Dejligt luksussommerhus med havudsigt

5
3288
Regnspovedalen 30, Houvig - Søg på husnr. J0236

På Regnspovedalen ved Houvig finder du dette 120 m2 store luksussommerhus med havudsigt, spabad og sauna. Huset er moderne og stilrent indrettet med fokus på komfort og kvalitet. Et perfekt valg for en gruppe venner eller en større børnefamilie, der gerne vil bo godt i et attraktivt feriehusområde.

Luksussommerhus med havudsigt, spabad og sauna

Sommerhuset er fra 2013, og indretningen er stringent og moderne. Samtidig er det tilsat små personlige elementer, der giver både charme og varme til inderummet. Det lyse køkken ligger i åben forbindelse med alrummet. Det er her I mødes og samles om madlavningen, et hyggeligt brætspil eller en god middag med gode råvarer.

Når dagen går på hæld, har I mulighed for at hoppe en tur husets spabad. Eller hvad med en tur i saunaen? Her kan I rigtig koble af efter en lang dag på stranden og samle energi til endnu en feriedag.

Nyd ferien i ro og fred på terrassen

Hiv stikket ud og snup en dag i solen med dem, du holder af. Sommerhuset ligger på en flot naturgrund med havudsigt fra både huset og grunden. Rundt om huset er der lagt belægningssten og grus, som flot indrammer huset i naturen. Huset er let afskærmet i en lille lomme i landskabet. Det betyder, at I kan sidde i ro og fred på terrassen og nyde ferielivet.

Et ferieområde med mange aktiviteter

Houvig er et spændende ferieområde med meget at byde på. Her finder du gode naturstier, en flot badestrand og skøn natur, så langt øjet rækker. I Hvide Sande og Søndervig er der desuden mulighed for at shoppe og prøve kræfter med en lang række sjove aktiviteter. Her kan I blandt andet windsurfe, står på vandski eller bowle. Der er noget for enhver smag og alder.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:120 / 2.000
Byggeår:2013

Køkken:

Køleskab m. frostboks, fryser (60 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, parabol (tyske kanaler), dvd, radio m/cd-afspiller.

Bad:

Spabad, 2 badeværelser.

Øvrige:

Gratis trådløs adsl internet, sauna, vaskemaskine, tørretumbler, barneseng, barnestol, træ laminat med gulvarme i stue, varmepumpe, havemøbler, liggestole, grill.

Henter data...

Se priser Sitemap
Søger...