Familieferie ved Vesterhavet, med sauna og brændeovn, hund tilladt

3
icon
icon
icon
1948
Rauhesvej 42, Bjerregård - Søg på husnr. B2782

På Rauhesvej 42, tæt ved hav og fjord og midt i det populære feriehusområde Bjerregård, ligger dette hyggelige feriehus – på en dejlig stor naturgrund – og byder jer velkommen til en dejlig familieferie i den vestjyske natur. Og her må I gerne tage familiens firbenede ven med.

Lys og hyggelig indretning, med brændeovn og sauna

Nyd jeres ferie her i hyggelige og lyse omgivelser. Huset er nyrenoveret i 2019 med bl.a. ovenlysvinduer, nye flotte trægulve i opholdsrummet og lys og hyggelig indretning.

Huset er perfekt til en familie på 5, fordelt på de 3 soverum, hvoraf et er med dobbeltseng, og de to andre med henholdsvis 1 og 2 enkeltsenge.  

Opholdsrummet med stue og spiseafdeling er centralt i huset. Herfra er der åbent indtil køkkenafdelingen, hvor I bl.a. finder 60 l. fryser, mikroovn og opvaskemaskine.

Her er lyst og hyggeligt – og sofahjørnet indbyder til afslapning og sofahygge, evt. med kort- eller brætspil, foran den knitrende ild i brændeovnen.

Efter en god spadseretur i det fascinerende klitlandskab, eller ved stranden, kan man lade sig blive gennemvarm i saunaen, som ligger i forbindelse med badeværelset. Badeværelset indeholder alt, hvad man har brug for på ferien, bl.a. vaskemaskine, som måske især børnefamilier forstår at sætte pris på.

Energiforbruget på passende niveau ved hjælp af en energibesparende varmepumpe.

Nyd naturen og havets brusen fra den sydvendte terrasse

På husets sydvendte og afskærmede terrasse, kan I nyde solens stråler ugeneret. Et halvtag er med til at forlænge udesæsonen og afskærme, både mod regn og sol.

En hyggelig og veltilberedt grillmiddag her, mens aftensolen maler himlen orangerød over klitterne og med havets brusen i baggrunden, må være ultimativ nydelse og balsam for krop og sjæl.

Oplev klitlandskabet, evt. på cykel

Ferieboligen her på Rauhesvej i Bjerregård, ligger tæt på det fredede hedeområde – og kun få minutters gang fra den flotte hvide sandstrand. Har man cyklerne med, kan man her rigtig udforske og nyde naturen. Hele området her på Holmsland Klit er kendetegnet ved gode cykelstier lige bag klitterne og væk fra vejen – igennem sommerhusområdet, helt fra Nymindegab til Søndervig.

Et besøg i Hvide Sande, enten på cykel eller i bil, er næsten obligatorisk. Man må opleve denne fiskeriby med dens fascinerende blanding af fiskeri og turisme.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:84 / 1.250
Renoveret / Byggeår:2019 / 1973

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, dvd, radio.

Bad:

1 badeværelse.

Sovepladser:

1 Dobbeltseng, 3 Enkeltsenge

Øvrige:

Fiberinternet 100/100 Mbit, sauna, vaskemaskine, træ laminat i stue, tæppe i soveværelse, varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, havemøbler, liggestole, grill.

Henter data...

Se priser Sitemap
Søger...