Skrevet af Mette | Senest opdateret 18. april 2023 |
0 kommentarer
Skrevet af Mette | Senest opdateret 18. april 2023 |
0 kommentarer
Vadehavsvandring
En vandretur på havbunden, når vandet trækker sig tilbage ved ebbe og store dele af havbunden ligger blottet, kalder man for vadehavsvandring. Havbunden består her af forskellige typer. Sandbund med hårdt sand, mudderbund og en blanding af sand og mudder.
Vadehavsvandring er super afslappende og ideelt til at stresse af. I øvrigt er Vadehavet ved Nordsøen, som strækker sig fra Holland over Tyskland og til Danmark, det største sammenhængende vådområde i verden og et af verdens vigtigste.
Forbered dig godt på din vadehavsvandring
Ligeså velgørende og afslappet en vadehavsvandring kan være, lige så farlig kan den blive, hvis du ikke er godt forberedt. Du skal ikke bare tænke på den rigtige påklædning, men også på at medbringe en opladet mobiltelefon. Og så er det naturligvis vigtigt, at du sætter dig godt ind i tidevandstabellen og den aktuelle vejrudsigt. Hos DMI finder du en meget præcis tidevandstabel til formålet.
Vadehavslandskab nær vadehavsøen Mandø
En anden og ofte undervurderet fare er at tilbagevejen bliver afskåret, når floden sætter ind. Det forårsages af de såkaldte priler, som er fordybninger, som fører vandet ind mod kysten undertiden med en ret stærk strøm.
Når man er på vadehavsvandring lægger man ofte ikke mærke til landskabets ujævnheder. Som regel er den høje vandstand længere ude og fordybningerne og prilerne er tættere på land, hvor de fyldes hurtigt, når højvandet sætter ind. På den måde kan de blive en alvorlig fare, selvom man længere ude fortsat kan gå rundt på store tørre områder.
Vores tip: Tag på en guidet vadehavsvandring. De erfarne guider kender vejr- og vadehavsforholdene og giver masser af tips og indblik i den spændende natur i Nationalpark Vadehavet.
Også en pludselig tåge eller havgus kan gøre det svært at orientere sig. Havgusen kan opstå uden varsel , når solen opvarmer vadehavet og vandet fordamper og bliver til kondens. I sådanne situationer er et kompas det eneste, der kan hjælpe dig.
Er vejret ustadigt eller er der varsel om uvejr? Tænk på, at vi mennesker er de højeste punkter ude på den blotlagte havbund, så hvis der er risiko for lyn og torden, bør du ikke tage på vadehavsvandring.
Vadehavsvandringen er en fantastisk oplevelse, men som du kan se, er der en del ting, du skal tænke over, inden du begiver dig af sted. Er du usikker, så anbefaler vi dig at tage en vadehavstur sammen med en erfaren guide.
Sikker vadehavsvandring med en erfaren vadehavsguide
Mandøbussen
Mandøbussen tilbyder en 3-timers tur til Koresand, som med sine ca. 20km2 er Vadehavets største sandbanke.
Sandbanken var beboet helt op i det 19. århundrede, men blev forladt efter adskillige stormfloder. På Vestkysten ved Koresand er der specielt gode chancer for at finde rav.
Turene er en kombination af bustur og vandretur under ledelse af en erfaren naturvejleder.
Adresse
Okholmvej 5
6760 Ribe
Hjemmeside:
mandoebussen.dk
Sortsafari
Sortsafari i den lille landsby Møgeltønder tilbyder vandringer for hele familie til østersbankerne.
Østersbankerne ligger kun få hundrede meter ude i Vadehavet. Her er der garanti for en god østersfangst. Turen varer ca. 3 timer.
Sortsafari tilbyder også sælsafarier i Nationalpark Vadehavet.
Adresse
Slotsgaden 19
6270 Tønder
Hjemmeside:
sortsafari.dk
Nationalpark Safari
Søren Brinch er grundlæggeren af Nationalpark Safari i Sønderho i den sydlige del af øen Fanø. Han er en af de mest erfarne guider i Danmark og tilbyder forskellige ture, bl.a. sælsafarier året rundt.
Adresse
Landevejen 5
6720 Fanø
Hjemmeside:
nationalparksafari.dk
Vadehavscentret
Vadehavscentret tilbyder vadehavsvandringer til øen Mandø, som er egnet for hele familien. Turen er ca. 8 km lang. Turen tilbage foregår i en traktorbus.
Der tilbydes også mere krævende ture, fx østerssafari.
For at komme ud til østersbankerne skal man tilbagelægge godt 3km hen over havbunden og ca. 1km mere gennem vand. En god kondi er derfor en forudsætning. For børn er der dog mulighed for en kortere, ca. 4km lang østerssafari.
Adresse
Okholmvej 5
Vester Vedsted
6760 Ribe
Hjemmeside:
vadehavscentret.dk
Naturcenter Tønninsgård
Naturcenter Tønnisgård på Rømø tilbyder vadehavsvandringer med erfarne vadehavsguider.
Sammen med guiden udforsker du sammen med din familie dyre- og plantelivet i Vadehavet. På turen samler I østers og alger, samt iagttager sæler og sandorm. Der udbydes også specielle lærerige ekspeditioner for mindre børn.
Adresse
Havnebyvej 30
6792 Rømø
Hjemmeside:
tonnisgaard.dk
Kategorier:
NaturMød forfatteren – Mette Møller
Jeg afsluttede i 2009 min bachelor i kommunikation, engelsk og tysk ved HandelsHøjskolen i Herning og arbejdede efterfølgende to år hos arbejdstøjsproducenten Mascot International i Silkeborg i den interne salgsafdeling, hvor jeg sideløbende med jobbet påbegyndte en HD i Marketing Management, som jeg afsluttede i 2014. Da jeg mødte min mand, flyttede jeg imidlertid hjem til min fødeby Hvide Sande, hvor vi bor tæt på Ringkøbing Fjord sammen med vores berner sennen hund. Jeg startede hos Esmark i februar 2012. Jeg sætter stor pris på, at jobbet hos Esmark byder på så mange forskelligartede udviklingsopgaver. Her keder man sig aldrig og det er fedt! I min fritid er jeg glad for at løbe og læser også gerne en god krimi i ny og næ.
Skriv et svar
Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer lagt på denne blog.