rotwild-daenemark-hirsch

Skrevet af Oliver | Senest opdateret 09. april 2024 |
1 kommentarer

Kronvildtreservat mellem Blåvand og Ringkøbing Fjord

Fra september til oktober kan du opleve et meget specielt naturskue i Oksbøl Kronvildtreservat, som er Danmarks største og eneste krondyrreservat.

For det er tiden, hvor de prægtige dyr er i brunst, og hjortene derfor forsøger at lokke hinderne til sig med høje brøl, som ofte medfører magtkampe dyrene imellem.

Reservatet ligger nord for Blåvand og strækker sig over 16.000 hektar op til Ringkøbing Fjord. Området består af små skov, lyng- og klitlandskaber, men også frodige enge, hvor dyrene samles i flokke. Her kan de observeres, især tidligt om morgenen og om aftenen.

Bestanden af hjorte og hinde i området anslås at være på cirka 1.300-1.600 dyr. Udover kronhjort har Danmark også en stor bestand af rådyr, som undertiden slutter sig til hjorteflokkene.

Ligesom hjortene strejfer rådyrene om i de vestjyske ferieområder, og somme tider besøger de endda vores feriegæsters haver ved sommerhusene. Dyrene er meget generte og meget lidt aggressive. De spiser normalt kun i sikker afstand til mennesker, og de løber straks væk, hvis du kommer for tæt på dem.

Kronvildt tæt på Vesterhavet 2

Hvor kan man se hjorte i Danmark?

  • Et af Europas bedste steder at observere store flokke af hjorte finder du på Kærgårdvej mellem Vejers Strand og Børsmose.

  • Observationstårnet på Grærup Havvej, nær Grærup Langsø.

  • I den sydvestlige ende af Filsø nær parkeringspladsen ved Nørre Enge i Kærgård.

  • I området ved Redningsvej i Blåbjerg Klitplantage.

  • I Kallesmærsk Hede mellem Blåvand og Vejers Strand.

Kronhjort, dådyr eller rådyr?

Kronhjort

Kronhjorten (Cervus elaphus) er Danmarks største landpattedyr. Den kan genkendes på dens store forgrenede gevir. Den tilhører hjortefamilien, hvor hannen kaldes for en hjort, og hunnen kaldes for en hind. Hinden har ikke gevir. Billedet er fra engen ved Grærup Langsø.

Dådyr

Dådyret (Dama dama) tilhører også hjortefamilien. Det er mindre en krondyrene og mindre sky. Man kan derfor ofte komme tættere på et dådyr end en hjort. Dådyret er typisk rødbrunt om sommeren med hvide pletter på ryggen. Den har en lys bug, lyse ben og en mørk stribe på ryggen. Om vinteren bliver dådyret typisk gråbrunt uden pletter. Billedet er taget ved et feriehus i Vejers Strand.

Rådyr

Rådyret (Capreolus capreolus) er den mest udbredte og mindste hjorteart i Europa. Det har en rødbrun pels i sommertiden, som bliver mere grå frem mod vinteren. Hannen (bukken) har et lille forgrenet gevir med op til 6 ender. Billedet er taget ved et feriehus i Blåvand.

Kronvildtreservat

Fodring af råvildt

Det kan være utroligt fristende at lægge mad ud i feriehusets have for at tiltrække råvildt, egern eller andre spændende skabninger, for det er så fascinerende at komme helt tæt på naturens vilde dyr.

Men ifølge Naturstyrelsen risikerer du nemt at gøre dyrene en bjørnetjeneste – af 2 årsager.

For ligesom med fodring af fugle, forpligter det, når du først begynder at vænne dyrene til, at maden bliver serveret på matriklen. Når ferien er slut og du rejser hjem, er der dog ingen garanti for, at de næste feriegæster fortsætter arbejdet, og på den måde kommer råvildtet pludselig i knibe.

Derudover risikerer du at fodre for rigeligt eller fodre med madvarer, som råvildtet slet ikke kan tåle, fx brød og pasta, som råvildtets fordøjelsessystem ikke kan klare og som derfor risikerer at skade dyrene alvorligt.

