med kun 400 meter fra det brusende Vesterhav. Fra feriehusets terrasser kan I nyde de naturskønne omgivelser, mens I daser i solvognene eller samles rundt om havebordet til en lækker frokost i solen. Der er flere hyggelige lækroge, hvor I kan sidde og nyde en uforstyrret ferie i de smukkeste omgivelser. Der er også en gasgrill til rådighed.

Klegod – afvekslende natur og mange udflugtsmuligheder

Klegod er et vidunderligt naturområde og ideelt til familier, der søger ro og afslapning. Hvad enten I er til lange gåture i hedelandskabet eller blot ture på den smukke sandstrand med det fine hvide sand, byder Klegod på afvekslende naturoplevelser. Ikke langt herfra finder I fiskerbyen Hvide Sande og badebyen Søndervig, som blandt andet byder på cafeer og små hyggelige butikker samt restauranter. Begge byer nås nemt på cykel på den asfalterede cykelsti.

Det siger vores gæster om sommerhuset H5304

D.
sagde , Danmark

Dejligt nyrenoveret hus i naturskønne omgivelser.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:104 / 2.000
Byggeår:2021

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, DVD, Radio m/cd-afspiller.

Bad:

2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, sauna, Vaskemaskine, trælaminat med gulvarme i stue, trælaminat med gulvarme i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Gasgrill, redskabsrum, Udebruser.

Henter data...

Værd at vide om Klegod

Klegod er et hyggeligt ferieområde, som ligger mellem den livlige ferieby Søndervig og fiskeribyen Hvide Sande med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden. Sommerhuse i Klegod er derfor et ideelt sted at holde ferie, hvis du vil holde den i rolige omgivelser midt i den skønne natur samtidig med, at du er tæt på masser af aktiviteter og attraktioner.

Beliggenhed og landskab: Når du holder ferie i Klegod, bor du i et område, som er præget af strand, klitter og hedeområder. Du bor tæt på både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og der er et rigt dyreliv i området. Der bliver ofte observeret råvildt, harer og ræve i Klegod.

Indkøb og shopping: Der ligger en bagerbutik i Klegod, hvor du i sommerhalvåret kan købe friskbagt morgenbrød alle ugens dage. Det tager cirka 10 minutter at køre til enten Søndervig eller Hvide Sande, hvor du finder flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage og i Husby. Det tager cirka 20 minutter at køre til hundeskoven i Femhøjsande Plantage, som ligger øst for Ringkøbing. Det tager en halv time at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...