Nikolaj og familien tager Esmark Feriehusudlejning med til Fanø

Esmarks nye bureauchef, Nikolaj Gramstrup, og hans familie sætter kursen mod Fanø for at åbne Esmarks syvende udlejningsbureau. Fanø bliver den første ø, hvor Esmark etablerer sig, med åbning den 3. januar 2022.

Nikolaj Gramstrup er født og opvokset i Vestjylland og er indtil januar bosat med familien i Ringkøbing.
Han har indtil nu været ansat som ejerrådgiver hos Esmark og har stor erfaring med både gæster, husejere samt et indgående kendskab til Esmarks værdier. Tidligere har Nikolaj været ansat indenfor salg og indkøb i trælastbranchen.

”Jeg er stolt og ydmyg over at være med til at etablere Esmark på Fanø. Min hustru og jeg var ikke i tvivl om, at vi skulle tage springet og flytte til Fanø med Esmark. Det er en fælles beslutning, hvor vi er indstillet på, at fritid og arbejdsliv bliver mere sammenhængende som en livsstil. Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer, og vi som familie glæder os til at blive en del af lokalsamfundet på Fanø”, siger Nikolaj Gramstrup.

Esmark bygger eget lokalkontor på Fanø. Bygningen vil blive opført i samme stil som Esmarks respektive kontorer i røde sten med stråtag og kobberspir, nøjagtigt som det oprindelige bureau, der ligger i Bjerregård syd for Hvide Sande. Indtil lokalkontoret står færdigt, vil Esmark have et midlertidigt lokalkontor på Kirkevejen 13 i Rindby hos Rødgaard Camping.

”Ønsket om at etablere et lokalkontor på Fanø har længe været undervejs og støtter op om Esmarks strategi om at være til stede langs Vestkysten. Fanø har alt det, vores gæster efterspørger; lange strande, storslået natur, kulturrigdom og plads til ro og fordybelse”, udtaler Thomas Sørensen, medejer af Esmark.

We love people – men vi elsker også naturen

Når Esmark slår dørene op på Fanø den 3. januar 2022 vil det være med fokus på miljøet og lokalområdet.

”Som på vores andre destinationer ønsker vi i samarbejde med lokalsamfundet at passe på Fanøs natur og løfte det ansvar, som følger med, når man etablerer et feriehusbureau og tiltrækker gæster til et område. Derfor vil vi allerede ved vores ankomst sætte fokus på at passe på naturen gennem konkrete indsatser”, udtaler salgs- og marketingdirektør Thomas Christiansen.

Esmark

Esmark Feriehusudlejning A/S er et dansk udlejningsbureau, som ejes af Anders Thygesen, Janni Thygesen og Thomas Sørensen. Virksomheden blev grundlagt i 1965 og har lokalkontorer i Søndervig, Bjerregård, Houstrup, Henne Strand, Vejers Strand og Blåvand.

Udover det nye lokalkontor på Fanø vil Esmark i 2022 opføre et lokalkontor i Hvide Sande.

Pressekontakt:
Thomas Christiansen
Salgs- og marketingdirektør
tlf: +45 69 15 96 33
mail: [email protected]

Kategorier Presse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...