Heldigvis kan rådyrene sagtens klare sig igennem vinteren i den danske natur uden at blive fodret – og heldigvis for vores mange feriegæster er der gode chancer for at se råvildtet rundt omkring i sommerhusområderne, uden at man behøver lægge lokkemad ud til dem.

Det er vigtigt at huske, at råvildt, ligesom andre vilde dyr, fx svaner og sæler, kan være farlige at komme for tæt på. Hvis de føler sig truet, har unger at passe på, eller er i brunst, skal man ikke nærme sig. Her er det bedre at bruge en kikkert og betragte de flotte skabninger på behørig afstand.

Rålam i nød?

Ligesom med sælunger på stranden, er det ikke unormalt, at et rålam ligger alene i græsset, mens moren er ude og skaffe føde. Hvert år modtager Dyrenes Vagtcentral mange opkald fra mennesker, der tror, at de har fundet et rålam i nød, men det er kun meget sjældent tilfældet.

Hvis du skulle spotte et rålam, der ligger og gemmer sig i græsset, er det derfor vigtigt, at du holder afstand og går langt væk, da din tilstedeværelse blot vil holde moren fra at vende tilbage til sit lam.

Kun hvis rålammet er tydeligt såret eller tilskadekommet, bør du kontakte Dyrenes Vagtcentral på telefonnummeret 1812.

Forholdsregler og hvad man skal gøre i tilfælde af en hjorteulykke

Det er ikke ualmindeligt at støde på store flokke af kronhjorte, især i området mellem Blåvand og Henne Strand. De majestætiske dyr bevæger sig ofte rundt i sommerhusområderne og kan krydse veje, så vi råder dig til at køre ekstra forsigtigt i disse områder. 

Hvis du kommer ud for en vildtulykke på de danske veje eller ser et såret dyr på vejen, så er det vigtigt at reagere hurtigt. Ring straks til Dyrenes Vagtcentral på telefonnummeret +45 18 12, hvis dyret stadig er i live. De samarbejder også sammen med blodhundeførere, som er eksperter i at spore og redde skadede dyr, der er flygtet. 

Umiddelbare skridt efter ulykken:

  • Sikre ulykkesstedet.

  • Kun i undtagelsestilfælde er politiet ansvarlig; hvis du er i tvivl, så ring til dem.

  • Hvis dyret er kommet til skade, kontakt Dyrenes Vagtcentral.

  • Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere instruktioner.

  • Dokumenter ulykkesstedet og skaderne med din mobiltelefon.

Hvis dyret er dødt, eller du finder et dødt dyr

Dyrenes Vagtcentral, politiet og brandvæsenet er ikke ansvarlige i dette tilfælde. Du kan dog hjælpe andre trafikanter ved at trække dyret væk fra vejen. Indimellem er det også Falck eller den lokale kommune, der tager sig af bortskaffelsen. 

Yderligere tips:

For at være bedst muligt forberedt i tilfælde af en (dyre)ulykke, skal du kontakte dit bilforsikringsselskab på forhånd, og find ud af, hvilke papirer og beviser de har brug for, og hvad de anbefaler i tilfælde af en (dyre)ulykke. 

Kategorier:

AktiviteterNatur
oliver-esmark-1.jpg

Mød forfatteren – Oliver Schell

Jeg blev i august 2016 en del af Esmark. Oprindelig kommer jeg fra Nordtyskland og har holdt sommerhusferie i Danmark i mange år. Inden jeg startede hos Esmark har jeg været ansat hos et andet udlejningsbureau og har samlet en del erfaringer indenfor sommerhusbranchen og i markedsføring af sommerhusferie. I Tyskland tog jeg en uddannelse indenfor sundhedsvæsnet, men allerede dengang startede min interesse for Online Medier, Online marketing, fotografering og for udvikling af turisme i Danmark.
Jeg tilbringer min fritid sammen med familien, gerne i naturen, hvor vi går lange ture og nyder de smukke landskab og vores brusende Vesterhav.

Skriv et svar

Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.

Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  • Peter siger:01. oktober 2020 kl. 21:27

    Jeg er selv vildt og fugle foto entusiast, og kommer da også minimum en gang i området, men det kræver nu noget at tage sine pakkenelliker og leve i et andet land, jeg ved godt at Tysk er hovedsproget her ude vest på, men alligevel.