Godt beliggende og hyggeligt sommerhus med sauna
Riskrogen 7, Bjerregård - Sommerhusnr.: B2810
Om huset
Tag med familien og kæledyret på ferie i feriehuset på Riskrogen 7 beliggende i Bjerregård. Dette traditionelle og hyggelige sommerhus har plads til 5 personer og 2 hunde. Feriehuset er beliggende i den skønne vestjyske natur på en natur- og klitgrund med kort afstand til Vesterhavet. Det er derfor muligt at gå til havet og nyde de brusende bølger fra Vesterhavet, mens børnene kan samle flotte sten, flyve med drager og bygge sandslotte af det hvide sand.
Charmerende sommerhus med brændeovn og sauna
Dette charmerende sommerhus har et stort køkkenalrum med stue, hvor det er muligt at samles hele familien. Det lyse og åbne køkken blev renoveret i 2023. Her kan I tilberede alverdens madretter, som I kan nyde ved spisebordet med udsigt til den vestjyske natur. I opholdsrummet kan I eventuelt nyde en hyggelig familiefilm, mens varmen fra brændeovnen fylder i rummet. Det er også muligt at varme feriehuset op med den energibesparende varmepumpe.
På feriehusets badeværelse med gulvvarme har I direkte adgang til saunaen, hvor I kan dampe af efter en tur ved Vesterhavet. Feriehuset har 5 sovepladser fordelt i 3 soverum, hvor I kan få en dejlig nattesøvn efter en lang og spændende dag på Vestkysten.
Riskrogen 7- feriehus midt i den vestjyske natur
Sommerhusets beliggenhed i de grønne klitter, som netop kendetegner Vestkysten, gør at man på den overdækkede og delvist afskærmede terrasse kan sidde i læ fra vinden og nyde en varm kop kaffe eller en lækker aftensmad lavet på feriehusets grill. Det er også muligt at nyde solens stråler på sommerhusets tilhørende liggestole og andre havemøbler.
Feriehus med kort afstand til havet og indkøb
Fra feriehusets beliggenhed er der kun 500 meter til Vesterhavet samt 2,5 kilometer til indkøb hos den lokale købmand i Bjerregård. Fra feriehuset kan I køre til Hvide Sande, hvor der er mulighed for at shoppe, få en lækker frokost på en af de mange restauranter eller tage en gåtur rundt på havnen med en lækker is i hånden, hvor I kan se på de forskellige fiskekuttere.
Det er også muligt at leje en cykel hos Hvide Sande Bike og opleve Hvide Sande på cykel. Vil I i stedet udfordre jer selv, kan I tage forbi Kabelparken i Hvide Sande, hvor I kan konkurrere i at være den bedste på vandski eller wakeboard.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:71 / 2355 m²
- Renoveret / Byggeår:2023 / 1985
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Bjerregård er et af de mest populære ferieområder ved Vesterhavet, idyllisk placeret på den smalle landtange Holmsland Klit mellem det brusende hav og den rolige Ringkøbing Fjord. Området byder på store, fredede hede- og klitarealer, hvor sommerhusene ligger spredt i det kuperede klitlandskab, ofte kun et stenkast fra vandet.
Indkøb og shopping
"Min Købmand" i Bjerregård har åbent året rundt og tilbyder alt fra dagligvarer til friskbagt morgenbrød. For shopping findes et spændende udvalg af specialbutikker i Hvide Sande (ca. 15 km), mens den historiske købstad Ringkøbing (ca. 30 km) byder på en af Danmarks smukkeste gågader.
Restauranter og caféer
Lige ved købmanden finder du "Nordsø Fisk" (sæsonåbent), som har et fantastisk udvalg af både friskfanget fisk og lækre røgede specialiteter samt takeaway. Vi anbefaler også en middag på den historiske Nymindegab Kro (ca. 7 km) eller et besøg i Hvide Sande (ca. 15 km), som bugner af hyggelige caféer og gode fiskerestauranter på havnen.
Aktiv ferie og fritid
Området er et mekka for bevægelse. Nyd en dukkert i Vesterhavets bølger eller det børnevenlige, lave vand ved fjorden (f.eks. Bork Havn). Naturen indbyder til vandreture, ravjagt og cykelture ad naturstien gennem klitterne. Fjorden er desuden verdenskendt for windsurfing og SUP, mens Nymindegab tilbyder skinnecykler.
Seværdigheder
Oplev fuglereservatet Tipperne (ca. 12 km), besøg den historiske strandfogedgård Abelines Gaard (8 km), eller nyd panoramaudsigten fra toppen af Lyngvig Fyr (ca. 21 km). I Hvide Sande giver Fiskeriets Hus et spændende indblik i lokalhistorien, mens JyllandsAkvariet Hvide Sande bringer jer helt tæt på livet under havoverfladen.
Ferie med hund
Vesterhavets strande er et sandt paradis for hunde. Til leg uden snor kan I besøge den indhegnede hundeskov i Nymindegab (8 km), hvor jeres firbenede ven kan løbe frit og trygt.
Sjov for hele familien
Børnene vil elske den centrale legeplads i Bjerregård. Til de vandglade er det store Lalandia i Søndervig (ca. 28 km) et sikkert hit, mens LEGOLAND® (ca. 65 km) og WOW PARK i Skjern (ca. 30 km) byder på vilde oplevelser i topklasse. En tur til Bork Vikingehavn (ca. 15 km) er også en spændende tidsrejse for små krigere.
Oplistet i: OmråderBjerregårdRiskrogen 7, 6960 Hvide Sande





































