I flere hundrede år har nissen været en fast del af julen i Danmark, og hvert år i december flytter den lille nisse med sin karakteristiske røde hue ind i danskernes hjem i mange afskygninger. Måske står han i vindueskarmen i køkkenet og kigger ud på frosten, måske gemmer han sig i det snebeklædte nisselandskab i stuen – eller måske er han flyttet ind ved siden af pejsen i sit eget lille nissebo med en sirligt dekoreret nissedør.
Den danske juletid er fyldt med gamle og elskede traditioner, og nissen er en skikkelse, man umuligt kommer udenom. Sagnet om nissen opstod helt tilbage i 1800-tallet af de gamle, nordiske fortællinger og folkeeventyr, og siden er nissen blevet en fast del af den traditionsrige danske jul. I mange år har nisser-ne optrådt i de danske tv-julekalendere, der løber over skærmen i december, og i hvert et dansk hjem pryder de små, rødklædte nisser med deres spidse huer som en obligatorisk del af julepynten. Hos rigtig mange er nissen endda efterhånden bogstaveligt talt flyttet ind i sit eget lille nissebo; I december dukker der pludselig en nissedør op i en af husets kroge, og her flytter nissen lige så stille ind med hjemmesko, kost og spand.
Og hvad er det mon for en nisse, der er flyttet ind? Er det mon en fræk drillenisse, der laver drillerier ved at gemme bilnøglerne for mor og far og tryller aftensmaden om til æbleskiver? Eller en lystig kravlenisse, der kravler op på køkkenbordet og smager på risengrøden, inden den bliver serveret til dessert juleaften? Eller er det måske en julenisse, der hele december hjælper julemanden med at sørge for alle julegaverne?
Ja, der findes mange forskellige slags nisser, nogle mere drilske end andre. Fælles for dem alle er den røde hue og den store plads i alle danskernes fantasifulde julehjerter. De er et billede på en elsket tradition, som er blevet ført videre gennem mange generationer, og som stadig til den dag i dag er blandt de mest ikoniske juletraditioner i Danmark. Et billede på fantasi blandt store og små julehjerter – og mon ikke, den forbliver et par hundrede år endnu?
