Renoveret sommerhus på ugeneret grund med fjordkig

4
icon
icon
icon
icon

Hybenvej 68, Lodbjerg Hede

- Sommerhusnr.: K6881

I Lodbjerg Hedes naturskønne ferieområde, omkranset af grantræer og buskads, ligger dette fine sommerhus. Her kan I fuldstændig ugeneret nyde ferien med op til 6 personer, og hunden er også velkommen. Sommerhuset har gennemgået en omfattende renovering i 2020 og byder på en moderne og hyggelig indretning og en god lukket terrasse. Fra den nordøstlige terrasse er der skøn udsigt over Stadil Fjord.

Gennemrenoveret indretning – hyggeligt og moderne

På Hybenvej 68 er rammerne sat for en fredfyldt sommerhusferie midt i den smukke natur. De indendørs omgivelser, der i 2020 har gennemgået en omfattende renovering, sørger for en afslappende atmosfære med sine lyse farver og det velafstemte miks mellem hyggelig og moderne indretningsstil.

Soveværelse på 1. sal

Sommerhuset er inddelt i to etager. I stueetagen finder I badeværelset, et soveværelse og det kombinerede stue- og køkkenalrum. Førstesalen indeholder de sidste to soveværelser.

Køkkenet er udstyret med opvaskemaskine og alt, hvad feriekokken har brug for, og på badeværelset er der gulvvarme, så I ikke får kolde fødder om morgenen. En energibesparende varmepumpe sørger for, at I altid har en behagelig temperatur i sommerhuset og med vaskemaskine er det nemt at pakke også til længere feriehusophold.

Idyllisk, ugeneret beliggenhed med bålsted

Det renoverede sommerhus på Hybenvej 68 har i den grad en idyllisk beliggenhed. Den mere end 2.000 kvadratmeter store, velholdte plænegrund er omgivet af høje grantræer, der sørger for, at I helt ugeneret kan dase på terrassen. Fra grunden er der endda fjordkig.

På den lukkede terrasse er der alt, hvad I har brug for, for at nyde en afslappende dag i solen – både havemøbler, liggestole og grill. Mens I slapper af med en god bog, kan børnene boltre sig på naturgrunden. Om aftenen byder sommerhusets bålsted på hygge og samvær med skumfiduser og fællessang.

Lodbjerg Hede er generelt et roligt og naturskønt ferieområde, der er helt ideelt til jer, der gerne vil holde en stille og rolig ferie langt væk fra den travle hverdag. Samtidig er der hverken langt til indkøb eller diverse aktiviteter – Søndervig ligger kun en lille køretur fra ferieadressen, og her finder I alt fra iscaféer og restauranter til bowling, tennis og minigolf.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:85 / 2.084
Renoveret / Byggeår:2020 / 1973

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler).

Bad:

1 Badeværelse (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Vaskemaskine, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill.

Henter data...

Værd at vide om Lodberg Hede

Lodberg Hede ligger i et smørhul mellem Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord. Vores sommerhuse i Lodbjerg Hede ligger i fredelige omgivelser, et par kilometer fra den livlige badeby Søndervig. Der er flere muligheder, hvis du vil til havet, når du holder ferie på Lodberg Hede. Du kan enten tage til Houvig Strand, som ligger tættest på, eller til Søndervig Strand, hvor livreddertårnene er bemandede i sommermånederne. Du bor desuden i køreafstand til den hyggelige gamle købstad Ringkøbing.

Beliggenhed og landskab: Landskabet på Lodbjerg Hede er præget af hede og skov. De fleste feriehuse i området er omkranset af fyrtræer og ligger på kuperede og lyngbeklædte grunde.

Indkøb og shopping: Det nærmeste større supermarked ligger i Søndervig, blot et par kilometer fra
Lodberg Hede. Her finder du også en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer. Alternativt kan du tage til Ringkøbing, som har en særdeles charmerende midtby med en lang række butikker af forskellig slags.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage (øst for Ringkøbing) og i Husby. Det tager cirka 15 minutter i bil at køre til Femhøjsande Plantage og cirka 20 minutter i bil at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...