Hvert år åbner vi hos Esmark op for reserveringer ikke til næste år, men til næste år igen. Det vil sige, at vi allerede i forsommeren 2023 har åbnet op for reservationer til 2025. Reserveringen er uforpligtende for dig frem til du modtager det endelige lejebevis i løbet af april eller maj i året før ankomståret. Ved reservering af et sommerhus til ferien i 2025 forbliver reservationen altså uforpligtende frem til foråret 2024, hvor du modtager det endelige lejebevis.
Frem til denne dato kan du annullere gratis. Reservationen er ligeledes uforpligtende for Esmark frem til den dag, hvor du modtager det endelige lejebevis.
Hvordan reserverer jeg et sommerhus uforpligtende til 2025?
Reserveringen foregår på samme måde som en booking via hjemmesiden, men du får i stedet for det endelige lejebevis blot en bekræftelse på din reservation. Du vælger bare den ønskede ferieuge i drop-down-menuen på husets side og så kan du se, at bestillingsknappen ændrer tekst fra ‘Bestil’ til ‘Reservér’. Når du kommer igennem bestillingsflowet vil du i stedet for et lejebevis modtage en midlertidig reservationsbekræftelse.
Prisen på reservationen er kun vejledende og vi tager således forbehold for prisændringer. Større prisforskelle forekommer kun sjældent og er da resultatet af ændringer af sæsonkalenderen på baggrund af forskydninger af ferietider og helligdage – eller større forbedringer foretaget i det pågældende sommerhus i mellemtiden. Den endelige pris vil fremgå af lejebeviset, når du modtager det.
Hvornår modtager jeg det endelige lejebevis for mit sommerhus?
Hvis du har reserveret dit sommerhus til 2025 hos os, sender vi dig det endelige lejebevis i løbet af foråret (marts 2024). I denne periode bekræfter husets ejer overfor os, at huset står til rådighed i den valgte periode.
Hvor længe har jeg mulighed for gratis at afbestille sommerhuset?
Når du modtager lejebeviset i foråret og har indbetalt din første rate bliver bookingen bindende for dig. Herefter vil en ombooking eller annullering være forbundet med gebyrer. De specifikke satser finder du i lejebetingelserne, som medsendes sammen med lejebeviset.