Moderne ferielejlighed midt i Søndervig med sydvendt terrasse

5
icon
icon
icon
icon
icon

Lodbergsvej 38L , Søndervig

- Sommerhusnr.: iW1232
4 pers.
Antal personer
300 m.
Nærmeste strand
450 m.
Nærmeste indkøb
Husdyr ikke tilladt
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Gæsterne siger: icon icon

Trænger I til et afbræk fra hverdagen i flotte og moderne omgivelser tæt på både byliv og vand? Så er den femstjernede ferielejlighed på Lodbergsvej 38L i Søndervig med garanti lige noget for jer. Her kan I lade bilen stå og i stedet nå de mange oplevelser til fods. Lejligheden har plads til 4 gæster, der værdsætter smukke omgivelser, der kunne gøre et boligmagasin misundeligt. Den perfekte ramme til både den lille familie eller kæresteparret.

Smagfuld indrettet ferielejlighed med skønt lysindfald

I centrum af Søndervig finder I denne skønne ferielejlighed, der tager en med storm fra først færd. Især hvis man er typen, der værdsætter lækker indretning og god kvalitet. For det er netop, hvad I får med denne lejlighed. Indretningen er lys og indbydende med eksklusive møbler i moderne stil. Men selvom indretningen er moderne, skorter det ikke på feriestemningen. Det skal det smukke lysindfald og Vesterhavets stille sang i baggrunden nok sørge for.
 
Det store opholdsrum er lejlighedens hjerte. Her kan I samles om egne gøremål eller fælles aktiviteter. Stueafdelingen er indrettet med en behagelig sofa og fladskærms-tv, så I kan tilbringe en aften med en god film på skærmen og favnen fuld af popcorn. I køkkenet har I god plads til alle jeres kulinariske udfoldelser. Måske har I været omkring den gamle fiskerby Hvide Sande og købe fisk til aftensmaden?
 
Ferielejligheden råder over 2 værelser, hvoraf det ene værelse er indrettet med dobbeltseng, mens det andet er udstyret med 2 enkeltsenge. Derudover er der et flot og rummeligt badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Der er desuden gulvvarme i hele lejligheden, så I har en behagelig, jævn varme i alle rum.

Dejlig terrasse med havemøbler

Lejligheden ligger i stueplan og har en god sydvendt terrasse, hvor I kan nyde en kop kaffe, spise jeres morgenmad eller blot betragte den smukke solopgang. Der er havemøbler til rådighed, så I kan nyde jeres feriedage i solen med benene oppe og en bog i hånden.

Tæt på aktiviteter i Søndervig og kun 300 meter til vandet

Lejligheden er placeret i et lejlighedskompleks med navnet Sandormen. Det ligner da også, at bygningen snor sig gennem landskabet – med Beach Bowl Centret på den ene side og de smukke sandskulpturer fra Sandskulptur Festivalen på den anden side. Det betyder også, at I fra beliggenheden på Lodbergsvej befinder jer centralt placeret blandt en masse skønne oplevelsesmuligheder, der er værd at udforske.
 
Er I mere til lange gåture langs sandstranden eller svømmeture i havet, så er I også heldig stillet. For det kræver ikke mere end et par minutter til fods, førend I når Vesterhavet og dets brusende, blå bølger. Og hvad kan være mere lokkende på en varm sommerdag?

Det siger vores gæster om sommerhuset iW1232

D.
sagde , Danmark

Fin lejlighed med god beliggenhed. Tæt på restauranter, shopping og strand.



Soverum:2
Bolig-/Grundareal:89 / 3.628
Byggeår:2020

Køkken:

Køleskab, Opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler).

Bad:

1 Badeværelse (Gulvvarme).

Øvrige:

Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Tørretumbler, lukket terrasse, Overdækket terrasse, Havemøbler, Liggestole.

Henter data...

Værd at vide om Søndervig

Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.

Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.

Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...