Sommerhus i Søndervig tæt på centrum og kun 200m fra stranden

4.5
icon
icon
icon
icon
icon

Hafavej 12, Søndervig

- Sommerhusnr.: i6885
8 pers.
Antal personer
200 m.
Nærmeste strand
500 m.
Nærmeste indkøb
Husdyr ikke tilladt
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Gæsterne siger: icon icon

Dette fine sommerhus til 8 personer er helt ideelt til jer, der leder efter en ferieadresse tæt på både byen og havet. I vil straks falde til i de lyse og venlige omgivelser, og den store terrasse er både afskærmet og delvist overdækket. Kun 200 meter til Vesterhavet og 500 meter til Søndervigs centrum!

Lys og venlig indretning, 2 badeværelser og alsidig terrasse

På Hafavej 12 får I et feriehus med højt til loftet og masser af plads til at nyde ferien og det gode selskab. Den lyse og venlige indretning med behagelige møbler og store vinduespartier, der inviterer solens stråler indenfor, skaber en indbydende og rummelig atmosfære, hvor I straks vil føle jer godt tilpas.

Sommerhuset er udstyret med gode praktiske faciliteter – 2 badeværelser med gulvvarme, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler er alt sammen med til at gøre jeres ferie endnu mere afslappende og ukompliceret.

Et af sommerhusets highlights er den store, alsidige terrasse. Den har både en afskærmet, overdækket og åben del, så der både er noget for dem, der kan lide fuld sol, og dem, der foretrækker skygge. Den gør det desuden muligt at nyde den friske havluft hele året rundt og tilberede lækre middage på grillen i al slags vejr.

Få minutters gang fra Vesterhavet og Søndervigs centrum

Sommerhusets beliggenhed er helt i top. Her har I både den skønne sandstrand og Søndervigs hyggelige centrum få minutters gang væk.

Vesterhavet byder året rundt på imponerende naturoplevelser. Tag en dukkert på en varm sommerdag, tag børnene med ned og flyve med drage i efterårsblæsten eller rund feriedagen af på smuk vis på klittoppen, hvor I ser solen forsvinde ned i havet og male himmelen i de flotteste farver.

I Søndervigs centrum finder I ikke kun en købmand, men også diverse forretninger, spisesteder og en bager, hvor I hver morgen kan hente nybagte rundstykker til morgenbordet. Der er heller ikke langt til den nærmeste iscafé, hvis I skal bruge lidt dessert efter aftensmaden.

Det siger vores gæster om sommerhuset i6885

D.
sagde , Hasselager

Dejligt hus med god indretning, gode møbler og gode senge og fint med udendørs møbler.



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:120 / 1.210
Byggeår:2017

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, DVD, radio.

Bad:

2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barnestol, trælaminat i stue, klinker trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Søndervig

Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.

Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.

Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...