Charmerende stråtagshus med sauna og spabad på stor naturgrund

3.5
icon
icon
icon
icon

Kornbjergvej 40, Vedersø Klit

- Sommerhusnr.: L6640

Det røde murstenshus på Kornbjergvej 40 er beliggende på en kæmpe naturgrund og sætter rammerne for en skøn familieferie i den vestjyske natur. Feriehuset rummer plads til 6 personer – og 2 hunde! – og blandt de mange faciliteter finder I blandt andet sauna, spabad, 2 badeværelser, sandkasse og gyngestativ. Så er den gode ferie garanteret!

Familieferie med wellness og praktiske faciliteter

Det charmerende stråtækte feriehus i Vester Husby har plads til hele familien, og den lyse og venlige indretning vil straks byde jer varmt velkommen i jeres nye feriehjem. Både udvendigt og indvendigt emmer omgivelserne af ren idyl og natur, og har I brug for en pause fra den travle hverdag, er Kornbjergvej helt sikkert et godt valg.

Feriehuset fra 2011 byder på masser af gode faciliteter. På det største af de 2 badeværelser står sauna og spabad klar til at forkæle jer med god varme og fornyet energi, og også ungerne vil elske at plaske rundt i spabadet. Så husk badetøjet – også selv om I kommer i den kolde vintertid.

Der er virkelig tænkt på det hele i husets indretning, og de mange praktiske faciliteter hjælper til, at ferien bliver så afslappende som muligt, med masser af tid til familien. Opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler klarer oprydningen og de huslige pligter for jer, og i det veludstyrede køkken finder I alt, hvad feriekokken behøver.

Naturskøn beliggenhed med plads til afslapning og leg

Det røde stråtagshus ligger på en knap 3500 kvadratmeter stor naturgrund, og der er god plads til både leg og afslapning. På den store græsplæne kan børnene og hundene få lov til at lege, mens I tager en slapper på den afskærmede terrasse, som er udstyret med havemøbler såvel som liggestole.

De lune sommeraftener byder op til en storslået grillmiddag, og kun 500 meter fra huset finder I den nærmeste købmand, hvor I kan købe gode bøffer til grillen, og lækkerier til filmaftenerne på sofaen.

Vester Husby er generelt et stille, roligt og naturskønt område. Det brusende Vesterhav ligger kun få minutters kørsel væk. Kan I lide at være aktive og opleve, ligger feriebyen Søndervig også i nærheden.



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:101 / 3.424
Byggeår:2011

Køkken:

Køleskab, fryser (100 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler), DVD, radio.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 4 Enkeltsenge

Øvrige:

Sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Barnestol, klinker i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge.

Henter data...

Værd at vide om Vedersø Klit

På en ferie i sommerhus i Vedersø Klit er du garanteret rolige omgivelser tæt på Vesterhavet. Her er langt de fleste feriehuse beliggende på store naturgrunde, ligesom størstedelen er med stråtag. Vedersø Klit ligger 20 minutters kørsel fra den hyggelige og charmerende fiskeriby Thorsminde og i tilsvarende køreafstand til den livlige ferieby Søndervig, hvor du blandt meget andet finder en af Danmarks bedste badestrande.

Beliggenhed og landskab: Vedersø Klit ligger i naturskønne omgivelser og tæt på flere vestjyske naturperler. Du har mindre end tyve minutters kørsel til Naturpark Nissum Fjord og til Vest Stadil Fjord, som er en af de mest fascinerende fuglerastepladser i Danmark. Vedersø Klit ligger samtidig umiddelbart syd for Husby Klitplantage, som altid indbyder til en vandre- eller cykeltur.

Indkøb og shopping: Der er en købmandsbutik i Vedersø Klit, som har et stort udvalg af dagligvarer. De nærmeste større handelsbyer er Ringkøbing og Holstebro, som begge ligger cirka en halv times kørsel fra Vedersø Klit.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Husby Klitplantage
  • Vest Stadil Fjord (ca. 10 kilometer)
  • Naturpark Nissum Fjord (ca. 10 kilometer)
  • Kaj Munks Præstegård
  • Lyngvig Fyr (ca. 25 kilometer)
  • Strandingsmuseum St. George (ca. 15 kilometer)

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Husby Hundeskov ligger nogle få kilometer fra Vedersø Klit. Alternativt kan du tage hunden med til Ulfborg Hundeskov, som ligger cirka et kvarters kørsel fra Vedersø Klit. Her består  Hundeskoven af både skov og et større åbent græsareal med masser af plads til både dig og din hund.

Se priser

Cvr: 26257409

SitemapPersondata- og cookiepolitik
Søger...