Esmark har fået ny bureauchef i Blåvand

Esmark Feriehusudlejning har ansat Henning Borg som ny bureauchef i Blåvand. Han er en erfaren mand med et meget stort kendskab til lokalområdet.

Esmark har fået ny bureauchef i Blåvand.

Det er 56-årige Henning Borg, som er skiftet til Esmark fra en stilling som ejerrådgiver hos Novasol.

Henning Borg har arbejdet med feriehusudlejning i 27 år, så det er en erfaren mand, der kommer til at stå i spidsen for Esmarks lokalkontor i Blåvand.

Esmark vokser i Blåvand

Foruden at stå for den daglige ledelse af kontoret, skal han sammen med ejerrådgiver Dorthe Henneberg sikre, at Esmark kan fortsætte sin flotte vækst i området.

Esmark har i løbet af tre år tredoblet antallet af feriehuse, som bureauet har til udlejning i Blåvand, så bureauet nu har 270 feriehuse til udlejning i området.

”Det bliver spændende at blive en del af Danmarks hurtigst voksende udlejningsbureau, for det er med god grund, at rigtig mange husejere vælger at skifte til Esmark. Dorte og de andre på kontoret i Blåvand gør det fantastisk godt. Det glæder jeg mig over at blive en del af,” siger Henning Borg.

”Jeg tror på, at jeg vil kunne gøre en forskel, ikke mindst fordi jeg over årene har opbygget et meget stort netværk i Blåvand. Det ser jeg frem til at gøre brug af,” siger han.

Masser af liv i Blåvand – også om vinteren

Henning Borg konstaterer, at Blåvand har udviklet sig meget i de år, han har arbejdet i byen.

”Blåvand er gået fra at være en sommerdestination til at være en helårsdestination. Feriehusene er ikke kun blevet større, de er også blevet bedre, og det betyder meget i vinterhalvåret. Der er heller ikke mange feriehusområder, hvor man har et butiksmiljø, der er så levende om vinteren, som det vi har i Blåvand,” siger han.

Fra Gran Canaria til Vestjylland

Henning Borg er født og opvokset i Tønder.

I sine unge dage arbejdede han under sydens sol som destinationschef for Tjæreborg Rejser på Gran Canaria og Mallorca.

Siden 1993 har han boet i Nr. Nebel med sin hustru Mette. Sammen har de børnene Nicolai, Sebastian og Frederik.

Henning Borg overtager stillingen som bureauchef i Blåvand efter Regina Sørensen, som fremover skal være en del af Esmarks udviklingsafdeling på hovedkontoret i Hvide Sande.

 

For yderligere information

Henning Borg: 69 16 95 55

Kategorier Presse

Mød forfatteren - Svend

Jeg er opvokset i Hvide Sande og bor i dag i en lille landsby, nord for Ringkøbing. Jeg er ud af en familie, som har på boet på tangen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord gennem mange generationer. Jeg interesserer mig for historie, sport og samfundsforhold, og jeg har en hund, der hedder Albert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...