Året der gik hos Esmark 2023

Et skønt år er gået, og vi har haft endnu et begivenhedsrigt år hos Esmark. 2023 har både budt på gode fællesskaber, masser af glade gæster og husejere, en lang række fejringer, fascinerende naturoplevelser, skønne nyheder og meget mere, som vi gerne vil dele med dig.

Året begyndte med en naturoplevelse udover det sædvanlige. I starten af året – mere præcist den 27. og 28. februar – havde du nemlig chancen for at se nordlyset danse på himlen langs Vestkysten. Nordlyset er sjældent at se i Danmark, men i år var der flere gode chancer for at se det fascinerende, naturlige farvespil.

Dit helt eget gæsteunivers

Ikke alle har en hukommelse som en elefant, men det har vi. En af årets store nyheder, vi kunne løfte sløret for, var dit helt eget gæstelogin – MitEsmark – som vi i 2023 for alvor kunne introducere dig til. Vi ville gerne lave et univers for dig, hvor du kunne gå tilbage i tiden og se, hvilket sommerhus du bookede for f.eks. 2 år siden.

I MitEsmark kan du gå på opdagelse i både dine tidligere og aktuelle bookinger og finde en masse serviceinformationer under dit ophold. Og som om det ikke var nok, kan du også finde alle dine VIP-fordele og -rabatter.

Er du stamgæst eller booker du hos Esmark for første gang, og har du endnu ikke udforsket dit gæsteunivers, kan du få adgang til dit gæstelogin ved at logge ind øverst på vores hjemmeside via MitEsmark.

Hovedsponsor af North Sea Football Cup

I 2023 var vi stolte over for tredje år i træk at være hovedsponsor for den lokale fodboldturnering North Sea Football Cup, der blev afholdt den 26. maj til den 28. maj 2023 i Ringkøbing. De tidligere år har vi kunnet overrække Esmarks ’Fællesskabspris’ til det hold, som udviste holdånd, fællesskab og god sportsånd overfor hinanden, de øvrige hold og dommerne gennem hele stævnet. Det gjorde vi også i år – endnu engang tillykke til U-13 pigerne fra ’SIF Fodbold Assentoft’.

Og så havde det tyske fodboldhold “FC Merkur Hattorf” også fornøjelsen af at spille fodbold på de danske baner, da de var de heldige vindere af vores konkurrence om gratis deltagelse i arrangementet inklusiv overnatning og forplejning.

En bred vifte af nye Esmark VIP-fordele

Man kan roligt sige, at vores Esmark VIP-program fik vokseværk i 2023 og er blevet til en god pakke, der byder på noget for alle – sikkert også dig. Når du bladrer gennem programmet, vil du finde en bred vifte af attraktioner og oplevelser, som du kan nyde som familie og par, når du holder ferie i et af vores sommerhuse ved Vesterhavet. Vidste du, at vi løbende tilføjer nye VIP-nyheder til programmet?

året-der-gik-vip-fordele

“I dag er det Marks fødselsdag…”

Nøjagtig den 1. juli 2023 fejrede vi fødselsdag for vores allerbedste ven; vores søde, kærlige, nuttede hyggespreder, nemlig vores bamse Mark, som fyldte 1 år. Han havde den mest vidunderlige fødselsdag, som blev fejret med alle hans bedste venner og hele Team Esmark med kage, fødselsdagssang og masser af varme kram.

Mark-1-aar

Over 100.000 følgere på Facebook

En fejring kommer sjældent alene! Den 8. august 2023 fejrede vi, at vi rundede 100.000 følgere på vores tyske Facebookside. Endnu en gang fik vi bekræftet, at vi har de bedste og mest aktive følgere i verden, som elsker Vestkysten og sommerhusferie lige så meget, som vi gør. Vi er meget taknemmelige og beærede over at I følger med – af hele hjertet TAK!

100.000 følgere på Facebook

De 100.000 tyske følgere på Facebook blev selvfølgelig fejret på alle vores ni lokalkontorer med kager fra den lokale bager, konfettikanoner og masser af smil 🥳.

Esmarks helt eget bæredygtighedskorps

Vi elsker mennesker, men vi elsker også naturen. Derfor siger vi ikke kun ’we love people’, men også ’we love nature’. Det er blevet vores bonusmotto, når vi taler om bæredygtighed. I 2021 samlede vi et helt bæredygtighedskorps af ’esmakkere’, der gerne ville bruge et par arbejdstimer på at tænke over, hvordan du kan få en mere bæredygtig ferie hos os… og det har de i den grad gjort 💚.

Bæredygtighedsudvalg-2023-godt-nytaar

I 2023 har vi lavet vores egne strandrensningsposer, som ligger klar til dig, når du ankommer i dit sommerhus. Og så havde vi igen i år lavet en samarbejdsaftale med omhu:, så du kunne komme med på strandrensningsture i Hvide Sande og hjælpe med at holde vores strande pæne og rene.

Det var også året, hvor vores kollegaer på Fanø fik en ny ø-boer. Vores nye el-hjælper skal hjælpe vores søde kollegaer med alt fra store til små opgaver. Det bedste ved den er, at den kører på 100% el. Måske du får den at se på din næste ferie til vadehavsøen.

aaret-der-gik-el-bil

Der er sket meget hos os i år, og vi er spændte på at se, hvad 2024 vil bringe. Vi håber og tror på, at det bliver et lige så begivenhedsrigt år som 2023.

Men allerede nu ved vi, at vi får fornøjelsen af at byde masser af gæster velkommen – blandt andet i de mere end 295 nye Esmark-sommerhuse fra 2024.

Vi ønsker jer alle et GODT NYTÅR! Vi ses i 2024.
De kærligste og varmeste hilsner fra hele Team Esmark.

godt-nytaar-fra-team-esmark
Kategorier Esmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...