Skrevet af Oliver | Senest opdateret 18. april 2023 |
0 kommentarer

Skrevet af Oliver | Senest opdateret 18. april 2023 |
0 kommentarer
Filsø er et botanisk mirakel
Hvis du sætter pris på skøn natur og et rigt fugleliv, så er Filsø det helt rigtige sted at besøge, hvis du holder sommerhusferie i Henne Strand eller et af de nærliggende ferieområder. Filsø ligger sydøst for Henne Strand, og den omtales med rette som et botanisk mirakel.
Historien om Filsø strækker sig helt tilbage til stenalderen, og den var i flere tusinde år – helt frem til midten af 1800-tallet med sine 2.800 hektar en af Danmarks største søer, men i 1848 begyndte man at pumpe vandet væk fra den store hedesø, så området i stedet kunne bruges til landbrug.
Det tog fire år at tømme langt det meste af søen, og i årene under og efter Anden Verdenskrig blev den resterende del af søen tørlagt til fordel for landbrugsdrift.
Et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter
Jorden blev dyrket, og der var en stor gård med svinefarm på stedet frem til 2010, hvor Aage V. Jensen Naturfond erhvervede området med det formål at genskabe den gamle sø og at skabe et unikt naturområde til glæde og gavn for både dyr og mennesker.
Det lykkedes i høj grad, og der er siden 2011 registreret langt over 200 fuglearter ved søen, som igen er blevet en vigtig fuglerasteplads. Du kan blandt mange andre arter se terner, traner, hejrer, snestorke og havørne ved Filsø.
En anden spændende historie om Filsø er, at den tilbage i vikingetiden spillede en vigtig rolle for vikingerne, fordi den dengang var en åben fjord, som lå med direkte forbindelse til Vesterhavet. Ved Henne Kirkeby har man fundet rester efter en stor vikingeboplads.
Der er flere gode vandre- og cykelstier ved Filsø, og der er fugletårne, hvorfra du kan nyde den skønne udsigt over området og se nærmere på de mange spændende fuglearter. Der er også gode parkeringsforhold ved søen.

Filsø (Ellipsen og besøgscenter)
Naturelskere får ideelle forhold ved den genskabte Filsø, som er et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter.
Tag på en gå- eller cykeltur i det fri og oplev Filsø (også med din hund, blot den er i snor).
Adresse
Kærgårdvej 14b
6854 Henne
Oftest stillede spørgsmål

Mød forfatteren – Oliver Schell
Jeg blev i august 2016 en del af Esmark. Oprindelig kommer jeg fra Nordtyskland og har holdt sommerhusferie i Danmark i mange år. Inden jeg startede hos Esmark har jeg været ansat hos et andet udlejningsbureau og har samlet en del erfaringer indenfor sommerhusbranchen og i markedsføring af sommerhusferie. I Tyskland tog jeg en uddannelse indenfor sundhedsvæsnet, men allerede dengang startede min interesse for Online Medier, Online marketing, fotografering og for udvikling af turisme i Danmark.
Jeg tilbringer min fritid sammen med familien, gerne i naturen, hvor vi går lange ture og nyder de smukke landskab og vores brusende Vesterhav.
Skriv et svar
Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer lagt på denne blog.