Vil du gerne kombinere de flotte naturoplevelser med spændende lektioner om regionernes lokalhistorie, mens du holder ferie på vestkysten? Så er der masser af muligheder i nærheden af dit feriehus. På denne side har vi samlet en række af vores regionale yndlingsmuseer.
På fersk- og saltvandsakvariet Fiskeriets Hus kan du blive meget klogere på Hvide Sandes historie og fiskerierhvervets udvikling. Her kan hele familien få et spændende indblik i Nordsøens og Ringkøbing Fjords rige dyreliv – og de rigtig modige kan komme i nærkontakt med fisk, krabber og søstjerner i klappebassinet, hvis de vel og mærke er hurtige nok til at fange dem. Ud over mere end 20 forskellige akvarier huser det 400 kvadratmeter store museum skiftende udstillinger, blandt andet en udstilling om Hvide Sande havns redningstjeneste, som har opereret i området siden 1930.
Uden for museet står en gammel redningsbåd, som gennem tiden er blevet brugt til mange risikable redningsaktioner – for eksempel ved en kæntringsulykke i 1951, hvor fem reddere på tragisk vis mistede livet.
Mens de voksne bliver klogere på nogle af de forskellige begivenheder, der har været med til at forme fiskeriets udvikling, kan børnene lege skipper for en dag i et ægte styrehus fra en gammel fiskekutter eller gå på opdagelse i den autentiske udstilling, der viser de forhold, fiskerne levede i ombord på kutterne. Fra den 1. april til den 31. oktober kan I hver tirsdag og fredag kl. 15.30 overvære akvariets fisk blive fodret.
Mange af vores sommerhusgæster ser måske kun Nymindegab som en gennemkørselsby på vejen til feriemålet. Men prøv engang at holde ind og besøge Nymindegab Redningsbådsmuseum. Museet ligger i den gamle redningsstation, som var i brug frem til 1975. Udstillingen fortæller om redningstjenestens historie og viser også noget af tjenestens gamle udstyr – blandt andet et komplet raketudstyr med redningsstol.
Nymindegab byder på endnu mere spændende historie. Den 17. november 1990 strandede en 12 meter lang kaskelothval på stranden ved Nymindegab. Den døde hval med en vægt på hele 25 ton blev en så stor turistattraktion, at nyheden bredte sig hele vejen fra den jyske vestkyst til København. Efterfølgende besluttede forskere fra Det Zoologiske Museum at undersøge sagen nærmere, og efter hvalen var blevet parteret, blev skelettet bragt til København, hvor det blev renset på museet.
I mellemtiden tog et par lokale beboere initiativ til at bygge et ”hvalhus”, så hvalen kunne blive hentet hjem til Nymindegab igen. Og derfor kan du i dag se kaskelothvalen med egne øjne i Nymindegab Hvalhus.
Der findes et væld af spændende vikingemuseer rundt i landet, som formidler historien om vikingetiden i Danmark, og i Vestjylland er især Bork Vikingehavn og Ribe VikingeCenter et besøg værd.
Tag en udflugt til vikingemuseet Bork Vikingehavn og oplev, hvordan vikingerne ved Ringkøbing Fjord levede for 1000 år siden. I løbet af sæsonen byder friluftsmuseet på spændende aktiviteter for både store og små. I kan for eksempel gøre en god handel på vikingeskibet eller ro med på en sejltur, lave jeres egne vikingesmykker og prøve kræfter med bueskydning med en ægte vikingebue.
Jeres børn kan komme på vikingeskole og blive klogere på vikingetiden, mens I besøger husmødrene i langhuset og overværer deres arbejde. Vi kan i hvert fald kun anbefale et besøg på friluftsmuseet Bork Vikingehavn – det er et sikkert hit blandt både store og små!
Længere sydpå, omtrent en times kørsel fra Bork Havn og vores sommerhuse i Bjerregård og Blåvand, ligger Ribe. I Danmarks ældste by er der masser af spor fra de gamle vikinger. Ribe har to vikingemuseer, hvoraf det ene er et stort friluftsmuseum med markedsplads, havn, kirke og en herregård.
Rundt omkring i hele Danmark afholdes der flere gange om året vikingemarkeder. Et særligt højdepunkt i vores region er Bork Vikingemarked, som finder sted hvert år i august. På vikingemarkedet kan du på tæt hold og autentisk vis opleve, hvordan vikingerne for 1000 år siden levede, kæmpede og handlede med hinanden.
Én gang hvert forår finder det store, internationale vikingemarked i Ribe sted, og her kan du på særligt livagtig vis dykke ned i vikingetiden. Dertil kommer vikingemarkedet i Jelling, som afholdes hvert år i uge 27 direkte ved siden af de historiske gravhøje, og som bestemt også er et besøg værd.
I vores ferieområde i Haurvig kan I besøge Abelines Gård – en fin gammel klitgård, som giver et spændende indblik i livet på heden i det 19. århundrede. Gården blev opført af strandfogeden mellem 1854 og 1871 i traditionel vestjysk stil, og gården står stadigvæk med sin originale indretning, som den så ud, da den blev beboet af Abeline og hendes familie. Mærk stemningen og atmosfæren i den gamle klitgård, hvor det føles som om, Abeline kun lige har forladt værelset.
