Skrevet af Mette | Senest opdateret 04. august 2023 |
0 kommentarer
Skrevet af Mette | Senest opdateret 04. august 2023 |
0 kommentarer
Dyrehaven Engholm - et hyggeligt frirum
Dyrehaven Engholm åbnede i juni 2020 og haven er skabt som et frirum, hvor familien kan komme lidt ned i tempo og nyde nærværet med hinanden og havens dyr. Dyrehaven er beliggende lidt uden for Nørre Nebel, ca. 4 km fra vores feriehuse i Houstrup og ca. 10 km fra Henne Strand.
Et besøg hos Dyrehaven Engholm vil være et hit for familien med børn fra mellem 2 og 14 år, og også familiens hund er en velkommen gæst. Besøget tager typisk et par timer, nogle gange længere tid, når vejret spiller med og børnene slår sig løs på havens populære legeplads.
Hygge, nærvær og dyrevelfærd i højsædet
Hos Dyrehaven Engholm er der højt til himlen, masser af oplevelser med dyrene, og så er dyrevelfærden en topprioritet. En krans af store marksten danner barriere mellem dyrene og gæsterne. Så det er 100% op til dyrene, om de vil være sociale.
Ved ankomsten får I udleveret gulerodsstave, og alle anlæggene er skabt, så man kan komme tæt på dyrene. Der kan tilkøbes flere gulerødder i billetsalgshuset.

Havens mange dyr
I dyrehaven kan I stifte bekendtskab med en lang række dyr, fx alpaca, islænderheste, æsler, får af racen Valais Blacknose, dværggeder, får af racen Swartsbles, geder og grise af Gammel Dansk Landrace, hvid landkanin, marsvin, minigrise, dådyr, kalve, vandrende pinde, brune bier og på visse tidspunkter af året er der også kattekillinger og sommerfugle.

Legeplads og bålhygge
Haven byder desuden på en legeplads og et legehjørne med spil samt en bålplads, hvor man kan låne pander og popkornslåg. I kiosken kan I købe diverse tilbehør til bålhyggen.
I dyrehaven er det desuden også muligt at leje skinnecykler fra påske- til efterårsferien.
Medbring picnickurv og kød til grillen
Der må gerne nydes medbragt mad i dyrehaven og der er grill til fri afbenyttelse samt et køleskab til opbevaring af mad og drikkevarer. Kiosken sælger is, slik, kager, sodavand, kaffe, legetøj og lignende.
I havens madpakkehus kan I sidde i tørvejr, eller komme lidt ud af solen på en varm solskinsdag. Her kan der males på sten, og leges med forskellige legesager.


Dyrehaven Engholm
Dyrehaven Engholm er et lille afslappet sted, hvor familier med børn og hund kan trække vejret helt ned i maven og nyde nærværet og naturen.
I må gerne medbringe mad og drikke. I kiosken kan der købes is, drikkevarer og tilbehør til bålhygge. Der er fine toiletfaciliteter både til handicap og med puslefaciliteter.
Adresse
Blåbjergvej 20
6830 Nørre Nebel
Hjemmeside:
dyrehavenengholm.dk
Kategorier:
Aktiviteter
Mød forfatteren – Mette Møller
Skriv et svar
Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *