Hugormen i Danmark

Hugormen, som er en fredet art i Danmark, er "Hedens Dronning" og den eneste giftige slange, der findes i Danmark. Men du behøver ikke at være bange for denne lille slange med zigzag-mønster. Hugormen foretrækker at være i fred, især for mennesker. Den er slet ikke aggressiv af natur. Du vil derfor kunne nyde din ferie i et sommerhus i Danmark i fuldkommen fred.

Hugormen findes i hele Danmark

Hugormen findes næsten overalt i Danmark (med undtagelse af nogle få mindre øer). Det allerbedste sted for hugormen er altid der, hvor der både er byttedyr og forskellige skjulesteder til rådighed. Her er det f.eks:

• Moser

• Skovkanter

• Lysninger

• Klitter

• Klippefyldte skråninger

• Hække

• Kystlinjer

• Bredder af søer og damme

Er hugormen farlig?

Generelt er hugormen et sky dyr. Risikoen for at blive bidt af en hugorm er derfor meget lille. Deres naturlige instinkt driver dem til at flygte, før man overhovedet møder dem. I de fleste tilfælde vil hugormen straks forsøge at flygte for at undgå en konfrontation med dig.

Kun hvis hugormen føler sig truet eller bliver rørt, kan dens humør hurtigt ændre sig, og så kan den finde på at snappe efter dig. Tal med dine børn på forhånd om, at hugormen ikke bryder sig om at blive rørt ved. Lad bare slangen være en slange, og hvis du overhovedet ser en, så se den i bedste fald kun på afstand.

Vær ikke bange for et hugormebid.

I Danmark er slangebid relativt sjældne og kategoriseres ikke som særligt farlige. Sandsynligheden for at blive bidt af en hugorm er lav, og sandsynligheden for at dø af et bid er endnu lavere.

Men selv de officielle tal fra den danske regering er ikke rigtig bekymrende: Kun omkring 10 procent af de mennesker, der bliver bidt af en hugorm, har brug for at blive indlagt efter den første behandling hos en læge. Symptomerne efter et bid varierer fra person til person. Man bør være særlig forsigtig med små børn og gravide kvinder. Sandsynligheden for at dø af et hugormebid er dog så lav som 0,02 procent.

Sådan genkender du hugormen

Den europæiske hugorm er kendetegnet ved sit zigzagmønster, der løber langs hele kroppen på ryggen. Hannerne er ofte grå med et karakteristisk sort zigzag-mønster. Hunnerne er ofte brune eller rødlige med et mørkebrunt mønster.

Nogle voksne hugorme er helt sorte, men de findes sjældent i Danmark. Du kan også genkende hugormen på dens »øjenbryn« og lodrette pupiller. De voksne slanger når normalt en samlet længde på 60 cm, inklusiv halen. De største eksemplarer er over 90 cm lange.

Hugormen elsker solen

Solrigt vejr får ikke kun os mennesker til at knibe øjnene sammen i solen, men også hugormen. I Danmark er hugormen særligt aktiv i solskinstimerne. De besøger deres yndlingssteder på bestemte tidspunkter af året og vender tilbage til det samme sted hvert år. De flytter gerne regelmæssigt mellem deres vinter-, yngle- og sommerkvarterer.

I sommerkvarteret kan hugormen godt lide områder med spredte buske og træer eller kuperet terræn, hvor den hurtigt kan skifte mellem solrige og skyggefulde steder. På den måde kan den hurtigt regulere sin kropstemperatur.

Hugormen om vinteren

Den danske hugorm er ekstremt godt tilpasset de nordiske temperaturer; faktisk er den en af de mest kulderesistente slanger i verden! Derfor kan den godt lide at gå i dvale i lange perioder. Dvalen kan ofte vare op til 9 måneder.

Om vinteren går hugormen i dvale alene eller sammen med andre slanger i 60 til 125 cm dybe huler. Hannerne kommer frem igen i første halvdel af marts for at solbade. I kolde forårsmåneder kommer de dog først frem senere i april. Hunnerne kommer først frem 30-40 dage efter hannerne.

Hugormens yngleområder i Danmark

Det typiske yngleområde er normalt et tørt, sydligt område med lidt vegetation. Det er som regel tæt på vinterkvarteret. Her kan man se mange aktive hugormer mellem april og maj, når hannerne kæmper om hunnerne. Parringssæsonen varer cirka en måned. Ungerne fødes derefter normalt i begyndelsen eller midten af august.

Spis og bliv spist

Hugormen i Danmark har mange naturlige fjender - især rovfugle og krager, som gerne jager slanger. Mårer og pindsvin er også naturlige fjender. På den anden side er fugle også på slangens menu, især fugleunger og endda æg.

For at overleve de kolde vintre i Danmark må hugormen ikke være kræsen i sin søgen efter føde. Størstedelen af deres kost består af små pattedyr som mus, men også firben og padder som frøer, salamandre og vandsalamandre. Nogle gange står der også børsteorme og, hvis det er muligt, muldvarpe på menuen. Generelt varierer deres kost afhængigt af stedet.