Tag børnene med på skattejagt, prøv de gamle spil eller nyd en kop kaffe i kaffestuen, hvor der bliver fortalt om gårdens historie. Derudover viser de lokale beboere hver sommer nogle af de ting, der er forbundet med livet på den gamle klitgård, for eksempel ravslibning, uldspinderi, knipling og folkedans.
I dag er Abelines Gård, som ligger mellem ferieområderne Bjerregård og Hvide Sande, en af de bedst bevarede klitgårde på den jyske vestkyst. I 1996 modtog Abelines Gård den europæiske Nostra-Pris som anerkendelse for bevaringen af gården.
Bundsbæk Mølle er en af de få bevarede vandmøller i Vestjylland. Den gamle vandmølle fungerer fortsat, og det plaskende vand giver associationer til de ”gode gamle tider”. Indenfor hører man den gamle mølle knage, når den er i færd med at male korn.
Bundsbæk Mølle er ikke kun en fin gammel mølle – her er også mulighed for, at børnene kan hilse på dyrene eller tage del i den spændende naturskole. Imens kan de voksne gå på opdagelse i udstillingen og efterfølgende nyde en kop kaffe og lidt godt til ganen i den hyggelige møllestue. Dagen kan rundes af med en gåtur gennem Bundsbæk Naturpark til Bjørnemosehuset, et gammelt rakkerhus, som blev opført i begyndelsen af 1800-tallet. Stien, der fører jer gennem mose og skov, er også tilgængelig for kørestolsbrugere.
Ringkøbing Museum formidler både historie om byen og de berømte grønlandsekspeditioner. Den gamle museumsbygning midt i Ringkøbing byder generelt på masser af spændende historier. Museet har en fast udstilling om polarforsker Ludvig Mylius Erichsen og hans store Danmark-ekspedition, hvor han sammen med andre forskere forsøgte at kortlægge hidtil ukendte dele af Grønland.
Derudover rummer Ringkøbing Museum en byhistorisk og arkæologisk samling, som fortæller om den vestjyske kultur. I museumsbutikken kan du købe alt fra lækkerier til smykker, legetøj og bøger – en hyggelig lille forretning med alverdens sager.
Museet FLUGT har dedikeret sine historier til de mange flygtninge, der har flygtet over den danske grænse. De mange tyske flygtninge fra Anden Verdenskrig er ikke den eneste historie museet ønsker at fortælle. De omfangsrige flygtningestrømme, som har ramt Danmark gennem tiden, har museet også et specielt fokus på.
Udstillingen ’Flygtninge til alle tider’ fokuserer på de mennesker der gemmer sig bag alle overskrifter og tal, vi alle møder i medierne. Ved hjælp af interaktive elementer, film, lyd og genstande bliver du præsenteret for de mennesker, der har været nødt til at sige farvel til deres hverdag og alt det de kender, og drage på flugt. Du følger dem på flugten indtil ankomsten i Danmark og frem til deres drøm om en ny fremtid, et muligt hjem med usikkerhed og en masse savn.
Fordyb dig i historien om flygtningelejren, der var Danmarks femte største by – du hører om livet i flygtningelejren gennem stærke fortællinger og genstande. Efter fortællingerne inde i museet, fortsætter oplevelsen udendørs. Når du træder ud af museet, tager dine høretelefoner på, og går ad lejrens originale stier og veje, bliver du taget gennem en tidsportal tilbage til 1946, til dengang der lå en flygtningelejr i Aal Plantage.
Adresse
Tirpitzvej 1
6857 Blåvand
Adresse
Præstegårdsvej 21
6840 Oksbøl
Adresse
Tarphagevej 2
6710 Esbjerg V
Hjemmeside
fimus.dk
Adresse
Vikingevej 7
6893 Hemmet
Adresse
Lustrupholm
Lustrupvej 4
6760 Ribe
Adresse
Vesterhavsgade 1E
6990 Ulfborg (Thorsminde)
Adresse
Herningvej 4
6950 Ringkøbing
Adresse
Vesterhavsvej 294
6830 Nørre Nebel
Adresse
Nørregade 2B
6960 Hvide Sande
Adresse
Bundsbækvej 27
6900 Skjern
Adresse
Sønder Klitvej 87
6960 Hvide Sande
Adresse
Vesterhavsvej 7, Vedersø
6990 Ulfborg
Adresse
Lufthavnsvej 1, Stauning
6900 Skjern
Adresse
Hovedgaden 28
6720 Fanø
Adresse
Skolevej 2,
6720 Fanø (Nordby)
Adresse
Okholmvej 5,
6760 Ribe (Vester Vedsted)
Adresse
Juvrevej 60
6792 Rømø
Adresse
Havnebyvej 30
6792 Rømø
Henter data...
Du kan zoome ind og ud ved at bruge +/- funktionen til venstre på kortet eller ved at dobbeltklikke på selve kortet. Ønsker du at se satellitfoto, klik på ’satellit’ i øverste højre hjørne af kortet.
Klik på husikonerne for at se fotos og få mere information om de enkelte feriehuse. Huse markeret med gult ikon, kan bookes med Last Minute-rabat inden for en eller flere af de kommende 4 uger.