Sommerhus i Søndervig på stor kuperet naturgrund omgivet af skov

3
icon
icon
icon

Krattet 21, Søndervig

- Sommerhusnr.: iW1226
6 pers.
Antal personer
850 m.
Nærmeste strand
1450 m.
Nærmeste indkøb
Hund ikke tilladt
Opvaskemaskine
Internet
Gratis internet
Ikke-ryger hus

Trænger I til et afbræk fra hverdagen i skønne omgivelser i pagt med naturen? Så er det hyggelige sommerhus på Krattet 21 i Søndervig det rigtige valg for jer. Sommerhuset med plads til 6 personer ligger på en dejlig naturgrund omkranset af træer og buske og er smagfuldt indrettet. De perfekte ferieomgivelser for den lille familie.

Hyggeligt sommerhus med klassisk, dansk sommerhusstemning

Det hyggelige sommerhus i Søndervig oser af klassisk, dansk sommerhusstemning. Den slags, der sætter gang i nostalgien og ferieminderne. Og så snart I træder indenfor i huset, vil I mærke roen sænke sig over jer.
 
Den rummelige opholdsstue med fritlagte bjælker, panelvægge og brændeovn formår virkelig at fremmane den helt rigtige atmosfære. Og I vil med garanti få lyst til at smide jer i sofaen med en god bog eller lytte til den knitrende brændeovn.
 
Stue, køkken og spisekrog flyder sammen i ét i det rummelige opholdsrum. Interiøret er pænt og velholdt og formår at forene den klassiske sommerhusstil med moderne tendenser. Stuen er indrettet med flotte møbler, TV med Chromecast, radio og CD, mens køkkenet er veludstyret med mikroovn, opvaskemaskine og køleskab på 65 liter.

Kuperet naturgrund omkranset af træer

Fra opholdsstuen er der direkte udgang til den overdækkede, sydvendte terrasse, hvorfra der er udsigt til skoven, som omgiver huset. Her hersker en helt særlig ro. Og det er næsten som at befinde sig i sin helt egen oase. Omgivet af natur- og dyreliv. Huset ligger for enden af en stille vej, så I skal heller ikke bekymre jer om gener fra naboer og forbipasserende.
 
Terrassen løber om huset mod vest, så I kan følge solens stråler i løbet af dagen. Der er selvfølgelig både havemøbler og grill til rådighed, så I kan gå sommeren i møde udendørs. Og hvad er bedre end grillaftener med gode bøffer, rødvin og dybe samtaler til langt ude på natten, mens man betragter stjernerne?

Hold ferie nær strand, hav og byliv i Søndervig

Beliggenheden på Krattet er ideel, hvis I gerne vil krydre jeres ophold med udflugter ud af huset. Og der er hverken langt til strand, hav eller byliv fra sommerhuset. Mellem Hvide Sande og Søndervig løber et stisystem, der er værd at udforske til fods eller på cykel.
 
I Feriebyen Søndervig kan I gå på opdagelse specialbutikker, lokale seværdigheder, aktivitetscentret Beach Bowl eller besøge spændende restauranter og caféer. Stisystemer fører også til Vesterhavet, der ligger blot 850 meter fra huset. Et besøg til Vesterhavet bør naturligvis stå øverst på jeres liste over besøgsmål. Det er altid en enestående oplevelse at besøge de brusende bølger.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:64 / 2.200
Renoveret / Byggeår:2008 / 1971

Køkken:

Køleskab, fryser (50 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler), Radio m/cd-afspiller.

Bad:

1 Badeværelse (Gulvvarme).

Øvrige:

Gratis trådløs internet, Varmepumpe, Overdækket terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, garage, Chromecast.

Henter data...

Værd at vide om Søndervig

Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.

Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.

Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...