Skrevet af Oliver | Senest opdateret 22. april 2024 |
0 kommentarer
Skrevet af Oliver | Senest opdateret 22. april 2024 |
0 kommentarer
Kom til strandrensning med Esmark og omhu
Esmark Feriehusudlejning og omhu afholder ugentlige ture, hvor vi renser strandene for affald i Henne Strand og Hvide Sande. Vil du også være med til at gøre en forskel?
Hos Esmark Feriehusudlejning og omhu mener vi det alvorligt, når vi siger, at vi gerne vil bidrage til den grønne omstilling og til at sikre, at vores børn og børnebørn kan få samme glæde af den skønne vestjyske natur, som vi selv har det i dag.
Derfor arrangerer vi guidede strandrensningsture, hvor vi i fællesskab bidrager til at holde strandene fri for affald, og turene er for både børn og voksne – du kan også komme med. Turene er gratis for ALLE – også dig.
Strandrensningen i Henne Strand
Strandrensningen i Henne Strand foregår på den måde, at vi mødes hos Esmark Feriehusudlejning på Strandvejen 422, hvor der vil være en kort introduktion til turen. Herefter går vi samlet en tur gennem sommerhusområdet i Henne Strand, på stranden og retur til Esmarks kontor. På turen samler vi skrald, og der vil blive fortalt om Henne Strands historie, naturen og om, hvordan havplast kan genbruges. Turen er tre-fire kilometer i ujævnt terræn. Hunde må gerne medbringes i snor.
Strandrensningen i Hvide Sande
Strandrensningen i Hvide Sande foregår på den måde, at vi mødes hos omhu på Metheasvej 11, hvor der vil være en kort introduktion til turen. Herefter går vi en tur rundt på havnen, videre til stranden og retur til omhus lokaler. På turen samler vi skrald, og der vil blive fortalt om Hvide Sande, naturen og om, hvordan havplast kan genbruges. Turene er to-tre kilometer i ujævnt terræn. Hunde må gerne medbringes i snor.
Hvornår foregår turene?
Henne Strand
Torsdag den 20. juni 2024 klokken 9.30
Torsdag den 18. juli 2024 klokken 9.30
Torsdag den 22. august 2024 klokken 9.30
Torsdag den 26. september 2024 klokken 9.30
Torsdag den 17. oktober 2024 klokken 9.30
Hvide Sande
Fredag den 16. februar 2024 klokken 9.30
Fredag den 29. marts 2024 klokken 9.30
Fredag den 26. april 2024 klokken 9.30
Alle onsdage i perioden 5. juni 2024 til og med den 16. oktober 2024 klokken 9.30.
Du behøver ikke tilmelde dig – vi har altid plads til en mere Turene tager cirka halvanden time. Når turen er forbi, vejes affaldet, og der er mulighed for at få en kop kaffe.
Vejret stopper os ikke
Vi kan lige så godt indse det – vejret her i Danmark er altid en smule tvivlsomt, men ifølge det gamle ordsprog ’der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning’. Lad os ikke lade vejret stop os fra at nyde en god strandaffaldstur! Selvom Vesterhavet kan være ”frembrusende”, behøver det ikke stoppe os. Hvem har nogensinde sagt, at man ikke kan samle affald i regn og blæst? Bare sørg for at klæde dig ordentligt på. Find en varm jakke og støvler frem, og du er good to go!
Når regnen vælter ned og vinden blæser en halv pelikan, kan strandene ende med at blive fyldt med mere affald. Men det betyder også, at chancerne for at få skrabet en masse affald sammen er rimelig stor – så det er bare med at komme afsted.
Men lad os lige tage det med ro, hvis vejrmeldingen siger orkan- eller stormstyrke, så er det måske en god idé at blive hjemme i sommerhuset og foran brændeovnen.
Hvem er omhu?
Omhu er en virksomhed med base i Hvide Sande, der har fokus på bæredygtighed. Omhu arbejder blandt andet med at holde strandene langs vestkysten fri for affald og på at genanvende det plastaffald, der skyller op på stranden. På omhus hjemmeside kan du se, hvor meget affald vi har samlet ind indtil nu.
Ses vi?
Kategorier:
AktiviteterMød forfatteren – Oliver Schell
Jeg blev i august 2016 en del af Esmark. Oprindelig kommer jeg fra Nordtyskland og har holdt sommerhusferie i Danmark i mange år. Inden jeg startede hos Esmark har jeg været ansat hos et andet udlejningsbureau og har samlet en del erfaringer indenfor sommerhusbranchen og i markedsføring af sommerhusferie. I Tyskland tog jeg en uddannelse indenfor sundhedsvæsnet, men allerede dengang startede min interesse for Online Medier, Online marketing, fotografering og for udvikling af turisme i Danmark.
Jeg tilbringer min fritid sammen med familien, gerne i naturen, hvor vi går lange ture og nyder de smukke landskab og vores brusende Vesterhav.
Skriv et svar
Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer lagt på denne blog.